TEGNSPROGET KONTAKTPERSON TIL KVINDE, SOM ER DØV OG BLIND – LYSTRUP, ÅRHUS

CFD Århus rådgivning og vejledning

From Jobnet

På vegne af Århus Kommune søger CFD Rådgivning en kontaktperson til en frisk og engageret tegnsproget ældre kvinde, som er bosat i Lystrup ved Århus. 

Kvinden er helt døv og blind og benytter taktilt tegnsprog. Hun er aktiv og deltager i aktiviteter og møder rundt omkring i landet.

Der er tale om timelønnet arbejde 10-15 timer om ugen. Derudover kan der forekomme behov for ledsagelse til forskellige arrangementer, kurser og aktiviteter. Er du fleksjobber, på efterløn, pension eller ønsker du et arbejde, hvor du gør en stor forskel for en borger? Så skynd dig at søge jobbet.  

Opgaverne er, at

  • ledsage kvinden under indkøb og ud til aktiviteter f.eks. håndarbejde

  • ledsage kvinden til møder og kurser 

  • ledsage under udflugter

  • synsbeskrive på f.eks. computer og internettet

  • formidle kontakt og agere bindeled mellem kvinden og andre personer

  • beskrive for kvinden hvad du ser rundt i omgivelserne og lokalisere ting.

Vi forventer, at du

  • kan tegnsprog på forståeligt niveau (underordnet om du er døv eller hørende)

  • kan eller har interesse i at lære haptiske signaler.

  • er fleksibel med arbejdstider

  • er moden, rar og ydmyg med lyst til at indgå i et samarbejde, hvor det er borgerens behov der er indrettes efter

  • er åben for at lære nyt og i tæt samarbejde med kvinden skabe gode løsninger for jeres samarbejde

  • humor og godt humør værdsættes

  • går nysgerrigt til nye opgaver og udvikler løsninger i fællesskab med kvinden

  • har kørekort – borger har egen bil, som kan bruges.

Har du interesse for det kreative håndværk i håndarbejde, er det en fordel, men det er ikke et krav.

Oplæring og støtte

Inden ansættelsen skal du gennemføre et e-læringsforløb på cirka 2,5 time. Forløbet giver en introduktion til arbejdet som kontaktperson for personer med kombineret syns- og høretab. Den gennemførte undervisning er lønnet.

Du vil desuden modtage oplæring gennem:

  • Samarbejdet med borgeren

  • Introduktion og undervisning fra CFD's døvblindekonsulenter

  • Løbende sparring, supervision og kursusdage.

Deltagelse i kurser og supervision er ligeledes lønnet.

Mere information og ansøgning

Du kan læse mere om døvblindhed og kontaktpersonordningen her, og du kan se et indslag fra Tidens Tegn (på tegnsprog) om arbejdet som kontaktperson her.

 Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte døvblindekonsulent Jeanette Bille på jebi@cfd.dk eller 5133 6501 (også Facetime og Whatsapp).

Stillingen er timelønnet, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes af Århus Kommune, som er ansættende myndighed. 

Send din ansøgning og CV senest 20. november 2026 til job_ktp@cfd.dk. Skriv "Kontaktperson - Lystrup" i mailens emnefelt.

Vi afholder samtaler løbende, så hvis du ikke hørt fra os inden den 27. november, er stillingen besat til anden side.

OBS: Skriv gerne i din ansøgning, om vi må gemme dine oplysninger. Så kan vi kontakte dig, hvis vi får en ledig stilling i området på et senere tidspunkt. Din ansøgning gemmes i to år, og du kan til enhver tid bede os om at slette den.

This job ad from CFD Århus rådgivning og vejledning was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for CFD Århus rådgivning og vejledning? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (55280312)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from CFD Århus rådgivning og vejledning
Apply on company site