Hygiejnesygeplejerske

Region Hovedstaden

Fra HR-Manager

Vi søger en hygiejnesygeplejerske til Amager og Hvidovre Hospital, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

 

Har du lyst til at arbejde med forebyggelse af infektioner og forbedring af kvalitet og patientsikkerhed inden for det infektionshygiejniske område, samt varetage opgaver i MRSA VidenCenter? 
Så er en stilling som hygiejnesygeplejerske på Amager og Hvidovre Hospital måske noget for dig.  

Vi har en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Du kommer på Hvidovre Hospital til at dele kontor med 4 andre hygiejnesygeplejersker og en læge fra MRSA VidenCenter, som alle har et tæt og velfungerende samarbejde. Infektionshygiejnisk Enhed (IHE) varetager den infektionshygiejniske betjening af Amager og Hvidovre Hospital i et fagligt samarbejde med lægerne i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA). IHE har et formaliseret samarbejde med hygiejnesygeplejerskerne på BFH og BOH, ligesom kommunerne i Planlægningsområde Byen og Syd er vigtige samarbejdspartnere. Fra januar 2027 overgår myndighedsansvaret for sundheds- og omsorgspladserne samt akutsygeplejen til regionen, og det forventes at få indflydelse på IHEs opgaver i form af et øget samarbejde med primærsektoren. Hygiejnesygeplejerskerne på KMA bidrager til løsning af MRSA VidenCenters opgaver. Hygiejnesygeplejerskerne refererer til ledende overlæge med ansvar for infektionshygiejne og antibiotic stewardship på KMA.  

Du vil som hygiejnesygeplejerske få indflydelse på den fremtidige udvikling, strategi og indsatsmål for IHE. IHE følger KMAs vision om at udvikle og sikre et højt fagligt niveau og samtidig skabe en arbejdsplads, hvor personalet trives. Link: KMAs hjemmeside - afdelingen kort fortalt. 

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet

  • Varetagelse af infektionshygiejnisk rådgivning på Amager og Hvidovre Hospital   
  • Infektionsforebyggelse og overvågning heraf 
  • Undervisning af og vidensdeling med personale på AHH og i primærsektor   
  • Koordinering og intervenering ved  hospitalsinfektioner, smittespredning og udbrud af smitsomme sygdomme på hospitaler og i primærsektor
  • Varetagelse af MRSA-funktion
  • Udarbejdelse og formidling af retningslinjer og instrukser
  • Rådgivning ved ny- og ombygning, samt ved indkøb af udstyr og ændringer af arbejdsgange  
  • Kvalitetsudvikling og projektarbejde
  • Tværfagligt samarbejde, tværsektorielt og lokalt på hospitalerne, samt på regionalt og nationalt plan
  • Deltagelse i regionale udvalg

Kvalifikationer  -  vi søger én, der har/er

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du bliver en del af et lille team, og som hygiejnesygeplejerske skal kunne samarbejde og kommunikere på tværs af organisationer, faggrupper og faglige niveauer
  • Erfaring med eller interesse for infektionshygiejne
  • Erfaring med undervisning og lyst til at formidle viden på en engagerende og praksisnær måde. Du trives med at undervise og motiveres af at gøre andre dygtigere
  • Gerne erfaring med kvalitetsudvikling og projektarbejde 
  • Bred sygeplejeerfaring og/eller erfaring med strategisk arbejde er en fordel
  • En selvstændig og initiativrig tilgang til opgaver samt evnen til at arbejde systematisk og finde løsninger på faglige problemstillinger
  • Specialuddannelse som hygiejnesygeplejerske er en fordel, men ikke et krav. Ansøgere, der ikke har specialuddannelse som hygiejnesygeplejerske, forventes på et senere tidspunkt at gennemgå videreuddannelse indenfor infektionshygiejne

 

Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med indplacering som sygeplejerske i atypisk stilling efter §8.

Ansøgningsprocedure  
Yderligere information om stillingen: Kontakt ledende overlæge Mette Damkjær Bartels, tlf.: 3862-6503 eller e-mail: mette.damkjaer.bartels@regionh.dk

Ansøgningsfristen er tirsdag den 17. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler mandag d. 23. november.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

 

Dette jobopslag fra Region Hovedstaden er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Hovedstaden? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190623)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Hovedstaden
Søg på virksomhedens side