IT Operations Manager

Weibel Scientific A/S

Fra HR-Manager

Vil du stå i spidsen for den IT-drift, som en højteknologisk virksomhed i vækst er afhængig af hver dag?

 

Hos Weibel Scientific udvikler og producerer vi avancerede radarsystemer til kunder over hele verden. Vi er i kraftig vækst, og i takt med at organisationen og vores teknologiske setup udvikler sig, stiller det stadig større krav til vores IT Operations. IT er en vigtig forudsætning for vores evne til at udvikle, producere og levere vores løsninger.

Derfor søger vi en IT Operations Manager, der kan lede transformationen af vores eksisterende infrastruktur og IT-leverancer til en skalerbar, sikker og hybrid leveranceplatform. Platformen skal kombinere lokale miljøer, co-location og cloud på en måde, der giver den rette balance mellem robusthed, fleksibilitet, sikkerhed, performance og økonomi. 

 

Led transformationen fra drift til en skalerbar hybrid platform

Som IT Operations Manager refererer du til vores IT Director og får det samlede ansvar for den daglige IT Operations samt udviklingen af den underliggende leveranceplatform. Rollen kombinerer personaleledelse, teknologisk retning og praktisk eksekvering.

Den centrale opgave bliver at etablere en klar arkitektur og en realistisk transformationsplan for, hvordan vores lokale infrastruktur, co-location-miljø og cloud-services skal spille sammen. Det indebærer blandt andet standardisering af platforme, lifecycle management, automatisering, overvågning, backup og recovery, kapacitetsstyring, sikkerhed og beredskab.

Du skal kunne fastholde stabilitet og sikkerhed i den eksisterende drift, mens platforme og arbejdsformer moderniseres trin for trin. Derfor skal du skabe tydelige prioriteringer, roadmap, governance og ansvar samt sikre, at tekniske beslutninger omsættes til holdbare løsninger i samarbejde med teamet, IT Security, IT Architecture, forretningen og eksterne leverandører.

En vigtig del af rollen er at udvikle teamets kompetencer og arbejdsformer. Du styrker videndeling, dokumentation og operationel disciplin, reducerer personafhængigheder og skaber en kultur, hvor incidents og driftsdata omsættes til konkrete og varige forbedringer.

 

Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:

  • Lede og udvikle IT Operations-teamet og skabe klare prioriteringer, ansvar og retning.
  • Sikre stabil, sikker og forretningskritisk drift under hele transformationen.
  • Definere og gennemføre et roadmap for en skalerbar hybrid leveranceplatform på tværs af lokale miljøer, co-location og cloud.
  • Modernisere compute, storage, virtualisering, backup, monitoring og øvrige infrastrukturtjenester med fokus på standardisering, automatisering og lifecycle management.
  • Styrke beredskab, disaster recovery samt incident, problem og change management.
  • Sikre kapacitets-, performance- og økonomistyring samt et transparent beslutningsgrundlag for investeringer.
  • Sikre professionel leverandør- og kontraktstyring, herunder tydelige servicekrav og ansvar på tværs af leverancemodellen.
  • Samarbejde tæt med IT Security, IT Architecture og øvrige stakeholders om sammenhængende, sikre og skalerbare IT-services. Samarbejde tæt med de øvrige IT-funktioner og relevante stakeholders i organisationen om sammenhængende IT-services
  • Sikre professionel styring af relevante leverandører, aftaler, budgetter og investeringer.

 

Din erfaring med transformation er afgørende

Vi søger en erfaren IT Operations-leder med teknisk bredde og dokumenteret erfaring fra en tilsvarende moderniseringsrejse. Du har set, hvordan en professionel og skalerbar infrastruktur bør bygges, og du har enten ledet transformationen eller været en central del af det team, der planlagde og eksekverede den.

Det er vigtigt, at du kan omsætte erfaring til Weibels kontekst. Du skal kunne vurdere, hvilke workloads og services der bør placeres lokalt, i co-location eller i cloud, og forstå de praktiske konsekvenser for sikkerhed, tilgængelighed, performance, integrationer, kompetencer og driftsøkonomi.

Du behøver ikke være den dybeste specialist på alle teknologier. Du skal derimod have tilstrækkelig teknisk indsigt til at udfordre designvalg, stille de rigtige spørgsmål, træffe beslutninger og skabe følgeskab hos både specialister, ledelse og leverandører

 

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med ledelse og udvikling af tekniske specialister i et forretningskritisk IT Operations-miljø.
  • Dokumenteret erfaring med at designe, modernisere eller migrere infrastruktur til en hybrid leverancemodel, der kombinerer on-premises, co-location og cloud.
  • Praktisk forståelse for enterprise-netværk, compute, storage, virtualisering, backup/recovery, monitoring, identity og infrastructure security.
  • Erfaring med leverandørstyring, kontrakter, budgetter og investeringsbeslutninger.
  • Evne til at balancere stabil drift med transformation og til at skabe fremdrift i et miljø med mange afhængigheder.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner på dansk og engelsk.

 

Ansøgning og kontakt

Søg venligst jobbet via vores hjemmeside senest den 29. november 2026.

Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte vores IT Director, Thomas Steinmetz, på thst@weibel.dk

Vær opmærksom på, at ansættelse forudsætter ren straffeattest og PET sikkerhedsgodkendelse.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Dette jobopslag fra Weibel Scientific A/S er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Weibel Scientific A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (80609515)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Weibel Scientific A/S
Søg på virksomhedens side