Tegnsproget kontaktperson - Aarhus
CFD Århus rådgivning og vejledningLystrup
På vegne af Århus Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en frisk og engageret tegnsproget ældre kvinde, som er bosat i Lystrup ved Århus.
Kvinden er helt døv og blind og benytter taktilt tegnsprog. Hun er aktiv og deltager i aktiviteter og møder rundt omkring i landet.
Der er tale om timelønnet arbejde 10-15 timer om ugen. Derudover kan der forekomme behov for ledsagelse til forskellige arrangementer, kurser og aktiviteter. Er du fleksjobber, på efterløn, pension eller ønsker du et arbejde, hvor du gør en stor forskel for en borger? Så skynd dig at søge jobbet.
Opgaverne er, at
ledsage kvinden under indkøb og ud til aktiviteter f.eks. håndarbejde
ledsage kvinden til møder og kurser
ledsage under udflugter
synsbeskrive på f.eks. computer og internettet
formidle kontakt og agere bindeled mellem kvinden og andre personer
beskrive for kvinden hvad du ser rundt i omgivelserne og lokalisere ting.
Vi forventer, at du
kan tegnsprog på forståeligt niveau (underordnet om du er døv eller hørende)
kan eller har interesse i at lære haptiske signaler.
er fleksibel med arbejdstider
er moden, rar og ydmyg med lyst til at indgå i et samarbejde, hvor det er borgerens behov der er indrettes efter
er åben for at lære nyt og i tæt samarbejde med kvinden skabe gode løsninger for jeres samarbejde
humor og godt humør værdsættes
går nysgerrigt til nye opgaver og udvikler løsninger i fællesskab med kvinden
har kørekort – borger har egen bil, som kan bruges.
Har du interesse for det kreative håndværk i håndarbejde, er det en fordel, men det er ikke et krav.
Oplæring og støtte
Inden ansættelsen skal du gennemføre et e-læringsforløb på cirka 2,5 time. Forløbet giver en introduktion til arbejdet som kontaktperson for personer med kombineret syns- og høretab. Den gennemførte undervisning er lønnet.
Du vil desuden modtage oplæring gennem:
Samarbejdet med borgeren
Introduktion og undervisning fra CFD's døvblindekonsulenter
Løbende sparring, supervision og kursusdage.
Deltagelse i kurser og supervision er ligeledes lønnet.
Mere information og ansøgning
Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her, og du kan se et indslag fra Tidens Tegn (på tegnsprog) om arbejdet som kontaktperson her.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jeanette Bille på jebi@cfd.dk eller 5133 6501 (også Facetime og Whatsapp).
Stillingen er timelønnet, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes af Århus Kommune, som er ansættende myndighed.
Send din ansøgning og CV senest 20. november 2026 til job_ktp@cfd.dk. Skriv "Kontaktperson - Lystrup" i mailens emnefelt.
Vi afholder samtaler løbende, så hvis du ikke hørt fra os inden den 27. november, er stillingen besat til anden side.
OBS: Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.
Dette jobopslag fra CFD Århus rådgivning og vejledning er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for CFD Århus rådgivning og vejledning? Slå job op gratis på jajob.dk.
CFD Århus rådgivning og vejledningLystrup
S/I Danske Diakonhjem FriplejehjemBrabrand
Region MidtjyllandAarhus N
Aarhus KommuneRisskov
Aarhus KommuneAarhus V
PLEJEHJEMMET KLØVERVANGENSkødstrup
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…