Studentermedhjælper til telefonpasning og vagtbooking i Odense Kommunes Vikarkorps
Odense KommuneOdense NØ
Institut for Klinisk og Præventiv Odontologi (IKPO) på SDU søger en struktureret og initiativrig AC-fuldmægtig til en 2-årig stilling. Du skal være med til at understøtte etableringen af SDU’s nye tandlæge- og tandplejeruddannelser samt bidrage til instituttets opbygning og udvikling.
Som AC-fuldmægtig bliver du en del af et nyt institut i udvikling. Du får en central rolle i at skabe struktur, sammenhæng og fremdrift i instituttets administrative opgaver og processer og skal samtidig bidrage til arbejdet frem mod studiestart på de nye uddannelser. I takt med at uddannelserne etableres, vil opgaverne gradvist bevæge sig fra udvikling og etablering mod mere permanente institutspecifikke drifts- og udviklingsopgaver.
Du bliver en del af et ambitiøst projekt med mange parallelle processer og en bred kreds af interne og eksterne samarbejdspartnere. Du får en central rolle i at skabe struktur, sammenhæng og fremdrift i etableringen af SDU’s nye tandlæge- og tandplejeruddannelser.
Du er initiativrig og løsningsorienteret, men har samtidig organisatorisk forståelse og blik for, hvornår initiativer skal koordineres og afstemmes. Du skal derfor også kunne håndtere, at analyser, oplæg eller forberedte løsninger justeres eller udsættes, når instituttets prioriteringer ændrer sig.
Som AC-fuldmægtig får du en selvstændig og tværgående rolle med ansvar for analyse, sagsforberedelse, processtyring, koordinering og opfølgning inden for dit opgaveområde.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Koordinere og understøtte tværgående administrative processer og leverancer i forbindelse med etableringen og den efterfølgende drift af tandlæge- og tandplejeruddannelserne.
Understøtte institutledelsen, projektejer/programleder og projektleder med analyser, planlægning, koordinering og opfølgning.
Udarbejde beslutningsoplæg, analyser, ledelsesinformation, notater og præsentationer samt identificere problemstillinger og udarbejde løsningsforslag.
Sagsforberede og understøtte instituttets ledelses- og mødefora, herunder styregruppe, arbejdsgrupper, ledelsesgruppe, tovholdergruppe og følgegrupper, samt sikre opfølgning på beslutninger og aftaler.
Bidrage til udvikling og implementering af administrative processer, arbejdsgange og snitflader på instituttet.
Understøtte institutleder og viceinstitutleder med koordinering af møder, kalenderplanlægning og øvrig administrativ ledelsesunderstøttelse.
Koordinere institutspecifikke administrative opgaver på tværs af bl.a. økonomi, HR, uddannelse og øvrige administrative områder i samarbejde med fakultetets tværgående enheder.
Bidrage til økonomisk og administrativ opfølgning inden for instituttets områder samt tilvejebringe relevant data og ledelsesinformation.
Understøtte koordinering og sammenhæng mellem instituttets og uddannelsesprojektets forskellige arbejdsområder, afhængigheder og interessenter.
Tilrettelægge og facilitere workshops, møder og tværgående arbejdsprocesser.
Varetage øvrige analyse-, udviklings-, koordinerings- og procesopgaver i forbindelse med instituttets opbygning og udvikling.
Opgaveporteføljen vil udvikle sig i takt med etableringen af instituttet og de nye uddannelser. En væsentlig del af opgaverne være knyttet til etableringen af tandlæge- og tandplejeruddannelserne. Herefter vil stillingen i stigende grad omfatte permanente institutspecifikke drifts- og udviklingsopgaver.
Faglig og personlig profil
Du har en relevant akademisk uddannelse.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en kompleks organisation, gerne inden for universitets-, uddannelses- eller sundhedsområdet.
Vi lægger vægt på, at du:
arbejder struktureret og analytisk og kan bevare overblikket over flere parallelle processer
har erfaring med projektkoordinering, procesunderstøttelse eller organisatoriske udviklingsopgaver
kan omsætte beslutninger til konkrete aktiviteter, skabe fremdrift og følge op på aftaler og leverancer
kan udarbejde klare og præcise beslutningsoplæg og andet skriftligt materiale
arbejder selvstændigt, tager initiativ og har sikker fornemmelse for, hvornår opgaver og løsningsforslag skal koordineres og afstemmes med projektledelsen
har organisatorisk forståelse og blik for både helhed og væsentlige detaljer
har stærke samarbejds- og kommunikationsevner på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
kommunikerer sikkert på dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt
er løsningsorienteret og trives med skiftende prioriteringer
har gode digitale kompetencer og interesse for at effektivisere administrative processer.
Som person er du ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og i stand til at navigere i en kompleks organisation med mange interessenter og beslutningsniveauer. Du kombinerer initiativ og handlekraft med organisatorisk forståelse og god dømmekraft, og du formår at balancere selvstændighed med løbende koordinering og forventningsafstemning.
Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Malene Korsholm, mkorsholm@health.sdu.dk, +45 6550 9073 eller Viceinstitutleder Torben Thygesen, tthygesen@health.sdu.dk, +45 3089 2236.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er søndag d. 8. november kl. 23.59. Vi forventer at afholde 1. samtale mandag d. 16. november og 2. samtale mandag d. 23. november.
Ansættelse pr. 01.01.27 eller snarest muligt derefter på 37 timer om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår
Dit tjenestested er Campusvej, 5230 Odense M.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.
Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgers tidligere løn.
Ansøgning
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde:
følgebrev,
CV med angivelse af måneder og år, og
eksamensbevis
Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Dette jobopslag fra Syddansk Universitet er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Syddansk Universitet? Slå job op gratis på jajob.dk.
Odense KommuneOdense NØ
Odense KommuneOdense C
UCL Erhvervsakademi og ProfessionshøjskoleOdense M
Region SyddanmarkOdense M
Region SyddanmarkOdense S
Asgaard RecruitmentOdense SV
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…