Process Consultant til sikker it-udvikling og governance

ATP

Fra HR-Manager

Når vi i ATP udbetaler pensioner og administrerer en række af landets vigtigste velfærdsordninger, er vi dybt afhængige af stabile og sikre digitale løsninger. I den forbindelse er kravene til sikkerhed, kvalitet og udviklingspraksis høje. Og her kommer du ind i billedet. 

Som Process Consultant er du med til at sætte rammerne for, hvordan vi arbejder med sikker udvikling på tværs af Internal Development i ATP’s område for it, data og digitalisering, Digital Solutions. 

Du får en central rolle i krydsfeltet mellem softwareudvikling, sikkerhed og governance, hvor dine beslutninger får betydning langt ud over dit eget team. 

Du bliver en del af Agile Acceleration, som understøtter tre Agile Release Trains i Internal Development. Her får du en rolle, hvor du både arbejder med konkrete opgaver tæt på de enkelte teams og bidrager til den retning, vi ønsker at bevæge os i som organisation. 

Dine opgaver 
Du kommer blandt andet til at: 

  • videreudvikle og forankre vores arbejde med sikker udviklingspraksis, herunder understøtte krav og initiativer relateret til NIS2 
  • vedligeholde og videreudvikle Internal Developments udviklingsmodel samt sikre, at metoder, processer og governance bliver omsat til praksis 
  • rådgive udviklingsteams og ledelse om udviklingsprocesser, compliance og organisatoriske forbedringer 
  • drive tværgående forbedringsinitiativer på tværs af vores tre ART'er og sikre fremdrift fra analyse til implementering 
  • samarbejde tæt med Security-funktionen om krav, risici og udviklingen af en moden sikkerhedspraksis 
  • bidrage til udviklingen af vores agile arbejdsformer og de processer, der understøtter en effektiv leveranceorganisation 

Har du erfaring med drift, ITIL, test eller kvalitetsområdet, vil der også være mulighed for at arbejde med opgaver inden for disse områder. 

Hvem er du? 
Der er flere veje til jobbet, men vi forestiller os, at du kommer fra en rolle tæt på softwareudvikling og har erfaring med udviklingsprocesser, sikker udvikling eller governance. 

Vi tror også, at du: 

  • har arbejdet med sikker udvikling, IT-sikkerhed eller compliancekrav som fx NIS2 
  • kan drive tværgående initiativer fra analyse og anbefaling til implementering 
  • har erfaring med at samarbejde med både udviklingsteams, sikkerhedsspecialister og ledelse 
  • kan udarbejde beslutningsoplæg og anbefalinger på baggrund af analyser, data og faglige vurderinger 
  • trives i en rolle, hvor du både arbejder med konkrete leverancer og bidrager til de overordnede rammer for, hvordan vi udvikler software i ATP.  

Hvem er vi? 
Agile Acceleration understøtter udviklingsteams og ledelsen i Internal Development med processer, rådgivning metoder og værktøjer indenfor de agile rammer. Vi arbejder blandt andet med den agile leverancemodel, sikker udvikling, governance, test & kvalitet og drift. 

Vi er et mindre team med et bredt ansvar på tværs af Internal Development. Nogle opgaver er planlagte, mens andre opstår, når organisationen har brug for vores hjælp. Derfor samarbejder vi tæt, hjælper hinanden på tværs af fagområder og arbejder løbende på at udvikle vores fælles kompetencer. 

Hos os får du mulighed for at præge processer, metoder og arbejdsgange, som bruges bredt i Internal Development. Det giver høj faglig indflydelse, stor synlighed og mulighed for at sætte et varigt aftryk på, hvordan vi udvikler software i ATP. 

Dit næste skridt? Send dit CV 
Send os dit CV senest mandag d. 16. november. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen. 

Vi behandler henvendelser løbende og afvikler samtaler i november.  

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.  

Vi ansætter på baggrund af kompetencer og potentiale og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset køn og kønsidentitet, etnicitet, national, social og kulturel baggrund, religion eller tro, seksuel orientering, funktionsnedsættelse og alder. 

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Omar El-Chal på tlf. +45 2916 0762 eller mail omel@atp.dk.  

 

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at beskytte værdier og datainfrastruktur indhenter ATP straffeattest på alle inden ansættelse, ligesom vi i forbindelse med indgåelse af kontrakten beder om at se en kopi af dit pas. Straffeattesten må ikke give anledning til bemærkninger og slettes umiddelbart efter, at den er vurderet. 

Til annoncører og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig uopfordrede henvendelser om annoncering, kandidater, produkter og ydelser i forbindelse med stillingsopslag og rekrutteringer. Vi beder om, at dette respekteres, og at vores ledere og medarbejdere ikke kontaktes i den henseende. 

#LI-hybrid  

Dette jobopslag fra ATP er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for ATP? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (43405810)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra ATP
Søg på virksomhedens side