CFO

Arminox

From Emply

Sæt den finansielle retning for Danmarks største kollektive ordning for emballageproducentansvar – og vær med til at forme næste fase af den cirkulære økonomi.

 

VANA søger en erfaren CFO, der kan forene solid økonomistyring med kommerciel forståelse og et bredt ledelsesansvar. Som medlem af direktionen bliver du en central drivkraft i at professionalisere og udvikle en organisation, der på kort tid har fået ansvar for betydelige pengestrømme.

 

Du får mulighed for at præge både den finansielle styringsmodel, organisationen og de beslutninger, der skal forme VANAs videre udvikling.

 

En virksomhed med et voksende mandat

VANA er Danmarks største kollektive ordning for virksomheder med producentansvar for emballage. Virksomheden er stiftet og ejet af Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og DagSam og har omkring 3.000 danske og udenlandske medlemsvirksomheder på tværs af brancher.

 

VANA forbereder en kommende udvidelse af sine ydelser til også at omfatte producentansvar for tekstiler og fodtøj. Ambitionen er at gøre det enklere for medlemsvirksomhederne at håndtere deres producentansvarsforpligtelser gennem effektive, sammenhængende løsninger og en høj grad af service.

 

Det stiller nye krav til organisation, systemer og økonomisk styring. VANA håndterer store betalingsstrømme mellem medlemmer, kommuner og leverandører, og sammenhængen mellem indberetninger, prissætning, afregning og likviditet er afgørende for virksomhedens drift og udvikling.

 

Et bredt ansvar med plads i direktionen

Du refererer til den administrerende direktør og indgår i direktionen med fælles ansvar for VANAs strategi, forretningsmodel og prioriteringer. Du bliver den administrerende direktørs centrale økonomiske sparringspartner og bidrager med selvstændige perspektiver, klare anbefalinger og konstruktiv udfordring af beslutningsgrundlaget.

 

Dit samlede ansvarsområde omfatter økonomi, finansiering, likviditet, risikostyring, IT, data og HR samt fælles administrative funktioner. Du leder gennem ledere og sikrer, at ansvar, kompetencer og samarbejde understøtter virksomhedens behov.

 

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Udvikle en robust finansfunktion med effektive processer for regnskab, controlling, budget, forecast og rapportering til direktion og bestyrelse.
  • Sikre finansiering og likviditet gennem stærke bankrelationer, rullende likviditetsprognoser og aktiv styring af arbejdskapital, finansieringsaftaler og garantier.
  • Styrke prissætning og beslutningsstøtte med transparente økonomiske modeller, scenarieanalyser og business cases for investeringer, effektiviseringer og nye aktiviteter.
  • Etablere et velfungerende kontrol- og risikomiljø med klare ansvarsforhold, dokumenterede kontroller og systematisk opfølgning.
  • Drive udviklingen af IT og data med fokus på stabil drift, informationssikkerhed, datakvalitet og automatisering, der skaber dokumenterede forretningsgevinster.
  • Udvikle organisationen og dens ledere, så økonomi, IT og HR kan understøtte en virksomhed med flere aktiviteter og større kompleksitet.

 

Du vil få ansvar for at skabe en sammenhængende styringsmodel, et robust finansieringsberedskab og et pålideligt beslutningsgrundlag for VANAs næste fase. Du får et betydeligt opbygningsmandat og skal kunne føre forbedringer fra analyse til implementering og varig forankring.

 

En erfaren CFO med faglig dybde og forretningsforståelse

Du har dokumenteret erfaring som CFO eller økonomidirektør i en kompleks virksomhed og har selv stået i spidsen for at professionalisere en finansfunktion eller skalere en organisation.

 

Din faglige baggrund er solid inden for regnskab, controlling, finansiel planlægning og rapportering. Samtidig har du konkret erfaring med finansiering, bankdialog, likviditetsstyring og interne kontroller. 

 

Du kan gå ned i detaljen, når det er nødvendigt, og bruge din indsigt til at stille de rigtige spørgsmål og sikre kvaliteten i beslutningerne.

 

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har erfaring med prissætning, scenarieanalyser og økonomisk vurdering af investeringer og forretningsmuligheder.
  • Har ledet organisatoriske forandringer og udvikling af finansielle processer, ERP, data eller digitalisering.
  • Kan kommunikere klart og troværdigt med ledelse, bestyrelse, ejere og finansielle samarbejdspartnere.
  • Har en relevant videregående økonomisk uddannelse, eksempelvis cand.merc., cand.merc.aud. eller tilsvarende. En baggrund i revision er en fordel, og du har som minimum en stærk regnskabsteknisk forståelse, så du kan sætte klare faglige standarder, stille kvalificerede krav og gennem dine ledere og medarbejdere sikre pålidelig regnskabsaflæggelse, effektive interne kontroller og høj kvalitet i det finansielle beslutningsgrundlag.

 

Du kan med fordel have erfaring fra forsyning, affald, infrastruktur eller en anden reguleret eller medlemsorienteret virksomhed. Du kan også have en kommerciel baggrund fra en virksomhed med stor volumen og komplekse betalings- og afregningsstrømme. Det afgørende er din evne til at forene finansiel disciplin med forståelse for medlemmernes forretning og de politiske og regulatoriske rammer, VANA arbejder inden for.

 

En åben og tydelig leder

Du tager ansvar for virksomhedens samlede resultater og trives med at skabe struktur og fremdrift i en organisation under udvikling. Du kan veksle mellem strategiske drøftelser i direktionen og konkret opfølgning på processer, likviditet og tal.

 

Som leder er du åben, involverende og tydelig. Du udvikler dine ledere, sætter klare forventninger og træffer nødvendige beslutninger. Du kommunikerer rettidigt om risici, usikkerhed og problemer og skaber en kultur, hvor udfordringer bliver synlige og håndteret.

 

En mulighed for at sætte retning og skabe varige resultater

Hos VANA får du en central direktionsrolle med mulighed for at forme både dit eget ansvarsområde og virksomhedens videre udvikling. Du bliver en del af en organisation med omkring 45 medarbejdere, korte afstande mellem beslutning og handling og en opgave, der har betydning for tusindvis af virksomheders håndtering af producentansvar.

 

Arbejdsstedet er VANAs kontor på Vesterbrogade i København. 

 

Interesseret?

Rekrutteringen varetages af European Search Company. Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker en fortrolig dialog om mulighederne, er du velkommen til at kontakte;  Christoffer Bjørk Petersen på +45 2080 1638 eller Brian Ranvits på; +45 2048 0548.

 

Ansøgning og CV fremsendes elektronisk via nedenstående ansøgningsknap.

 

Vi indkalder løbende til samtale og ser frem til at høre fra dig - Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Læs mere om VANA på www.vana.dk.

This job ad from Arminox was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Arminox? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (30284828)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Arminox

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site