Cheftolk - Retten i Grønland søger en dygtig og engageret leder

Danmarks Domstole

Fra HR-Manager

Cheftolk – Retten  i Grønland søger en dygtig og engageret leder

 

Som cheftolk ved Retten i Grønland er du med til at løse en vigtig samfundsopgave ved at sørge for at alle aktører forstår hinanden. Derved er du med til at understøtte en retfærdig rettergang og fortsat tillid til domstolene.

 

Stillingen hører under tolkeafdelingen ved Retten i Grønland og med placering i Nuuk.

 

Dine arbejdsopgaver:

Som cheftolk er du daglig leder af tolkeafdelingen og udover at tolke skal du blandt andet stå for fordeling af opgaver til tolke og freelancere samt fordeling af tjenesterejser og vagtplaner. Du skal arbejde med kommunikation, koordination og planlægning og løse små og store praktiske såvel som administrative opgaver, så tolkeafdelingen kan levere den bedst mulige tolkning og oversættelse. Du skal være med til at sikre, at såvel mundtlig tolkning som skriftlige oversættelser er af højeste standard og kvalitet. Du indgår endvidere i rettens ledelsesforum, og i det strategiske arbejde.

 

Tolkeafdelingen bistår kredsretterne, Retten i Grønland samt Grønlands Landsret med oversættelsesopgaver i alle sagstyper. Du vil få et indgående kendskab til de mange forskellige sager, som bliver behandlet ved Domstolene i Grønland.

 

Foruden arbejdet i retslokalet, skal du arbejde med skriftlig oversættelse af rets- og dombøger eller bilag. Vi anvender simultantolkning i vid udstrækning, men også dialogtolkning. Under retsmøderne vil du oftest være til stede i retslokalet, men du vil skulle tolke via televideo fra din arbejdsstation eller via telefon.

 

Vi søger en tolk med følgende profil:

  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har dokumenteret ledelseserfaring fra en tidligere stilling; alternativt er interesseret i ledelse og ønsker at gå ledelsesvejen
  • Er uddannet tolk, gerne cand.mag. eller BA i grønlandsk sprog
  • Har fremragende kundskaber i grønlandsk, dansk og gerne engelsk
  • Har erfaring med at simultantolke
  • Har en god hørelse og er hurtig til at opfatte, hvad der bliver sagt
  • Har et godt overblik, er psykisk robust og er god til at arbejde under pres.
  • Har gode samarbejdsevner, er mødestabil og loyal overfor kolleger såvel som den tavshedspligt, som gælder i jobbet
  • Er villig til at yde en ekstra arbejdsindsats, når retsmøder trækker ud, eller der ligger mange domme til oversættelse
  • Er fleksibel og kan deltage i tjenesterejser med dommere og retssekretærer
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, også i travle perioder
  • Er interesseret i kultur og samfund

 

Vi forventer, at du kan nikke genkendende til vores værdisæt:

  • Være moralsk
  • Åbenhed og ærlighed
  • Ansvarlighed og engagement
  • Dialog
  • Samarbejde

 

Vi tilbyder:

  • En ledende stilling på en arbejdsplads med engagerede kollegaer, der ønsker faglig udvikling
  • En kultur, hvor vi hjælper hinanden og går op i et godt arbejdsmiljø
  • Et struktureret oplæringsforløb

 

Er du interesseret?

Du skal sende din ansøgning til Retten i Grønland via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på dette link:

 

Søg stillingen

 

Vi forventer, at du i din ansøgning skriver om din motivation for at søge stillingen, din uddannelsesbaggrund og tidligere ansættelser.

 

CV, kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal uploades sammen med din ansøgning.

 

Vi skal have modtaget din ansøgning senest fredag d. 27. november 2026

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 50. For ansøgere, som ikke er bosiddende i Nuuk, vil der være mulighed for at deltage i en ansættelsessamtale via televideo. Stillingen er til besættelse snarest eller efter aftale.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med SIK. Hvis du kommer fra en anden by end Nuuk, betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter overenskomstens bestemmelser.

 

Vi kan også anvise bolig, som du skal betale husleje m.v. for efter gældende regler. Vi vil i forbindelse med ansættelsesproceduren med dit samtykke indhente udskrift af kriminalregisteret.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos:

 

Tolk, Paninnguaq Kristiansen, på tlf. 36 38 00 eller på pakr@domstol.gl  

 

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Dette jobopslag fra Danmarks Domstole er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Danmarks Domstole? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Danmarks Domstole
Søg på virksomhedens side