IKT-konsulent til Kommunikation & Teknologi, CSV Vejle

Vejle Kommune, CSV

Imported from Jobnet
Om jobbet
I Kommunikation & Teknologi varetager vi udredning, rådgivning og undervisning af borgere, der har specifikke funktionsnedsættelser inden for områderne syn, hørelse, tale/stemme samt IKT.

Din primære opgave vil være udredning, rådgivning og afprøvning af struktur, kommunikations- samt LST-hjælpemidler til voksne med særlige behov.
  • Vi søger en erfaren IKT-konsulent, der især har erfaring med struktur, kommunikations- og LST-hjælpemidler samt erfaring med ansøgningsprocesser, bevilling og indkøb af IKT-hjælpemidler i kommunalt regi.

Vi forventer derfor, at
  • du er uddannet audiologopæd,
  • du har en menneskelig og pædagogisk tilgang, som kan favne alle aldersgrupper og alle former for funktionsnedsættelse,
  • du har viden om kompenserende teknologi, og hvordan den kan understøtte læring, kommunikation og deltagelse,
  • du kan finde frem til rette kommunikationshjælpemiddel, der skal implementeres og anvendes i både hjem og på institutioner,
  • du kan give den rette vejledning til pårørende og fagpersoner i brugen af teknologiske kommunikationshjælpemidler,
  • du har viden om det tværfaglige samarbejdes betydning for at kunne lykkes med opgaven, og kan koordinere indsatser på tværs af faggrupper både internt og eksternt
  • du kan tilpasse løsninger til den enkelte borgers behov og med rette timing ift. opfølgning af indsats,
  • du har blik for inklusion og overgange i borgerens liv ,
  • du har erfaring med ansøgningsprocesser, bevilling og indkøb af IKT-hjælpemidler i kommunalt regi ,
  • du kan arbejde selvstændigt og struktureret,
  • du har et stort overblik, og kan ”holde mange bolde i luften”.

Om os
CSV står for Center for Specialundervisning for Unge og Voksne.
CSV Vejle har fire afdelinger, fordelt på 3 matrikler: Specialundervisning for Voksne, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – STU, UU- vejledning samt Kommunikation & Teknologi. Du vil få din daglige gang i sidstnævnte afdeling.
Vi er 80 ansatte fordelt på lærere, konsulenter, pædagoger, pædagogmedhjælpere, UU-vejledere, teknisk-administrativt personale samt ansatte på særlige vilkår.

For at sikre den høje faglighed er vi en del af det faglige netværk omfattende Kolding, Fredericia/Middelfart og Vejle kommuner, ligesom vi har en bindende samarbejdsaftale med Kolding Kommune om opgaveløsningen samt er en del af DTHS: dths.dk
CSV lægger stor vægt på at være et rummeligt sted, hvor både elever, kursister, borgere og ansatte føler sig velkomne og trives samtidig med, at hovedformålet LÆRING er i højsædet.
Vores overordnede mission på CSV er, at borgere med særlige udfordringer skal have mulighed for at lykkes med deres liv.

Vi tilbyder dig
  • en rummelig arbejdsplads med fokus på kerneopgaven,
  • ansvarsbevidste og motiverede kolleger.
  • en fagligt stærk og udviklingsorienteret arbejdsplads med et kompetent og engageret personale.
Vi gør meget for, at trivslen og arbejdsglæden sprudler. Vi har kendskab til hinandens styrker og svagheder og spiller hele tiden bevidst hinanden bedre.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Det nuværende barselsvikariat ændres til en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2026.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning så vi har den senest den 4. november 2026. Vi holder ansættelsessamtaler den 9. november 2026.

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt gerne souschef Anne Mette Aalund Jakobsen på tlf. 2489 8176. Du kan også læs mere om CSV på vores hjemmeside: www.csv.vejle.dk.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

This job ad from Vejle Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Vejle Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189900)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Vejle Kommune
Apply on company site