pædagog til Børnehuset Stribonitten - Strib

Børnehaven Stribonitten

Fra Jobnet

Pædagog søges til Stribonitten

Stillingen er på 32-37 timer pr. uge, og den primære arbejdsplacering vil være i børnehaven.
Ansættelsesdato er 01.01.2027 eller hurtigst muligt derefter.
Løn er efter gældende overenskomst med BUPL.

Stribonitten er en privat integreret institution med 24 børn i vuggestuen og gennemsnitligt 70 børn i børnehaven. Der er 29 fastansatte. Vi har ingen lukkedage og tilbyder fuld madordning.
Vi er en bæredygtig institution med fokus på det gode børneliv. Natur, udeliv og science er centrale fokusområder i vores pædagogiske arbejde, og vi prioriterer, at børnene får mulighed for at være nysgerrige, undersøgende og aktive både ude og inde.

Vi vægter at give børnene en dagligdag, hvor leg, fantasi og kreativ udfoldelse er i fokus. Det mener vi er centralt for, at vores børn kan udvikle sig og trives.
Vi vægter de nære relationer og arbejder for, at alle børnene indgår i fællesskabet og danner venskaber. Det er en kerneværdi i Stribonitten, at børnene mødes med en anerkendende tilgang, og at de mødes der, hvor de er.
I Stribonitten vægter vi at arbejde på tværs af aldre, så børnene kan spejle sig i hinanden og får mulighed for at lege ligeværdigt.

Vi forestiller os, at du:
• Har en mening og værdsætter, at andre også har en.
• Deler institutionens værdier og vil arbejde engageret for at give børnene en tryg, sjov og udviklende dagligdag.
• Er optaget af børnenes spor og nærhed og går på opdagelse ved at understøtte og følge børnenes egne initiativer.
• Er interesseret i børns leg og læring og selv kan lege.
• Tager ansvar og bidrager til fællesskabet med et smil og en smittende interesse. I samarbejdet med dine kollegaer er du bevidst om, at du er en vigtig brik i dagligdagen og byder aktivt ind.
• Er lige så god til at møde forældrene i forældrehøjde, som du er til at møde børnene i børnehøjde.
• Er i stand til at tage initiativ såvel som følgeskab og vil arbejde for, at vores institution er et trygt og udviklende sted for såvel børn som voksne.

Hvad kan vi tilbyde:
• En spændende, udfordrende og alsidig arbejdsplads.
• En institution, der har utømmelige muligheder, og som er parat til dine input.
• Gode og initiativrige kollegaer.
• Oplevelsen af helhed i børns liv.
• En sundhedsordning for vores medarbejdere.
• En aktiv personaleforening, som hvert år arrangerer ca. 7-8 sociale arrangementer for kollegaerne.

Ansøgningsfrist:
Torsdag den 19. november 2026

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV, eksamensbevis samt andre relevante bilag.
Samtaler vil blive afholdt tirsdag den 24. november 2026 efter kl. 15.30.
Hører du ikke fra os senest den 30. november 2026, betragtes stillingen som besat til anden side.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til leder Jens Andersen på telefon 71 72 42 24.


Link til Stribonittens hjemmeside:
https://www.stribonitten.dk/

Dette jobopslag fra Børnehaven Stribonitten er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Børnehaven Stribonitten? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (24192776)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Børnehaven Stribonitten
Søg på virksomhedens side