Struktureret Fuldmægtig til ledelsesstøtte og forligsarbejde ved Etablissement- og Terrænkommandoen

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Fra Jobnet
Er du skarp til at koordinere, god I prioritere og trives med ansvar i en kompleks hverdag med mange aktører og høj intensitet? Har du lyst til at bidrage til udviklingen af en central afdeling med stor betydning for Forsvaret? Så er denne stilling måske noget for dig.

Om os
I Planlægningsafdelingen i Etablissement- og Terrænkommandoen omsstyrelse) forbereder vi Forsvarets kommende byggeopgaver i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi omsætter soldatens behov til konkrete byggeprojekter – fra nybyggerier og moderne kontorer til avancerede skydesimulatorer og flyhangarer. Vi har travlt – og endnu mere i vente – hvilket kræver styring, planlægning og ledelsesstøtte på højt niveau.

Som fuldmægtig bliver du en del af Planlægnings- og Forligsstyringssektionen, der både koordinerer bidrag i forsvarsforliget og understøtter afdelingens ledelse, faglig sparring, vidensdeling og godt kollegaskab. Du får en varieret og udfordrende hverdag med plads i både faglig og personlig udvikling – og vi prioriterer balancen mellem arbejde og privatliv gennem fleksibel arbejdsplanlæggelse.

Om stillingen
Du får ansvar for en bred opgaveportefølje med fokus på planlægning af forligs- og ledelsesunderstøttelse. Nøgleordene i jobbet er analytisk tænkning, strategisk forståelse og tværfaglig koordinering. Du vil fungere som sparringspartner for ledelsen og være en central aktør i både beslutningsprocesser og implementering.

Eksempler på opgaver:

  • Understøtte opgaveløsning og sikre overblik over fordeling og fremdrift
  • Igangsætte, nedbryde og følge op på opgaver
  • Udarbejde beslutningsoplæg til ledelsen
  • Bidrage til forligsarbejdet og tværgående analyser
  • Indgå som suppleant/referent i en række styregrupper vedr. forsvarsforliget
Du vil du få indflydelse på opgaveporteføljen – og hvordan opgaverne løses. Derfor søger vi en profil med et stærkt drive og en villighed til at bidrage til udviklingen af både processer og ansvarsområder i sektionen. Det kræver, at du arbejder selvstændigt og reflekteret og altid tænker over, hvordan vi kunne løse opgaven bedre inden for de givne rammer.

Om dig
Vi lægger vægt på det rette match mellem dine faglige kompetencer og din personlighed. Du skal have lyst til at få tingene til at spille og trives med at være en del af den daglige drift.

Du har en relevant akademisk baggrund, fx inden for organisation, kommunikation, projektledelse eller lignende – men erfaring og tilgang vægtes højest.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har stærke analytiske og formidlingsmæssige evner
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og systematisk
  • Har overblik og ro i pressede situationer
  • Trives med mange samtidige opgaver og korte deadlines
  • Er god til at navigere i en kompleks organisation med mange interessenter
  • Er relations stærk, motiverende og nysgerrig på andres fagligheder
Derudover ser vi gerne, at du:

  • Prioriterer og handler proaktivt
  • Tager initiativ og sikrer fremdrift
  • Overholder deadlines og skaber tillid
  • Har gennemslagskraft og formidler klart
  • Er diplomatisk og analytisk i samarbejdet med andre
Er du tillidsskabende, positiv og imødekommende – så glæder vi os til at høre fra dig. Fortæl os, hvem du er, og hvorfor det er dig, vi mangler.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den i hver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Alt afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er l stillingen kny et en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Hjørring Kaserne.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt l at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Planlægnings- og Forligsstyringssektionen, Benjamin Lee Daugaard Lassen på tlf. 2511 7500 eller på mail:

etk-chpfs@mil.dk eller souschef for Planlægnings- og Forligsstyringssektionen, Mathias Bro Laustsen på tlf. 5148 1489 eller på e-mail: etk-pfs02@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Xxxx Xxxxxx, Personelkommandoen, på telefon 7281 XXXX.

Ansøgningsfristen er 27. november 2026 og ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbeviser. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund l at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Etablissement- og Terrænkommandoen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.

Etablissement- og Terrænkommandoen har ca. 2 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje, et samlet areal på ca. 32.000 hektar, over 600 etablissementer i hele Danmark, og vi beskæftiger knapt 600 medarbejdere.



Dette jobopslag fra Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (16287180)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Søg på virksomhedens side