jajob.dk

UX/UI-praktikant hos Coolshop, foråret 2027

Coolshop · CVR 26457602

Søg på virksomhedens side ↗
Sted
9400 Nørresundby
Slået op
For 2 uger siden
Branche
Design, formgivning og grafisk arbejde
Dansk
Dansk krævet
Arbejdssted
På kontoret
Importeret fra Emply

Elsker du at nørde, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel for brugerne, og at omsætte komplekse data til intuitive løsninger? 🤓 Har du lyst til at se, hvordan UX fungerer i praksis med rigtige brugere, rigtige deadlines og rigtige projekter? Vi søger en UX/UI-praktikant til foråret 2027, som vil prøve kræfter med både kundevendte løsninger og interne systemer. ✨

Du bliver en del af vores udviklingsteam og arbejder tæt sammen med vores UX-designer. Du kommer helt tæt på arbejdet og får et reelt ansvar fra start. Og fordi vi udvikler næsten alt selv, spænder opgaverne bredt: fra kundernes oplevelse på en webshop i flere europæiske lande 🌍 til de værktøjer og AI-løsninger, vores kollegaer bruger hver dag.

Din hverdag 🎨
Du følger designprocessen hele vejen, fra det første spørgsmål til løsningen er bygget:

  • Designe forbedringer på webshoppen, fx produktsider, kurv og checkout
  • Gøre vores interne systemer nemmere at bruge for kollegaer i indkøb, kundeservice, lager og økonomi
  • Være med til at forme, hvordan vi bruger AI i vores egne værktøjer
  • Tale med brugerne og teste idéer, før de bliver bygget
  • Være med til at planlægge og følge op på A/B-tests
  • Løbende samarbejde og sparring med udviklingsteamet

Er det dig? 🔍
Vi leder efter dig, der læser interaktionsdesign, UX, digital design eller lignende, og som brænder for at skabe gode brugeroplevelser. Du behøver ikke kunne det hele endnu, men du skal have lyst til at tage ansvar. 💪

Derudover håber vi, at du:

  • Har en portfolio, der viser, hvordan du griber et problem an, ikke kun det færdige resultat
  • Arbejder i Figma eller har lyst til at blive skarp i det
  • Er nysgerrig på brugerne og tør stille spørgsmål
  • Kan forklare dine designvalg og er åben for at ændre dem
  • Trives med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere

Coolshop Academy 🎓
Coolshop Academy er vores praktikforløb, en samling af lovende aspiranter, der bliver klædt på til en dynamisk virkelighed. Forløbet varer 3-6 måneder afhængigt af dit studie, og du er selv med til at forme din hverdag.

Som praktikant bliver du en del af en gruppe studerende fra flere fagområder, bl.a.:

  • Marketing
  •  IT & Udvikling
  • CoolUnite
  • People & Culture (HR)
  • Indkøb
  • Forretningsudvikling

Det giver gode muligheder for at arbejde på tværs og se, hvordan design spiller sammen med resten af forretningen.

Skal du med på holdet? 🙌
Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Husk et link til din portfolio! 🔗

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores UX/UI Designer, Trine Nørgaard Sagdahl, på trsa@coolshop.com. 📧

Vi glæder os til at høre fra dig! 💛

Dette jobopslag fra Coolshop er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Søg på virksomhedens side ↗

Rekrutterer du for Coolshop? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

✓ Verificeret CVR Ny på jajob — ingen svarhistorik endnu
+ Følg Få besked om nye job fra Coolshop