Vil du være en af tre nye ledere i et kompetent ledelsesfællesskab på det specialiserede socialområde?
Vi søger nu tre lederkolleger, der vil stemple ind og bidrage til både kerneopgaven og ledelsesfællesskabet i Enhed for Handicap.
Vi søger tre ledere samtidigt og det siger noget om vores vilje til at få helheden til at fungere bedst muligt. Vi fordeler løbende ledelsesopgaverne efter kompetencer og ressourcer, i tæt dialog med hinanden. For nylig har vi desuden gennemført interview hos hinandens medarbejdere, for at give input og inspiration til vores individuelle ledelsesudvikling.
Flere os er organiseret med duoledelse, hvor to ledere deler ansvaret for flere tilbud. Resten af os har ansvaret for sit eget tilbud, men koordinerer og samarbejder naturligvis også tæt. Det er en mulighed at tilrettelægge duoledelse ud fra dine ønsker og erfaringer hermed.
Din stilling sammensættes ud fra dine kompetencer, erfaring og ønsker – set i forhold til hele ledelsesgruppens sammensætning.
Hvem er duDu trives med en generel lederopgave på det specialiserede socialområde og er god til at skabe mening for medarbejderne, gennem fokus på faglig ledelse. Du får naturligt medarbejdernes følgeskab og finder det let at sætte retning for jeres fælles ambitioner.
I en tid hvor frisættelse er på dagsordenen, skal du kunne arbejde med distribueret ledelse, med faglige koordinatorer og andre ressourcepersoner. Du har formentlig en ret stor interesse for ledelse og en lederuddannelse. Du har sikkert allerede været leder i et borgerrettet tilbud, der yder støtte til borgere med betydelige funktionsnedsættelser.
Borgerne i et af de tilbud du skal tage et ansvar for, er voksne med fx autismespektrum forstyrrelse, udviklingsforstyrrelse, medfødte handicap eller erhvervet hjerneskade.
I ledergruppen er vi flest pædagoger, men også sygeplejersker og én socialrådgiver. Det vigtigste er, at du kommer med fagligt relevante erfaringer, som du via medarbejderne kan omsætte til gavn for borgerne.
Endelig er det vigtigt, at du agerer sikkert i en kommunal organisation, med mange samarbejdspartnere og flere bundlinjer.
Hvad bliver du en del afVi er en spændende arbejdsplads med kompetente ledere og dedikerede medarbejdere, der hver dag bestræber os på at gøre en markant forskel for borgerne. Borgerne får støtte i dagtilbud, døgntilbud, botilbudslignende boliger, i aflastning og i eget hjem. Vi yder støtte til 500 børn og voksne. 100 i eget hjem, 330 i botilbud og 200 borgere er desuden i samværs- og aktivitetstilbud. Vi er mere end 900 ansatte.
Du bliver en del af vores ledelsesteam på 18 daglige ledere og én enhedsleder. Som daglig ledere i Enhed for Handicap kommer du med i en af de tre ledelsesklynger hvor vi støtter hinanden i både små og store opgaver. I 2027 vil vi have meget fokus på Lokal-MED og etablere 16 nye Lokal-MED og et
Område-MED. Det er en del af en ny MED-aftale i Slagelse Kommune og en måde at skabe lokal dialog og sikre medindflydelse.
I lederrollen understøttes du af en arbejdstidsplanlægger, pædagogiske koordinatorer og sygeplejersker.
Vi er en del af Center for Handicap og Psykiatri, som vi bl.a. arbejder aktivt sammen med i den udvidede centerledelse i Center for Handicap og Psykiatri.
I hele centeret har vi Socialstrategien som vores fælles målsætning og kobling til de politiske ambitioner i Slagelse Kommune.
Se ledelsesgrundlag her.
Hvor skal du være lederFor nuværende er der behov for ledelse på botilbud for både unge og midaldrende voksne, der har autisme (to ledere til Rosenkildevej 101), samt formentlig et botilbud for ældre borgere med udviklingshæmning, der også har behov for fysisk støtte. For alle vores tilbud er det et særligt indsatsområde at have et godt pårørendesamarbejde og for de yngre borgere er der ofte et øget fokus på samarbejdet.
