UX/UI-praktikant hos Coolshop, foråret 2027
Coolshop · CVR 26457602
- Location
- 9400 Nørresundby
- Posted
- 2 weeks ago
- Category
- Design & graphics
- Danish
- Danish required
- Workplace
- On-site
Elsker du at nørde, hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel for brugerne, og at omsætte komplekse data til intuitive løsninger? 🤓 Har du lyst til at se, hvordan UX fungerer i praksis med rigtige brugere, rigtige deadlines og rigtige projekter? Vi søger en UX/UI-praktikant til foråret 2027, som vil prøve kræfter med både kundevendte løsninger og interne systemer. ✨
Du bliver en del af vores udviklingsteam og arbejder tæt sammen med vores UX-designer. Du kommer helt tæt på arbejdet og får et reelt ansvar fra start. Og fordi vi udvikler næsten alt selv, spænder opgaverne bredt: fra kundernes oplevelse på en webshop i flere europæiske lande 🌍 til de værktøjer og AI-løsninger, vores kollegaer bruger hver dag.
Din hverdag 🎨
Du følger designprocessen hele vejen, fra det første spørgsmål til løsningen er bygget:
- Designe forbedringer på webshoppen, fx produktsider, kurv og checkout
- Gøre vores interne systemer nemmere at bruge for kollegaer i indkøb, kundeservice, lager og økonomi
- Være med til at forme, hvordan vi bruger AI i vores egne værktøjer
- Tale med brugerne og teste idéer, før de bliver bygget
- Være med til at planlægge og følge op på A/B-tests
- Løbende samarbejde og sparring med udviklingsteamet
Er det dig? 🔍
Vi leder efter dig, der læser interaktionsdesign, UX, digital design eller lignende, og som brænder for at skabe gode brugeroplevelser. Du behøver ikke kunne det hele endnu, men du skal have lyst til at tage ansvar. 💪
Derudover håber vi, at du:
- Har en portfolio, der viser, hvordan du griber et problem an, ikke kun det færdige resultat
- Arbejder i Figma eller har lyst til at blive skarp i det
- Er nysgerrig på brugerne og tør stille spørgsmål
- Kan forklare dine designvalg og er åben for at ændre dem
- Trives med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere
Coolshop Academy 🎓
Coolshop Academy er vores praktikforløb, en samling af lovende aspiranter, der bliver klædt på til en dynamisk virkelighed. Forløbet varer 3-6 måneder afhængigt af dit studie, og du er selv med til at forme din hverdag.
Som praktikant bliver du en del af en gruppe studerende fra flere fagområder, bl.a.:
- Marketing
- IT & Udvikling
- CoolUnite
- People & Culture (HR)
- Indkøb
- Forretningsudvikling
Det giver gode muligheder for at arbejde på tværs og se, hvordan design spiller sammen med resten af forretningen.
Skal du med på holdet? 🙌
Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Husk et link til din portfolio! 🔗
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores UX/UI Designer, Trine Nørgaard Sagdahl, på trsa@coolshop.com. 📧
Vi glæder os til at høre fra dig! 💛
This job ad from Coolshop was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