Social- og Sundhedshjælperelever søges til Kerteminde Kommune
Børn, Unge & UddannelseMunkebo
Ved Kardiovaskulær og Renal Forskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, er en stilling som laborantpraktikant (37 t./uge) ledig til besættelse 1. februar 2027 og 11 måneder frem.
Ansvarsområder
Du vil blive en del af et arbejdsteam med alsidige arbejdsopgaver, hvor vi har fokus på kvaliteten gennem godt samarbejde.
Dine opgaver vil involvere et bredt spektrum af molekylærbiologiske analyser, herunder Western Blot, Immunfarvning, skæring af væv på mikrotome, genotypebestemmelse af mus, oprensning af RNA, PCR og qPCR.
Der vil desuden være mulighed for at få kendskab til celledyrkning og arbejde med forsøgsdyr på Biomedicinsk Laboratorium.
Kvalifikationer
Vi forventer at du er interesseret, ambitiøs og omhyggelig. Yderligere forventer vi at du kan arbejde selvstændigt, tager ansvar for egne opgaver og er i stand til, efter oplæring, selv at planlægge din dag.
Du trives i et afvekslende og udfordrende miljø med mange kontakter og har interesse indenfor ovennævnte områder.
For at komme i betragtning kræver det at du har bestået førsteårseksamen på laborantuddannelsen AK.
Om Institut for Molekylær Medicin og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Du bliver en del af Institut for Molekylær Medicin i afdelingen Kardiovaskulær og Renal Forskning. Vi er en dynamisk afdeling med mange laboranter og videnskabeligt ansatte samt studerende. Afdelingens forskningsområde omfatter blodtryksregulering og kardiovaskulære følgesygdomme med speciel fokus på blodkarrenes og nyrernes betydning ved brug af humant og dyreeksperimentelt materiale.
Vi er et internationalt miljø, hvor den daglige kommunikation overvejende foregår på engelsk.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) ved Syddansk Universitet er et af Danmarks førende sundhedsvidenskabelige fakulteter. Med ni institutter, forskning i international topklasse og et bredt udvalg af sundhedsuddannelser, bidrager vi til at udvikle fremtidens viden, behandling og sundhedsvæsen.
Som medarbejder på SUND bliver du en del af et ambitiøst og tværfagligt miljø præget af høj faglighed, stærke samarbejder og gode muligheder for udvikling. Fakultetet har aktiviteter i Odense, Esbjerg og København. I Esbjerg og København danner stærke faglige miljøer ramme om forskning og uddannelse, mens vores moderne fakultetsbygning i Odense samler forskning, uddannelse og administration under ét tag og er direkte forbundet med Odense Universitetshospital.
Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.
Kontakt
Yderligere information kan fås ved henvendelse til vores praktikantkoordinatorer, laborant Ann Sofie Elkjær Madsen (asmadsen@health.sdu.dk) og laborant Gitte Kitlen (gkitlen@health.sdu.dk).
Stillingen er en uddannelsesstilling, som led i uddannelsen til laborant. Der kan ikke forventes ansættelse efterfølgende.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 29. november kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter fristens udløb.
Ansættelse i perioden 1. februar 2027 – 31. december 2027.
Løn og ansættelsesvilkår
Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.
Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer.
Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgers tidligere løn.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
This job ad from Syddansk Universitet was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Syddansk Universitet? Post jobs on jajob.dk for free.
Børn, Unge & UddannelseMunkebo
Børn, Unge & UddannelseMunkebo
Odense KommuneOdense C
Odense KommuneOdense
Nyborg KommuneNyborg
Nyborg KommuneNyborg
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…