Du må derfor gerne specificere dine kompetencer i forhold til hvilke målgrupper du har erfaring med, samt dine erfaringer og tilgang til pårørendesamarbejde.
Dine opgaverDu får en meget varieret arbejdsdag, med en lang række opgaver indenfor alle ledelsesmæssige discipliner: faglig ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ ledelse. Du skal tage ansvar for de pædagogiske, sundhedsfaglige, drift- og personaleledelsesmæssige opgaver.
Mere konkret skal du sikre, at kerneopgaven og borgernes trivsel, udvikling og selvbestemmelse er omdrejningspunktet for den faglige indsats. Det gør du ved at sikre:
- høj kvalitet i dokumentation, handleplansarbejde og faglig opfølgning.
- tilbuddet lever op til krav fra myndigheder, lovgivning og tilsyn.
- stabil økonomisk drift, støttet af økonomicontrolleren.
- varetage løbende personalesamtaler og kompetenceudvikling.
- udarbejde og følge op på aktuelle handleplaner.
- et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde med pårørende og værger.
Relationelt er det måske mindre konkret, men lige så vigtigt, at du kan skabe tillid gennem nærvær og klar kommunikation. Det gælder for alle relationer og særligt for samarbejdspartnere som myndighed og andre kommuner, der har borgere i tilbuddet.
Vi tror desuden på at et veldrevet tilbud skaber kvalitet, trivsel og udvikling. Det bidrager derfor også til at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere, som er en vigtig opgave for dig.
Vi tilbyder at du kan tage en diplomuddannelse i ledelse og vil også på den måde bidrage til at du både udvikler din ledelse og bliver en holdbar leder.
AnsættelsesvilkårStillingen er på 37 timer om ugen uden højeste tjenestetid og du lønindplaceres på relevant lederoverenskomst. Du har bagvagtsordning hver 19. weekend, hele weekenden, som du kan varetage hjemmefra.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse. Vi forventer, at lønnen for de fleste relevante kandidater vil ligge i starten af 50.000'erne pr. måned ekskl. pension. Den endelige løn fastsættes efter forhandling, med udgangspunkt i dine kvalifikationer og krav i stillingen.
Arbejdsstedet er i Slagelse.Vi indhenter straffeattest og børneattest i forbindelse med ansættelse.
AnsøgningsfristSend din ansøgning og dit CV senest den 3. december.
Ansættelsessamtaler er planlagt til den 9. og 10. december. Hvis der bliver behov for en anden samtalerunde, holdes de tirsdag den 15. december.
Til samtalerne vil du møde kolleger fra ledergruppen, medarbejderrepræsentanter, enhedsleder og en ekstern konsulent.
Som en del af ansættelsesprocessen gennemfører vi personlighedstestning, som grundlag for dialog. Vi indhenter også referencer og du må gerne angive hvem du forventer skal være referencepersoner – vi kontakter dem ikke uden dit tilsagn.
Yderligere informationKan fås ved kontakt til:
- Ledelsesrådgiver fra Skrivsand, Michael Bager på telefon 30 18 17 14 eller
- Enhedsleder Dorthe Fisker på telefon 24 95 30 82.
Ledelsesgrundlaget i Slagelse KommuneI Slagelse Kommune er fire fokusord centrale i ledelsesgrundlaget: Fremme, Forbinde, Forenkle og Forstærke. Vi ønsker vores ledelsespraksis skal afspejle organisationens bevægelse, og ledelsesgrundlaget skal understøtte vores ledere i dette. Ledelsesgrundlaget afspejler også, hvad medarbejdere kan forvente at møde på vores arbejdspladser, og hvad borgerne kan forvente at møde i deres kontakt med Slagelse Kommune. Ledelsesgrundlaget er sigende for, hvordan vi ønsker at samarbejde med hinanden, borgerne, virksomhederne og vores politikere. https://www.slagelse.dk/media/1fjkq1dk/slagelse-kommune-ledelsesgrundlag.pdf