Adjunkt/lektor til VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus
VIA University CollegeAarhus N
Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Dania Silkeborg
Ønsker du en udfordrende og udviklende hverdag, hvor du i tæt samspil med dygtige kolleger i et professionelt underviserteam er med til at uddanne fremtidens medarbejdere til den finansielle sektor? Er du en engagerende og motiverende formidler, som kan koble din erhvervserfaring og faglige teori sammen med vores praksisnære undervisning? Så er underviserjobbet hos os måske noget for dig.
Erhvervsakademi Dania søger lige nu en dygtig og dedikeret underviser til vores finansbacheloruddannelse.
Du bliver en del af et team, hvor I underviser studerende med fysisk fremmøde, og den primære arbejdsadresse vil være Bredhøjvej 18 i Silkeborg.
Du kan læse mere om Dania på vores hjemmeside https://eadania.dk/ og finansbacheloruddannelsen her https://eadania.dk/uddannelser/finansbachelor/
Danias læringstilgang
Ved Dania er undervisningen bygget op omkring praksisnære, problemorienterede forløb. Gennem samarbejde med virksomheder og afsæt i den nyeste viden arbejder de studerende med virkelige problemstillinger. Det styrker både deres faglige indsigt, personlige kompetencer og evne til refleksion. Vi ser læring som en aktiv og social proces, hvor de studerende udvikles som hele mennesker i et studentercentreret læringsmiljø.
Dine kompetencer
For at undervise på vores finansbacheloruddannelse kræver det en relevant, uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau.
Det er vigtigt, at du har en solid, faglig viden inden for det finansielle område, og det er en fordel, hvis du har kendskab til grundlæggende markedsføringsmodeller samt teori og metoder inden for forretningsudvikling, udarbejdelse af forretningsplaner, organisationsudvikling og forandringsledelse.
Du er ambitiøs, engageret og en stærk teamplayer med gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt.
Du har både lyst og kompetencer til at undervise og facilitere med afsæt i Danias læringstilgang – og du bidrager aktivt til den fortsatte udvikling af vores uddannelser.
Du trives med en høj grad af frihed under ansvar, hvor du tager selvstændigt ansvar for dine egne opgaver, og følger dem til dørs. Samtidig arbejder du tæt sammen med dit team, og motiveres af at lykkes med jeres fælles mål og resultater. Teamet planlægger og gennemfører i fællesskab undervisning, vejledning og udviklingsprojekter for og i samarbejde med erhvervslivet.
For at lykkes bedst muligt som underviser ved Erhvervsakademi Dania, er det vigtigt, at du:
· er en dygtig, inspirerende og motiverende formidler af dine fagområder.
· kan planlægge og strukturere dit og teamets arbejde, så I kommer rettidigt i mål med opgaverne inden for de givne rammer.
· kan undervise og facilitere studerende på såvel fysiske- som online-uddannelser.
· bringer dig selv og din faglighed i spil i en konstruktiv dialog med de studerende, og finder fælles løsninger på faglige udfordringer i samarbejde med dine kolleger.
· trives i en faciliterende rolle med problem- og projektorienteret undervisning og samarbejde i et professionelt læringsfællesskab.
· har lyst til både at undervise studerende og bidrage til udvikling af ny viden gennem forsknings- og udviklingsprojekter målrettet den finansielle sektor.
· har praktisk erfaring og et netværk fra erhvervslivet, som du kan anvende ved gennemførelse af blandt andet virksomhedscases.
· trives i og bidrager til en uhøjtidelig omgangsform.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
En del af arbejdstiden er bundet til bestemte tidspunkter, men du planlægger også selv en væsentlig del af din arbejdstid. Arbejdstiden opgøres over et år, og arbejdsbelastningen kan variere hen over studieåret.
Du ansættes som adjunkt, hvis du ikke i forvejen er lektorbedømt ved et erhvervsakademi eller en professionsbacheloruddannelse.
Jobbet som adjunkt/lektor indeholder undervisning og løsning af opgaver forbundet med undervisning samt deltagelse i og/eller ledelse af interne og eksterne forskning- og udviklingsaktiviteter.
Herudover vil der være opgaver i interne og eksterne faglige samarbejdsfora og vidensmiljøer.
Som nyansat adjunkt indtræder du i vores lektorprogram. Lektorprogrammet skal sikre, at du med udgangspunkt i din kompetenceprofil og adjunktplan udvikler dig, så du inden for fire år kan kvalificere dig til at blive lektor.
Ansættelse
Stillingen ønskes besat den 1. januar 2027.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til den gældende statslige overenskomst. Endelig lønfastsættelse vil ske på baggrund af kompetenceniveau og kvalifikationer.
Ansøgning
Ansøgning, CV og relevante bilag skal være os i hænde senest torsdag, den 12. november kl. 12.00, og sendes via vores rekrutteringssystem, som du tilgår i bunden af opslaget. Ansøgninger modtaget via mail eller efter fristens udløb, vil ikke komme i betragtning.
Erhvervsakademi Dania opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af din ansøgning og dit CV - dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.
Yderligere oplysninger
Første samtalerunde forventer vi at afvikle onsdag, den 18. november 2026 og anden samtalerunde onsdag den 25. november 2026. Der vil blive anvendt personlighedstest forud for anden samtalerunde.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder Kaj Aage Højgaard på tlf. 61 95 35 54 eller mail kaah@eadania.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Dette jobopslag fra Erhvervsakademi Dania er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Erhvervsakademi Dania? Slå job op gratis på jajob.dk.
VIA University CollegeAarhus N
Aarhus UniversitetAarhus C
Aarhus UniversitetAarhus C
VIA University CollegeAarhus N
Erhvervsakademi DaniaHobro
KamstrupSamsø
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…