Kordegn 30 timer ved Ommersyssel Østre Pastorat

Gjerlev Kirke

Fra Jobnet
Ommersyssel Østre Pastorat søger en serviceminded og fleksibel kordegn, der ønsker at indgå i et konstruktivt samarbejde med kirkens øvrige personale og menighedsrådene i pastoratet.

Stillingen er til besættelse 01.01.2027. Stillingen er på 30 timer om ugen.

Sammen med en kollega udgør du kordegnefunktionen for de 5 menighedsråd i pastoratet. Der er ligeledes et samarbejde med pt. 3 øvrige pastorater, som betjenes fra vores kontorer i det fælles kirkecenter i Gjerlev.

Arbejdsopgaver består af:
  • Personregistrering
  • Personaleadministrative opgaver
  • Betjening af kirkekontoret
  • Sekretær for præster og menighedsråd
  • PR- og kommunikationsopgaver, annoncering m.m. herunder opdatering af hjemmeside
  • Administrative opgaver i forhold til kirkernes daglige drift

Herudover søger vi en medarbejder, som:
  • Har særlige kundskaber indenfor kommunikation og med kendskab til grafisk design
  • Har stærke IT – kompetencer og har praktisk brugererfaring
  • Er ansvarsbevidst og samarbejdsvillig

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 350.435,- kr. –442.216,- kr. (nutidskroner).

OK24 tillæg på 3.476,- kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (30/37).

Der er 3 måneders prøvetid og der indhentes straffeattest og børneattest ved ansættelse.

Ansøgninger bedes indsendt senest tirsdag den 24. november 2026 kl. 12 som mail til Gjerlev-Enslev Menighedsråd på: 8196fortrolig@sogn.dk

Samtaler forventes afholdt i samme uge.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til formand Erik Pedersen, mail: 5259ej@gmail.com eller tlf. 29 44 52 75

Dette jobopslag fra Gjerlev Kirke er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Gjerlev Kirke? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (57781513)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Gjerlev Kirke
Søg på virksomhedens side