Gør en forskel i et barns hverdag – bliv en del af SocialNetværkets solisttilbud

SocialNetværket ApS

Fra Jobnet

Faste stillinger i SocialNetværkets solistindsatser i Trekantsområdet

Vil du have tid til at opbygge relationer og mulighed for at bruge din faglighed i et fast team?

Hos SocialNetværket tager vi løbende imod nye børn og unge, også ved akutte anbringelser. Derfor søger vi løbende uddannede socialfaglige medarbejdere til vores teams. Vi matcher din erfaring og faglige tilgang med det enkelte barns eller den enkelte unges behov, så vi skaber det rette udgangspunkt for en tryg og stabil hverdag.

Vi tilbyder lange vagter, fagligt fællesskab og en hverdag, hvor du kan følge udviklingen tæt.

Det får du hos os

  • Et fast team, hvor I samarbejder om opgaven og en fælles pædagogisk retning.

  • Fagligt fællesskab på tværs af afdelinger, med mulighed for at dele erfaringer og få nye perspektiver.

  • Introduktion til opgaven og løbende sparring med kolleger og ledelse.

  • Indflydelse på den pædagogiske indsats, hvor dine observationer og faglige input bliver bragt i spil.

  • Lange vagter, som giver tid til fordybelse og sammenhæng i arbejdet.

Din hverdag hos os

Du bliver en del af teamet omkring et barn eller en ung med komplekse støttebehov. Din opgave er at skabe tryghed, struktur og muligheder for udvikling gennem relationen og hverdagens fælles opgaver.

Du støtter i daglige gøremål, følger de fælles pædagogiske aftaler og dokumenterer trivsel og udvikling. Praktiske opgaver er også en del af hverdagen.

Vi tror på, at børn og unge gør det bedste, de kan, med de forudsætninger, de har. Derfor er vi nysgerrige på deres perspektiv og tilpasser vores tilgang og rammer til deres behov.

Relationsarbejdet kræver tålmodighed. Du skal kunne bevare roen, når noget bliver svært, og bruge teamets sparring til at finde vejen videre.

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog, pædagogisk assistent, social- og sundhedsassistent eller har en anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring.

Vi søger dig, der:

  • Har erfaring fra børne- og ungeområdet.

  • Er rolig, stabil og vedholdende i relationsarbejdet.

  • Kan arbejde selvstændigt og følge teamets fælles aftaler.

  • Reflekterer over din praksis, søger sparring og dokumenterer fagligt og respektfuldt.

Erfaring med autisme, tilknytningsvanskeligheder eller psykiatri er en fordel.

Praktisk om stillingerne

Vi tilbyder faste stillinger i Trekantsområdet. Afhængigt af indsatsen kan arbejdstiden omfatte lange dag- og aftenvagter, nattevagter eller døgnvagter samt weekender og helligdage.

Arbejdssted, timetal og ansættelsesvilkår afstemmer vi med dig i forbindelse med den konkrete stilling.

Du skal have kørekort til almindelig bil, kategori B. Der indhentes børne- og straffeattest.

Interesseret?

Send dit CV og et par linjer om, hvad du søger, til job@socialnetvaerket.dk. Skriv »Solistindsatser« i emnefeltet. Uddannelsesbevis indhenter vi senere i forløbet.

Vi rekrutterer løbende og kontakter dig, når vi ser et relevant match mellem din profil og en af vores aktuelle stillinger.

Vil du høre mere, inden du søger? Ring til Gitte Nicolaisen på 22 22 30 70.

Dette jobopslag fra SocialNetværket ApS er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for SocialNetværket ApS? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (43091832)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra SocialNetværket ApS
Søg på virksomhedens side