jajob.dk

Botræningen Magleby søger en husansvarlig pædagog til vores botræningshus i Skælskør

Fonden Magleby · CVR 35787224

Apply on company site ↗
Location
4230 Skælskør
Posted
Posted yesterday
Application deadline
15 November 2026
Employment
Full-time
Category
Childcare & social work
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet

Vil du gøre en forskel for unge voksne på vejen mod et mere selvstændigt liv, og samtidig have frihed til at præge den pædagogiske hverdag i deres hjem?
Botræningen Magleby søger en engageret og fagligt stærk pædagog eller medarbejder med anden relevant faglig uddannelse til en stilling på 37 timer om ugen i vores botræningshus i Skælskør, hvor der aktuelt bor 5 unge mænd.

Du bliver husansvarlig i en villa i hjemlige og naturskønne rammer lige ved siden af Noret i Skælskør, tæt på både by- og naturliv. Vi søger dig, der brænder for socialpædagogisk arbejde, som trives med en høj grad af faglig autonomi og som har lyst til at skabe en hverdag, hvor struktur, relationer og individuelle mål går hånd i hånd. Du bliver husansvarlig med et særligt ansvar for at skabe sammenhæng i husets pædagogiske arbejde og daglige rutiner. Du bliver samtidig en del af det daglige pædagogiske arbejde helt tæt på beboerne og indgår i et samarbejde med dine kollegaer og ledelsen.


Praktiske oplysninger

Arbejdssted: Primært på botræningens adresse i Skælskør samt den omkringliggende omegn

Arbejdstider: Primært om eftermiddagen og om aftenen. Vagtplanen er i et fast rul med skiftende hverdags- og weekendarbejde. Derudover inkorporeres der faste formiddagstimer til dokumentation og møder mm. i vagtplanen.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale

Løn: Efter kvalifikationer


Om Botræningen Magleby

Botræningen Magleby er et socialpædagogisk botræningstilbud efter servicelovens §107. Vi støtter unge mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at mestre deres egen hverdag, og som har brug for en individuelt tilrettelagt indsats i overgangen mod et mere selvstændigt liv. Vi er socioøkonomiske, og vores sociale formål er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.

Vores målgruppe omfatter unge voksne med blandt andet sociale og psykiske udfordringer, udviklingsmæssige vanskeligheder og lave kognitive forudsætninger. Det kan eksempelvis være unge med autisme, angst, indlæringsvanskeligheder eller følger af en opvækst præget af belastninger. Fælles for beboerne er, at de har brug for støtte, struktur og pædagogiske rammer, der tager udgangspunkt i deres individuelle behov og ressourcer. Gennem systematisk arbejde med ADL, aktiviteter og struktur, hjælper vi vores beboere med at udvikle deres kompetencer og selvstændighed i hverdagen. Det kan eksempelvis handle om hygiejne, madlavning, rengøring, tøjvask, økonomi, sociale relationer og evnen til at tage ansvar for eget liv.

Din rolle som husansvarlig

Som husansvarlig får du en central funktion i at skabe sammenhæng mellem den pædagogiske indsats, de unges individuelle mål og den daglige praksis i huset. Funktionen indebærer et fagligt tovholderansvar for, at huset i sin helhed fungerer. Det betyder, at du skal kunne tage initiativ, skabe overblik og sørge for, at aftaler og opgaver bliver omsat til praksis. Vi forventer at du tager ansvar for din rolle og bidrager aktivt til, at huset fungerer som en helhed både pædagogisk og praktisk.

Dine opgaver vil blandt andet indebære at:

  • Bidrage til det daglige pædagogiske arbejde med beboerne

  • Understøtte beboernes udvikling af ADL-færdigheder og evne til at mestre hverdagen mere selvstændigt

  • Følge op på individuelle mål, dokumentation og pædagogiske indsatser

  • Koordinere samt bidrage til de praktiske opgaver og daglige rutiner i huset

  • Tage initiativ til at løse opgaver og skabe struktur

  • Samarbejde med kolleger om fælles løsninger og vidensdeling

  • Bidrage til et konstruktivt samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog eller har en anden relevant uddannelse

  • Har erfaring fra socialpædagogisk arbejde

  • Er fagligt velfunderet og nysgerrig på, hvordan pædagogiske metoder kan understøtte den enkeltes udvikling

  • Trives i et arbejde med en høj grad af faglig autonomi og selvstændighed

  • Kan skabe struktur og overblik

  • Trives med at have et særligt ansvar i hverdagen

  • Er god til at samarbejde og bidrager til et positivt fagligt fællesskab

  • Er fleksibel og løsningsorienteret, også når hverdagen ikke udvikler sig helt som planlagt

  • Kan omsætte faglige refleksioner til konkrete handlinger

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du overtager ansvaret i et hus, hvor der allerede er skabt en god og funktionel ramme for det pædagogiske arbejde. Den hidtidige husansvarlige har gjort et stort stykke arbejde for at opbygge en velfungerende hverdag, som du kan tage udgangspunkt i, i din videre udvikling af huset. Samtidig får du muligheden for at sætte dit eget faglige præg på huset, udvikle arbejdsgange og være med til at forme den pædagogiske praksis. 

Hos os får du:

  • Stor faglig autonomi samt mulighed for at præge hverdagen og udvikle den pædagogiske praksis i huset

  • Et tæt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og vidensdeling er vigtig for kvaliteten i arbejdet

  • Løbende uddannelse i vores pædagogiske- og faglige tilgange samt supervision ved psykolog Grethe Jayatissa

  • En meningsfuld hverdag, hvor du er med til at understøtte unge voksnes vej mod større selvstændighed

Vil du være med?

Hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor du kombinerer pædagogisk arbejde med selvstændigt ansvar, faglig koordinering og lysten til at skabe en velfungerende hverdag for mennesker, der har brug for din hjælp, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi kan forsikre dig om, at arbejdet er meningsfuldt, givende og bidrager til mange smil, grin og gode stunder. 

Send din ansøgning og dit CV til leder Therese Lyng på mail: thlyn@magleby.dk

Vi glæder os til at høre, hvad du kan bidrage med, og hvordan du vil være med til at udvikle Botræningen Magleby.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet. 

This job ad from Fonden Magleby was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Fonden Magleby? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Fonden Magleby