Specialist med fokus på arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse søges til HR ved Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark

Fra HR-Manager

Er du vores nye skarpe hjerne på arbejdstid, arbejdstidsregler og arbejdstilrettelæggelse?
Vi søger en stærk faglig profil, der har indgående kendskab til arbejdstidsområdet og kan omsætte komplekse regler, lovgivning og overenskomstbestemmelser til konkrete og brugbare løsninger.
Du bliver en central rådgiver og sparringspartner i spørgsmål om arbejdstid, arbejdstidsplanlægning og fortolkning af gældende regler. Du skal kunne navigere sikkert i samspillet mellem lovgivning, overenskomster, aftaler og de praktiske behov i organisationen.

Du bliver en del af Løn teamet i HR, men vil have tæt samarbejde med team Jura og forhandling. Du bliver en central sparringspartner for vores ledere og vagtplanlæggere på sygehuset, og vil i rollen have opgaver der både kræver at du kan arbejde struktureret og selvstændigt, har systemforståelse og har lyst til at lære nye systemer at kende. Du skal kunne lide en hverdag med mange deadlines og evne at prioritere dine opgaver effektivt i samspillet med andre. 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Rådgive i arbejdstidsregler, lovgivning og overenskomstmæssige bestemmelser
  • Analysere og fortolke regler om fx arbejdstid, hviletid, fridøgn, overarbejde og rådighedsvagter
  • Rådgive om arbejdstidsspørgsmål og understøtte løsningen af konkrete problemstillinger når det gælder arbejdstidstilrettelæggelse
  • Formidle og undervise i regler og praksis på en let forståelig måde til forskellige målgrupper
  • Undervisning i regionens vagtplansystem
  • Følge udviklingen i lovgivning, overenskomster og aftaler på arbejdstidsområdet

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har indgående og dokumenteret viden om arbejdstidsregler og arbejdstidsrelateret lovgivning
  • Har erfaring med fortolkning af arbejdstidsregler og overenskomster
  • Arbejder struktureret, analytisk og løsningsorienteret.
  • Er en stærk formidler, der kan kommunikere komplekse regler til forskellige målgrupper.
  • Har gode samarbejdsevner og trives i rollen som faglig sparringspartner.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en HR-funktion, en arbejdsgiverorganisation, en faglig organisation, offentlig administration eller et område med omfattende arbejdstidsregulering.

Uanset hvilken og hvor meget erfaring du har, vil du få en grundig oplæring i såvel egne opgaver, som HR afdelingens øvrige opgaver og organisation.

Om HR
I HR er vi i alt 27 medarbejdere fordelt på fem teams. HR styrker fastholdelse og rekruttering ved at samarbejde med, understøtte og rådgive ledere og medarbejdere på Sygehus Sønderjylland. Opgaverne i HR omfatter bl.a. rekruttering af ledere, lønadministration, arbejdsmiljø, uddannelse, personalejura og forhandling samt strategi- og udviklingsopgaver. Tilsammen bidrager vi til forbedringer og strategisk udvikling af sygehusets HR-relaterede indsatsområder. 

I HR er vi optaget af at have det godt mens vi gør det godt, Vi er ordentlige, proaktive og nysgerrige – både i samarbejdet med hinanden og i vores opgaveløsning.

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge. 
  • Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale. 
  • Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Dette vil ske i forbindelse med indkaldelse til samtale. 

Ansøgningsfrist
16. november 2026 

Ansættelsessamtaler
Der afholdes samtaler den 19. november, og mulige anden samtaler den 25. november 2026.  

Arbejdssted
Stillingen er forankret i HR, Sygehus Sønderjylland, Kresten Phillipsens Vej 15, 6200 Aabenraa. Der kan forekomme møder og aktiviteter på sygehuset øvrige matrikler og på andre enheder i Region Syddanmark, hvorfor kørekort og egen bil er nødvendig.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du gerne besøge afdelingen, inden du søger, er du velkommen til at kontakte: HR-chef Mia Tjerrild Jakobsen på telefon 21312278 eller Lønansvarlig Brian Uhre Nielsen på telefon 30619676.

Løn og ansættelsesforhold  
Der er tale om en fuldtidsansættelse med tiltrædelse senest den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår aftales i forbindelse med ansættelsen og sker jf. relevant overenskomst. Ansættelsen sker med tjenestested i Aabenraa.    
 

Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190909)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Syddanmark
Søg på virksomhedens side