Teamleder til CNC-afdeling søges
CVforum ApSHvidovre
Vil du stå i spidsen for et lille, engageret sekretariat og være tæt sparringspartner med
landsforperson og hovedbestyrelse?
Danske Døves Landsforbund (DDL) søger en sekretariatsleder, der kan skabe retning, struktur og sammenhæng i organisationens arbejde. Du bliver bindeled mellem den politiske ledelse, medarbejderne, lokalafdelingerne og vores samarbejdspartnere, og du får en central rolle i at omsætte beslutninger til handling.
DDL arbejder for døves rettigheder og dansk tegnsprogs stærke position i samfundet. Det gør vi gennem politisk interessevaretagelse, projekter, medlemsaktiviteter og samarbejde med aktører på tværs af civilsamfundet.
Om stillingen
Som sekretariatsleder får du ansvaret for den daglige ledelse af sekretariatet. Du refererer til landsforpersonen og arbejder tæt sammen med hovedbestyrelsen om at sikre fremdrift i organisationens indsatser.
Du får ansvar for medarbejdere, økonomi, planlægning og organisatorisk udvikling.
Du bliver en tæt daglig sparringspartner for landsforpersonen og bidrager med organisatorisk overblik, struktur og opfølgning. Du er med til at omsætte idéer og strategiske ambitioner til realistiske planer, tydelige prioriteringer og konkrete resultater.
Vi er en lille organisation med store ambitioner. Derfor er stillingen både strategisk og praktisk. Du skal kunne skabe overblik og sætte retning, men også være klar til selv at tage fat, når det er nødvendigt. Hos os er ledelse tæt på opgaverne, og vi hjælper hinanden på tværs af funktioner.
Dine opgaver
Ledelse af sekretariatet
Daglig personaleledelse og medarbejderudvikling
Prioritere opgaver, fordele ansvar og følge op på resultater
Sikre et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen
Sikre fremdrift og gode rammer for opgaveløsningen
Drift, økonomi og projekter
Budgetlægning, økonomistyring og budgetopfølgning
Projektstyring og planlægning
Fundraising og udvikling af finansieringsmuligheder
Udvikle og fastholde enkle og velfungerende arbejdsprocesser
Understøttelse af den politiske ledelse
Forberede beslutningsoplæg og skabe overblik
Følge op på hovedbestyrelsens beslutninger og sikre handling
Bidrage med organisatoriske, driftsmæssige og faglige perspektiver
Understøtte samarbejdet mellem landsforperson, hovedbestyrelse og sekretariat
Samarbejde og relationer
Navigere sikkert mellem forskellige interesser og perspektiver
Skabe tillid og samarbejde mellem medlemmer, frivillige, ansatte og eksterne samarbejdspartnere
Kommunikere tydeligt på tværs af organisatoriske, kulturelle og sproglige forskelle
Vi forestiller os, at du
Har erfaring med personaleledelse, gerne fra en NGO, medlemsorganisation eller lignende
Har indgående erfaring med økonomistyring, budgetopfølgning og projektledelse
Arbejder struktureret og trives med at skabe overblik
Har erfaring med at understøtte en bestyrelse eller anden politisk ledelse
Er en stærk relationsskaber og god til at samarbejde med forskellige mennesker
Kan omsætte strategiske beslutninger til konkrete resultater
Har erfaring med fundraising og fonds- og puljefinansierede projekter
Om tegnsprog og døvekultur
Arbejdssproget på sekretariatet er dansk tegnsprog. Derfor taler du allerede dansk tegnsprog eller er stærkt motiveret for at lære det.
Du har forståelse for døves vilkår, døvekultur og dansk tegnsprogs betydning eller er indstillet på hurtigt at opbygge denne indsigt gennem tæt samarbejde med døve medarbejdere, medlemmer og tillidsvalgte.
Du møder tegnsprogsfællesskabet med respekt, nysgerrighed og forståelse for døves rettigheder og perspektiver.
Vi tilbyder
En meningsfuld lederstilling med mulighed for at gøre en konkret forskel for døve
En central rolle i en organisation med stor faglighed og stærke værdier
Tæt samarbejde med landsforperson, hovedbestyrelse, medarbejdere og frivillige
Mulighed for at præge organisationens udvikling, drift og arbejdsformer
En hverdag med stor variation, høj grad af ansvar og korte beslutningsveje
Et arbejdsmiljø hvor vi passer på hinanden og griner sammen
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Arbejdstiden varierer efter opgaverne, og der vil i perioder være aften- og weekendarbejde samt perioder med en større arbejdsindsats.
Arbejdssted er Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup.
Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.
Tiltrædelse den 1. januar 2027.
Ansøgning
Send ansøgning og CV senest den 11. november 2026 kl. 12.00 til ansoegning@ddl.dk med emnet "Sekretariatsleder".
Ansættelsessamtaler afholdes den 18. og 19. november.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte landsforperson Jakob Gade på jkg@ddl.dk.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
Om Danske Døves Landsforbund
Danske Døves Landsforbund er en menneskerettighedsorganisation, der arbejder for døves ret til tegnsprog – både nationalt og internationalt. Det gør vi, fordi tegnsprog er nøglen til at opnå fuld ligestilling og deltagelse i samfundet for døve og andre tegnsprogstalende.
Dette jobopslag fra DANSKE DØVES LANDSFORBUND er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for DANSKE DØVES LANDSFORBUND? Slå job op gratis på jajob.dk.
CVforum ApSHvidovre
SocialCode ApSRoskilde
Roskilde kommuneRoskilde
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserBallerup
Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og PersonaleHvidovre
Bysted & Co - Search og rekrutteringRoskilde
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…