Kirketjener i Randers
Sct Peders Sogn, RandersRanders C
Hadsten Storpastorat søger en kirke- og kulturmedarbejder pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Stillingen er på 30 timer pr. uge som årsnorm.
Hadsten Storpastorat er en del af Favrskov Provsti.
Der er ni kirker og ca. 30 medarbejdere inkl. 5 præster.
Som kirke- og kulturmedarbejder skal du i samarbejde med præster, øvrige ansatte, frivillige og menighedsråd være med til at åbne kirkens rum for mennesker i alle aldre. Det religionspædagogiske og diakonale arbejde fylder en stor del af stillingen. Du får mulighed for at bringe dine idéer og faglighed i spil. Du vil være ansvarlig for en række faste aktiviteter i årets løb. Du skal sikre en god planlægning og koordinering af disse i samarbejde med præster og medarbejdere.
Kirke- og kulturmedarbejderen skal bl.a. varetage følgende opgaver:
Undervisning af konfirmander og minikonfirmander i samarbejde med præsterne.
Samarbejde med pastoratets skoler og institutioner omkring højtider og kirkebesøg.
Koordinering af det diakonale arbejde i Storpastoratet i samarbejde med præster og frivillige, herunder bl.a. Sogneindsamling, Dagligt Brød, Julemarked, Konfirmandfest, Lillejuleaften, sogneeftermiddage og kirkehøjskole.
Idéudvikling af eksisterende og nye aktiviteter.
Indgå i et konstruktivt samarbejde med præster, øvrige ansatte, frivillige og menighedsrådsmedlemmer.
Ansvarsområderne kan ændres og udvides, og der vil løbende kunne tildeles ad hoc-opgaver.
Vi forventer, at du:
Har relevant faglig baggrund eller tilsvarende erfaring.
Er uddannet Kirke- og kulturmedarbejder eller i løbet af 2 år erhverver dig uddannelsen. Uddannelsen består af 5 internatkurser og betales af arbejdsgiver.
Har et godt kendskab til Folkekirken.
Har undervisnings- og formidlingserfaring.
Har et godt kendskab til salmer og højskolesange.
Er vant til at koordinere og prioritere opgaver.
Er habil bruger af Office-pakken og SoMe.
Er imødekommende og trives med en stor kontaktflade med mennesker i alle aldre.
Har lyst til at arbejde med folkevalgte, frivillige og ansatte.
Vil udføre dit arbejde loyalt over for Folkekirkens værdigrundlag.
Vi tilbyder:
En spændende stilling med mange aktiviteter og egne ansvarsområder.
Et stærkt fagligt miljø, der vægter samarbejde på tværs af faggrupper.
En arbejdsplads og fire menighedsråd, der er optaget af kirkens liv og vækst samt medarbejdernes trivsel.
Eget kontor i Hadsten Sognegård.
Løn og ansættelsesforhold:
Ansættelse sker ved Hadsten Menighedsråd, og det primære arbejdssted vil være Hadsten Sognegård. Lønnen vil inkludere rådighedstillæg, da der lejlighedsvis må påregnes arbejde uden for almindelig arbejdstid i forbindelse med kirkens aktiviteter og arrangementer. Der er 3 måneders prøvetid.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.
Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.
Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 350.435, - kr. 442.216, - kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 36.668, - kr. (nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 367.122, - kr. – 500.621, - kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 36.668, - kr. (nutidskroner).
OK-24 tillæg på 3.654, - kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk 30/37.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu, og menighedsrådet er indstillet på at forhandle en løn, der modsvarer stillingens krav og ansøgers kvalifikationer.
Andre oplysninger
Der vil være 3 måneders prøvetid, og der vil blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Det er nødvendigt at have kørekort og egen bil.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Marie Hedegaard Thomsen, tlf. 86 98 08 09 eller daglig leder Mette Krabbe på tlf. 40 88 96 00.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag den 20. november kl. 8.00. Ansøgningen vedlagt CV og information om referencer sendes til Hadsten Menighedsråd: 9316fortrolig@sogn.dk.
Samtalerne afholdes den 25. november fra kl. 16.00.
Dette jobopslag fra MENIGHEDSRÅDET FOR HADSTEN SOGN er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for MENIGHEDSRÅDET FOR HADSTEN SOGN? Slå job op gratis på jajob.dk.
Sct Peders Sogn, RandersRanders C
RISSKOV KIRKERisskov
Viborg Søndre Sogns MenighedsrådViborg
AALBORG DOMKIRKE BUDOLFI KIRKEAalborg
Aale-Linnerup Sognes MenighedsrådTørring
Ansgars Sogns MenighedsrådAalborg
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…