Botræningen Magleby søger en husansvarlig pædagog til vores botræningshus i Skælskør
Fonden Magleby · CVR 35787224
- Sted
- 4230 Skælskør
- Slået op
- Slået op i går
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Ansættelse
- Fuldtid
- Branche
- Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde · Pædagog
- Dansk
- Dansk krævet
- Arbejdssted
- På kontoret
Vil du gøre en forskel for unge voksne på vejen mod et mere selvstændigt liv, og samtidig have frihed til at præge den pædagogiske hverdag i deres hjem?
Botræningen Magleby søger en engageret og fagligt stærk pædagog eller medarbejder med anden relevant faglig uddannelse til en stilling på 37 timer om ugen i vores botræningshus i Skælskør, hvor der aktuelt bor 5 unge mænd.
Du bliver husansvarlig i en villa i hjemlige og naturskønne rammer lige ved siden af Noret i Skælskør, tæt på både by- og naturliv. Vi søger dig, der brænder for socialpædagogisk arbejde, som trives med en høj grad af faglig autonomi og som har lyst til at skabe en hverdag, hvor struktur, relationer og individuelle mål går hånd i hånd. Du bliver husansvarlig med et særligt ansvar for at skabe sammenhæng i husets pædagogiske arbejde og daglige rutiner. Du bliver samtidig en del af det daglige pædagogiske arbejde helt tæt på beboerne og indgår i et samarbejde med dine kollegaer og ledelsen.
Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Primært på botræningens adresse i Skælskør samt den omkringliggende omegn
Arbejdstider: Primært om eftermiddagen og om aftenen. Vagtplanen er i et fast rul med skiftende hverdags- og weekendarbejde. Derudover inkorporeres der faste formiddagstimer til dokumentation og møder mm. i vagtplanen.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale
Løn: Efter kvalifikationer
Om Botræningen Magleby
Botræningen Magleby er et socialpædagogisk botræningstilbud efter servicelovens §107. Vi støtter unge mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at mestre deres egen hverdag, og som har brug for en individuelt tilrettelagt indsats i overgangen mod et mere selvstændigt liv. Vi er socioøkonomiske, og vores sociale formål er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.
Vores målgruppe omfatter unge voksne med blandt andet sociale og psykiske udfordringer, udviklingsmæssige vanskeligheder og lave kognitive forudsætninger. Det kan eksempelvis være unge med autisme, angst, indlæringsvanskeligheder eller følger af en opvækst præget af belastninger. Fælles for beboerne er, at de har brug for støtte, struktur og pædagogiske rammer, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov og ressourcer. Gennem systematisk arbejde med ADL, aktiviteter og struktur, hjælper vi vores beboere med at udvikle deres kompetencer og selvstændighed i hverdagen. Det kan eksempelvis handle om hygiejne, madlavning, rengøring, tøjvask, økonomi, sociale relationer og evnen til at tage ansvar for eget liv.
Din rolle som husansvarlig
Som husansvarlig får du en central funktion i at skabe sammenhæng mellem den pædagogiske indsats, de unges individuelle mål og den daglige praksis i huset. Funktionen indebærer et fagligt tovholderansvar for, at huset i sin helhed fungerer. Det betyder, at du skal kunne tage initiativ, skabe overblik og sørge for, at aftaler og opgaver bliver omsat til praksis. Vi forventer at du tager ansvar for din rolle og bidrager aktivt til, at huset fungerer som en helhed både pædagogisk og praktisk.
Dine opgaver vil blandt andet indebære at:
Bidrage til det daglige pædagogiske arbejde med beboerne
Understøtte beboernes udvikling af ADL-færdigheder og evne til at mestre hverdagen mere selvstændigt
Følge op på individuelle mål, dokumentation og pædagogiske indsatser
Koordinere samt bidrage til de praktiske opgaver og daglige rutiner i huset
Tage initiativ til at løse opgaver og skabe struktur
Samarbejde med kolleger om fælles løsninger og vidensdeling
Bidrage til et konstruktivt samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet pædagog eller har en anden relevant uddannelse
Har erfaring fra socialpædagogisk arbejde
Er fagligt velfunderet og nysgerrig på, hvordan pædagogiske metoder kan understøtte den enkeltes udvikling
Trives i et arbejde med en høj grad af faglig autonomi og selvstændighed
Kan skabe struktur og overblik
Trives med at have et særligt ansvar i hverdagen
Er god til at samarbejde og bidrager til et positivt fagligt fællesskab
Er fleksibel og løsningsorienteret, også når hverdagen ikke udvikler sig helt som planlagt
Kan omsætte faglige refleksioner til konkrete handlinger
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du overtager ansvaret i et hus, hvor der allerede er skabt en god og funktionel ramme for det pædagogiske arbejde. Den hidtidige husansvarlige har gjort et stort stykke arbejde for at opbygge en velfungerende hverdag, som du kan tage udgangspunkt i, i din videre udvikling af huset. Samtidig får du muligheden for at sætte dit eget faglige præg på huset, udvikle arbejdsgange og være med til at forme den pædagogiske praksis.
Hos os får du:
Stor faglig autonomi samt mulighed for at præge hverdagen og udvikle den pædagogiske praksis i huset
Et tæt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og vidensdeling er vigtig for kvaliteten i arbejdet
Løbende uddannelse i vores pædagogiske- og faglige tilgange samt supervision ved psykolog Grethe Jayatissa
En meningsfuld hverdag, hvor du er med til at understøtte unge voksnes vej mod større selvstændighed
Vil du være med?
Hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor du kombinerer pædagogisk arbejde med selvstændigt ansvar, faglig koordinering og lysten til at skabe en velfungerende hverdag for mennesker, der har brug for din hjælp, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi kan forsikre dig om, at arbejdet er meningsfuldt, givende og bidrager til mange smil, grin og gode stunder.
Send din ansøgning og dit CV til leder Therese Lyng på mail: thlyn@magleby.dk
Vi glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med, og hvordan du vil være med til at udvikle Botræningen Magleby.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Dette jobopslag fra Fonden Magleby er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Fonden Magleby? Slå job op gratis på jajob.dk.