Sekretariatsleder til Danske Døves Landsforbund (DDL)

DANSKE DØVES LANDSFORBUND

Disability no barrier From Jobnet

Vil du stå i spidsen for et lille, engageret sekretariat og være tæt sparringspartner med

landsforperson og hovedbestyrelse?

Danske Døves Landsforbund (DDL) søger en sekretariatsleder, der kan skabe retning, struktur og sammenhæng i organisationens arbejde. Du bliver bindeled mellem den politiske ledelse, medarbejderne, lokalafdelingerne og vores samarbejdspartnere, og du får en central rolle i at omsætte beslutninger til handling.

DDL arbejder for døves rettigheder og dansk tegnsprogs stærke position i samfundet. Det gør vi gennem politisk interessevaretagelse, projekter, medlemsaktiviteter og samarbejde med aktører på tværs af civilsamfundet.

Om stillingen

Som sekretariatsleder får du ansvaret for den daglige ledelse af sekretariatet. Du refererer til landsforpersonen og arbejder tæt sammen med hovedbestyrelsen om at sikre fremdrift i organisationens indsatser.

Du får ansvar for medarbejdere, økonomi, planlægning og organisatorisk udvikling.

Du bliver en tæt daglig sparringspartner for landsforpersonen og bidrager med organisatorisk overblik, struktur og opfølgning. Du er med til at omsætte idéer og strategiske ambitioner til realistiske planer, tydelige prioriteringer og konkrete resultater.

Vi er en lille organisation med store ambitioner. Derfor er stillingen både strategisk og praktisk. Du skal kunne skabe overblik og sætte retning, men også være klar til selv at tage fat, når det er nødvendigt. Hos os er ledelse tæt på opgaverne, og vi hjælper hinanden på tværs af funktioner.

Dine opgaver

Ledelse af sekretariatet

  • Daglig personaleledelse og medarbejderudvikling

  • Prioritere opgaver, fordele ansvar og følge op på resultater

  • Sikre et godt arbejdsmiljø og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen

  • Sikre fremdrift og gode rammer for opgaveløsningen

 

Drift, økonomi og projekter

  • Budgetlægning, økonomistyring og budgetopfølgning

  • Projektstyring og planlægning

  • Fundraising og udvikling af finansieringsmuligheder

  • Udvikle og fastholde enkle og velfungerende arbejdsprocesser

 

Understøttelse af den politiske ledelse

  • Forberede beslutningsoplæg og skabe overblik

  • Følge op på hovedbestyrelsens beslutninger og sikre handling

  • Bidrage med organisatoriske, driftsmæssige og faglige perspektiver

  • Understøtte samarbejdet mellem landsforperson, hovedbestyrelse og sekretariat

 

Samarbejde og relationer

  • Navigere sikkert mellem forskellige interesser og perspektiver

  • Skabe tillid og samarbejde mellem medlemmer, frivillige, ansatte og eksterne samarbejdspartnere

  • Kommunikere tydeligt på tværs af organisatoriske, kulturelle og sproglige forskelle

 

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med personaleledelse, gerne fra en NGO, medlemsorganisation eller lignende

  • Har indgående erfaring med økonomistyring, budgetopfølgning og projektledelse

  • Arbejder struktureret og trives med at skabe overblik

  • Har erfaring med at understøtte en bestyrelse eller anden politisk ledelse

  • Er en stærk relationsskaber og god til at samarbejde med forskellige mennesker

  • Kan omsætte strategiske beslutninger til konkrete resultater

  • Har erfaring med fundraising og fonds- og puljefinansierede projekter

 

Om tegnsprog og døvekultur

Arbejdssproget på sekretariatet er dansk tegnsprog. Derfor taler du allerede dansk tegnsprog eller er stærkt motiveret for at lære det.

Du har forståelse for døves vilkår, døvekultur og dansk tegnsprogs betydning eller er indstillet på hurtigt at opbygge denne indsigt gennem tæt samarbejde med døve medarbejdere, medlemmer og tillidsvalgte.

Du møder tegnsprogsfællesskabet med respekt, nysgerrighed og forståelse for døves rettigheder og perspektiver.

 

Vi tilbyder

  • En meningsfuld lederstilling med mulighed for at gøre en konkret forskel for døve

  • En central rolle i en organisation med stor faglighed og stærke værdier

  • Tæt samarbejde med landsforperson, hovedbestyrelse, medarbejdere og frivillige

  • Mulighed for at præge organisationens udvikling, drift og arbejdsformer

  • En hverdag med stor variation, høj grad af ansvar og korte beslutningsveje

  • Et arbejdsmiljø hvor vi passer på hinanden og griner sammen

 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid. Arbejdstiden varierer efter opgaverne, og der vil i perioder være aften- og weekendarbejde samt perioder med en større arbejdsindsats.

 

  • Arbejdssted er Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup.

  • Løn og ansættelsesvilkår aftales efter kvalifikationer.

  • Tiltrædelse den 1. januar 2027.

 

Ansøgning

Send ansøgning og CV senest den 11. november 2026 kl. 12.00 til ansoegning@ddl.dk med emnet "Sekretariatsleder".

Ansættelsessamtaler afholdes den 18. og 19. november.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte landsforperson Jakob Gade på jkg@ddl.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

 

Om Danske Døves Landsforbund

Danske Døves Landsforbund er en menneskerettighedsorganisation, der arbejder for døves ret til tegnsprog – både nationalt og internationalt. Det gør vi, fordi tegnsprog er nøglen til at opnå fuld ligestilling og deltagelse i samfundet for døve og andre tegnsprogstalende.

This job ad from DANSKE DØVES LANDSFORBUND was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for DANSKE DØVES LANDSFORBUND? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (13093113)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from DANSKE DØVES LANDSFORBUND

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site