IT Business Partner
Weibel Scientific A/SAllerød
Vil du stå i spidsen for den IT-drift, som en højteknologisk virksomhed i vækst er afhængig af hver dag?
Hos Weibel Scientific udvikler og producerer vi avancerede radarsystemer til kunder over hele verden. Vi er i kraftig vækst, og i takt med at organisationen og vores teknologiske setup udvikler sig, stiller det stadig større krav til vores IT Operations. IT er en vigtig forudsætning for vores evne til at udvikle, producere og levere vores løsninger.
Derfor søger vi en IT Operations Manager, der kan lede transformationen af vores eksisterende infrastruktur og IT-leverancer til en skalerbar, sikker og hybrid leveranceplatform. Platformen skal kombinere lokale miljøer, co-location og cloud på en måde, der giver den rette balance mellem robusthed, fleksibilitet, sikkerhed, performance og økonomi.
Led transformationen fra drift til en skalerbar hybrid platform
Som IT Operations Manager refererer du til vores IT Director og får det samlede ansvar for den daglige IT Operations samt udviklingen af den underliggende leveranceplatform. Rollen kombinerer personaleledelse, teknologisk retning og praktisk eksekvering.
Den centrale opgave bliver at etablere en klar arkitektur og en realistisk transformationsplan for, hvordan vores lokale infrastruktur, co-location-miljø og cloud-services skal spille sammen. Det indebærer blandt andet standardisering af platforme, lifecycle management, automatisering, overvågning, backup og recovery, kapacitetsstyring, sikkerhed og beredskab.
Du skal kunne fastholde stabilitet og sikkerhed i den eksisterende drift, mens platforme og arbejdsformer moderniseres trin for trin. Derfor skal du skabe tydelige prioriteringer, roadmap, governance og ansvar samt sikre, at tekniske beslutninger omsættes til holdbare løsninger i samarbejde med teamet, IT Security, IT Architecture, forretningen og eksterne leverandører.
En vigtig del af rollen er at udvikle teamets kompetencer og arbejdsformer. Du styrker videndeling, dokumentation og operationel disciplin, reducerer personafhængigheder og skaber en kultur, hvor incidents og driftsdata omsættes til konkrete og varige forbedringer.
Dine vigtigste ansvarsområder bliver at:
Din erfaring med transformation er afgørende
Vi søger en erfaren IT Operations-leder med teknisk bredde og dokumenteret erfaring fra en tilsvarende moderniseringsrejse. Du har set, hvordan en professionel og skalerbar infrastruktur bør bygges, og du har enten ledet transformationen eller været en central del af det team, der planlagde og eksekverede den.
Det er vigtigt, at du kan omsætte erfaring til Weibels kontekst. Du skal kunne vurdere, hvilke workloads og services der bør placeres lokalt, i co-location eller i cloud, og forstå de praktiske konsekvenser for sikkerhed, tilgængelighed, performance, integrationer, kompetencer og driftsøkonomi.
Du behøver ikke være den dybeste specialist på alle teknologier. Du skal derimod have tilstrækkelig teknisk indsigt til at udfordre designvalg, stille de rigtige spørgsmål, træffe beslutninger og skabe følgeskab hos både specialister, ledelse og leverandører
Vi forestiller os, at du har:
Ansøgning og kontakt
Søg venligst jobbet via vores hjemmeside senest den 29. november 2026.
Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte vores IT Director, Thomas Steinmetz, på thst@weibel.dk
Vær opmærksom på, at ansættelse forudsætter ren straffeattest og PET sikkerhedsgodkendelse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
This job ad from Weibel Scientific A/S was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Weibel Scientific A/S? Post jobs on jajob.dk for free.
Weibel Scientific A/SAllerød
ATPHillerød
ALK-AbellóHørsholm
Furesø KommuneVærløse
Right People GroupHørsholm
ATPHillerød
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…