Er du en tydelig og nærværende leder med stærk PPR-faglighed? Kan du skabe retning, tillid og fællesskab i en hverdag med høj faglighed og mange samarbejdsflader?Så er du måske den teamleder, vi søger til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Vordingborg Kommune.
Du bliver en af to teamledere i PPR og indgår sammen med PPR-lederen i afdelingens ledelsesteam. Her får du en central rolle i at understøtte medarbejdernes faglighed, trivsel og samarbejde samt bidrage til den fortsatte udvikling af PPR.
Om osPPR er en del af Center for Dagtilbud og Skoler i Vordingborg Kommune. Vi arbejder for, at børn og unge trives, udvikler sig og deltager i stærke fællesskaber. Det gør vi i tæt samarbejde med familier, dagtilbud, skoler og øvrige samarbejdspartnere.
PPR består af psykologer, tale-hørekonsulenter og pædagogiske konsulenter. Sammen udgør vi et stærkt tværfagligt miljø, hvor forskellige fagligheder bringes i spil om den fælles opgave. Medarbejderne i afdelingen er kendetegnet ved at besidde en høj grad af faglighed, selvstændighed og engagement, ligesom de er nysgerrige og dynamiske i deres tilgang til opgaver, samarbejde og tilgange.
I Vordingborg Kommune bygger vores arbejde på et fælles børne- og ungesyn. Vi møder børn og unge med troen på, at alle har ressourcer, udviklingsmuligheder og ret til at være en del af meningsfulde fællesskaber. Det er et vigtigt fundament for arbejdet i PPR og for din ledelsesopgave.
Om stillingenSom teamleder får du personaleansvar for en gruppe medarbejdere og bliver en del af den daglige ledelse af PPR. Du skal være tæt på medarbejdernes praksis, understøtte faglig kvalitet og bidrage til et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og psykologisk tryghed. En vigtig del af dette er, at du har et godt blik for de eksisterende kvaliteter i det igangværende, og hvordan disse flettes sammen med faglige ambitioner for PPR. Samtidig skal du, sammen med PPR-lederen og den anden teamleder, bidrage til at omsætte fælles mål og beslutninger til en meningsfuld praksis.
Vi søger en teamleder, som- har solid erfaring fra PPR eller et tilsvarende tværfagligt rådgivningsmiljø
- har forståelse for de forskellige faggruppers opgaver, perspektiver og kompetencer
- kan lede og understøtte stærke faglige miljøer
- er synlig, nærværende og tilgængelig for medarbejderne i hverdagen
- kommunikerer klart og tydeligt og følger op på beslutninger
- kan skabe retning og samtidig opbygge tillid og følgeskab
- styrker samarbejdet på tværs af faggrupper og samarbejdspartnere
- bidrager til et arbejdsmiljø præget af respekt, faglighed og psykologisk tryghed
- Vi lægger større vægt på kendskab til PPRs kerneopgave og samarbejdsflader end på en bestemt uddannelsesmæssig baggrund.
Vi tilbyder- en teamlederstilling tæt på medarbejdere og praksis
- engagerede medarbejdere med høj faglighed
- et stærkt tværfagligt miljø med psykologer, tale-hørekonsulenter og pædagogiske konsulenter
- et tæt ledelsessamarbejde med PPR-lederen og den anden teamleder
- mulighed for at præge den fortsatte udvikling af PPR
- en arbejdsplads, hvor samarbejde, tillid og faglig kvalitet er centrale værdier.
Som leder hos osVi søger en leder, der kan skabe retning uden at skabe afstand. En leder, som er nysgerrig på mennesker og faglighed, som kan samle forskellige perspektiver om en fælles opgave, og som ser værdien i både stærke faglige miljøer og stærke relationer. For vi tror på, at de bedste resultater skabes, når høj faglighed, tydelig ledelse og et stærkt fællesskab går hånd i hånd.
Praktiske oplysningerAnsøgningsfrist: Søndag den 6. december 2027.
Ansættelse: Den 1. februar 2027 eller efter aftale.
Samtaler planlægges afholdt i uge 50.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer ved ansættelse
.Har du opklarende spørgsmål eller bare gerne vil høre mere, er du meget velkommmen til at ringe til:
Leder Casper Milandt, mobil 40 35 08 51
Teamleder Bo Jørgensen, mobil 30 45 36 42
Vordingborg KommuneVordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.
Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!