Pædagog eller ergoterapeut til vores aktivitets- og samværstilbud §104
Hillerød Kommune · Center for Kommunikation & Undervisning – Hillerød · CVR 29189366
- Sted
- 3400 Hillerød
- Slået op
- Slået op i dag
- Ansøgningsfrist
- 13. november 2026
- Ansættelse
- Fuldtid
- Branche
- Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde · Pædagog
- Dansk
- Dansk krævet
- Arbejdssted
- På kontoret
Hos Center for Kommunikation og Undervisning – Hillerød (CKU) søger vi en uddannet pædagog eller ergoterapeut på fuld tid pr. 1. januar 2027.
Vi leder efter dig, der med både faglighed, nærvær og nysgerrighed kan støtte unge med funktionsnedsættelser i at opnå øget selvstændighed, kommunikation og livskvalitet. Du skal kunne lide at være ude samt være på tur med vores unge mennesker, da vi er på daglig morgenrunde i det fri samt benytter enhver lejlighed til at køre på tur i centrets busser.
Din arbejdstid vil ligge mandag til fredag i tidsrummet 8.00-16.30
Om os – et sted i udvikling
Vi gør os umage med at finde veje til læring og kommunikation.
Vi arbejder målrettet mod at blive fagligt gode indenfor.
- Visuel struktur
- ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation
Hertil trækker vi stærke kræfter ind fra CKU Skansevej (det tidligere Kommunikationscenter), når behovet kalder på det.
Som en del af CKU får du mulighed for at sætte dit præg på udvikling – sammen med dygtige, engagerede kolleger fra mange fagligheder.
Musik ses som en naturlig mulighed for at kunne udtrykke sig, når den almindelige kommunikation er svær. Vi har samarbejde med musikskolen og vores musiklærer fra STU’en bidrager med musik i hverdagen. Du behøver ikke selv at kunne spille, bare du er glad for musik.
Vi er optaget af at tilpasse miljøet og pædagogikken personernes sanseprofiler, og kunne rigtig godt bruge dit bidrag og blik ind i det.
Dine kommende opgaver
Du bliver en vigtig voksen for unge på et tidligt udviklingstrin – unge med bl.a. hjerneskader, Downs syndrom, cerebral parese, autisme og multiple funktionsnedsættelser.
Dine opgaver bliver at
- planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter
- understøtte de unges selvstændighed
- arbejde struktureret med kommunikation og relations dannelse
- styrke de unges selvværd, motivation og deltagelse
- skabe en tryg, sjov, lærende og meningsfuld hverdag
- bidrage aktivt til et stærkt samarbejde
- deltage i plejeopgaver
Vi tilbyder dig
- at blive en del af et velfungerende fagligt stærkt team på 4 inklusiv dig, der arbejder tværfagligt og i højt humør
- mulighed for at udfolde din kreativitet i specialpædagogiske rammer
- personlig og faglig udvikling – bl.a. gennem vores samlede kompetenceløft
- en arbejdsplads i bevægelse, hvor nye idéer får plads
- tid til både dokumentation, samarbejde og forberedelse
- ca. 10 glade unge personer opdelt i 2 grupper, der giver ærlig og umiddelbar feedback
- kolleger, der gør en reel forskel
- en arbejdsplads med blik for trivsel og fleksibilitet i både arbejds- og familieliv
Vi leder efter dig, der
- er uddannet pædagog eller ergoterapeut – gerne med erfaring inden for specialområdet
- der ikke er superhelt, men har hjertet på det rette sted og viljen til at finde løsninger
- er klar til at lære nyt og tage del i kompetenceløft
- er tålmodig, nysgerrig og stærk i relationer
- kommunikerer godt – både mundtligt og skriftligt
- trives i samarbejdet med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
- Kan skabe struktur, nærvær og udvikling i samværet med personer med udviklingshæmning.
- Kan lide udelivet og musik
- har kørekort
Er du klar til at gøre en forskel?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest fredag den 13. november 2026.
Vi afholder to samtaler henholdsvis mandag den 16. november og fredag den 20. november 2026.
Mellem de to samtaler anvender vi analyseværktøjet DISC.
Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte Lone Grieve på telefon 72 32 39 26 (har ferie i uge 43).
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Læs mere på vores hjemmeside
Ansøgningen sendes elektronisk via linket
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Dette jobopslag fra Hillerød Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Søg på virksomhedens side ↗Rekrutterer du for Hillerød Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.