Alminde-Viuf Fællesskole søger en alsidig og engageret lærer til undervisning på 1.–9. årgang

Kolding Kommune

From HR-Manager

Har du lyst til en hverdag, hvor du møder børn og unge i forskellige aldre, underviser i flere fag og bliver en vigtig del af et stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger til Alminde-Viuf Fællesskole.

Vi søger en dygtig og engageret lærer, der har lyst og kompetencer til at undervise på tværs af vores skole fra 1.–9. årgang. Vi har brug for en alsidig lærer, der kan varetage undervisning i flere forskellige fag og trives med en varieret hverdag, hvor opgaverne kan spænde bredt.

Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel for vores elever – både fagligt og socialt – og at du kan se mulighederne i at arbejde med børn og unge på forskellige alderstrin. Du er fleksibel, nysgerrig på din egen praksis og klar til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger om at skabe gode læringsmiljøer for alle elever.

Du er drevet af visionen om det gode børneliv og vil sammen med dine kolleger arbejde for at skabe lige deltagelsesmuligheder for alle elever. Vi tager udgangspunkt i, at alle børn gør det bedste, de kan, og at vores opgave er at skabe rammer, hvor alle kan trives, lære og udvikle sig.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer.

Alminde-Viuf Fællesskole

”Fremtidens kompetencer – Vores skole”

Vi er en skole, hvor både medarbejdere og elever trives og udfordres i et trygt og fagligt fællesskab med højt til loftet. Vi vægter at møde hinanden med hjælpsomhed og en god omgangstone.

Skolen bygger på værdierne fællesskab, faglighed, respekt, ansvarlighed og engagement i alle relationer – hvad enten det er i forhold til elever, forældre, kolleger, samarbejdspartnere i lokalområdet eller ledelsen.

Vi arbejder for almen dannelse, så vores børn og unge bliver aktive medborgere i samfundet – lokalt, nationalt og globalt.

Som medarbejder på Alminde-Viuf Fællesskole bliver du en del af en velfungerende skole med stærk forankring i lokalsamfundet. Skolen ligger i skøn natur midt mellem Almind og Viuf. Vi har ca. 430 elever fra 0.–9. årgang og 50 ansatte.

Faglige forventninger til dig som vores nye kollega

Vi forventer, at du:

  • er uddannet lærer

  • har stor erfaring, en bred faglighed og lyst til at undervise i flere forskellige fag på tværs af 1.–9. årgang

  • er fleksibel og trives med en varieret hverdag med forskellige elevgrupper og undervisningsopgaver

  • skaber motiverende, varieret og meningsfuld undervisning, der tager højde for elevernes forskellige forudsætninger

  • har blik for både den enkelte elevs trivsel og læring og for fællesskabets betydning

  • arbejder bevidst med relationsarbejde og en god klasserumsledelse

  • kan skabe trygge rammer og gode relationer til både yngre elever og unge mennesker

  • indgår engageret og professionelt i samarbejdet med kolleger, ledelse og forældre

  • bidrager aktivt til et godt kollegialt fællesskab og er nysgerrig på faglig sparring og udvikling

Vi tilbyder

  • En fast stilling på 37 timer om ugen

  • En alsidig hverdag med mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil på tværs af skolen

  • En arbejdsplads med stort fokus på elevernes trivsel, medarbejdernes arbejdsmiljø og det gode samarbejde

  • En mentorordning, så du får en god opstart på skolen

  • Engagerede og hjælpsomme kolleger, der samarbejder om at finde gode løsninger

  • En skole, hvor der er plads til idéer, engagement og faglig udvikling

  • En arbejdsplads, hvor vi løfter opgaven sammen og ser forskellighed som en styrke.

Praktiske oplysninger

Tiltrædelse: Snarest muligt efter aftale.

Ansættelse: Fast stilling på 37 timer om ugen.

Løn: Efter gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger

Kontakt viceskoleleder Casper Lund Thomsen på 23431702 for at høre mere om stillingen.

Ansøgning

Send din ansøgning med relevante bilag, så vi har den senest 6/11 2026.

Vi afholder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

This job ad from Kolding Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Kolding Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189897)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Kolding Kommune
Apply on company site