Vil du bruge din sygeplejefaglighed til at skabe sammenhæng, tryghed og livskvalitet for mennesker med komplekse behov? Har du erfaring med eller interesse for psykiatri og misbrug samt kendskab til recovery? Så er du måske vores nye sygeplejerske i Unikahuset på Rosenlund Plejeboliger.
Vi søger en fagligt engageret sygeplejerske, der har blik for hele mennesket og kan forene somatisk sygepleje med forståelse for psykiske lidelser og misbrugsproblematikker. Du bliver tovholder på beboernes sundhedsfaglige indsatser og bidrager til husets faglige udvikling i tæt samarbejde med beboere, kolleger og ledelse.
Om UnikahusetUnikahuset er hjem for 28 beboere. Huset rummer almene plejeboliger, og de fleste beboere lever med psykiske lidelser og/eller misbrugsproblematikker, ofte i kombination med somatiske sygdomme og sociale udfordringer.
Vi arbejder med personcentreret omsorg og ønsker at styrke en recoveryorienteret tilgang. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i beboernes egne ønsker, håb og ressourcer og understøtter deres muligheder for at leve et meningsfuldt liv på egne præmisser.
Det kræver respekt for selvbestemmelse, stærke relationer og en vedholdende indsats – også når beboerens valg udfordrer vores faglige vurderinger.
Vi arbejder systematisk med beboerkonferencer, faglig refleksion, tværfagligt samarbejde og kompetenceudvikling. Vores fokus er at skabe en stabil og fagligt funderet hverdag med plads til den enkelte beboers liv.
Rosenlund er et musikplejecenter, og vores musikterapeuter bidrager til kontakt, trivsel og livskvalitet, også i komplekse beboerforløb.
Et stærkt fagligt fællesskabRosenlund består af fire afdelinger med en tilknyttet hussygeplejerske i hver afdeling. Herudover er der 2 aftensygeplejersker. Du bliver en del af et sygeplejenetværk med seks sygeplejersker og får tæt samarbejde med de daglige ledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, udviklingssygeplejersken og demensvejlederen.
Vi har etableret systematisk sparring i sygeplejegruppen og udvikler løbende vores praksis. Du skal derfor trives med at dele viden, vejlede kolleger og bidrage til læring for både medarbejdere, studerende og elever.
Dine opgaverSom sygeplejerske får du en nøglerolle i at sikre og udvikle kvaliteten af den sygeplejefaglige indsats i Unikahuset. Du skal blandt andet:
- Koordinere pleje og behandling af beboere med komplekse somatiske, psykiske og sociale problemstillinger.
- Bidrage til en recoveryorienteret praksis, hvor beboerens egne mål, ønsker og ressourcer indgår aktivt i indsatsen.
- Opbygge tillidsfulde relationer og understøtte beboernes inddragelse og selvbestemmelse.
- Observere og reagere på ændringer i beboernes fysiske og psykiske tilstand samt følge op på behandling og medicin.
- Koordinere borgerforløb i samarbejde med plejehjemslæge, behandlingspsykiatri, misbrugsbehandling og øvrige relevante samarbejdspartnere.
- Identificere og håndtere komplekse og palliative forløb i tæt samarbejde med læge, terapeuter og pårørende.
- Være faglig rollemodel og vejleder for SOSU-gruppen samt arbejde med oplæring, delegering og kompetenceudvikling.
- Understøtte kvaliteten af den sygeplejefaglige dokumentation og implementere faglige retningslinjer.
- Deltage i beboerkonferencer, faglig sparring og udviklingsarbejde.
Vi forventer, at du- Er uddannet sygeplejerske og har erfaring med eller en særlig interesse for psykiatri og misbrugsområdet.
- Har kendskab til recovery og er motiveret for at omsætte tilgangen til konkrete handlinger sammen med beboere og kolleger.
- Har et solidt sygeplejefagligt fundament og blik for samspillet mellem somatisk sygdom, psykisk lidelse og misbrug.
- Arbejder personcentreret og møder beboerne med respekt, nysgerrighed og forståelse for deres livshistorie.
- Kan balancere respekt for beboerens selvbestemmelse med dit sundhedsfaglige ansvar.
- Arbejder selvstændigt og systematisk og samtidig søger sparring, når der er behov for det.
- Har lyst til at undervise, vejlede og skabe faglig udvikling sammen med andre.
- Er rolig, tydelig og tillidsvækkende i samarbejdet med beboere, pårørende og kolleger.
- Har interesse for relevant efter- eller videreuddannelse, f.eks. et diplommodul.
Vi tilbyder- En stilling på 37 timer ugentligt, primært i dagvagt.
- Weekendvagt og aftenvagter kun ved behov- ferie- og helligdage samt eventuel sygdom.
- En alsidig sygeplejefaglig opgave med mulighed for at præge udviklingen i Unikahuset.
- Et stærkt tværfagligt miljø med fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeuter og demensfaglige kompetencer.
- Systematisk faglig sparring og et sygeplejefagligt forum for videndeling og kvalitetsudvikling.
- Ekstern supervision og mulighed for faglig opkvalificering.
- En arbejdsplads med høje ambitioner, hvor vi udvikler, afprøver og lærer sammen.
Om Rosenlund PlejeboligerRosenlund Plejeboliger rummer 140 boliger fordelt på fem enheder med forskellige profiler inden for somatik, demens, aflastning samt yngre beboere med psykiske og sociale udfordringer.
Som musikplejecenter bruger vi musik aktivt til at understøtte fællesskab, relationer og livskvalitet. Vores tre musikterapeuter er en vigtig del af dette arbejde.
Vi ser os selv som et plejecenter hvor alle arbejder sammen for at understøtte borgernes ønsker om at være herre i eget liv. Vi er en ny og velfungerende ledergruppe, og arbejdsmiljø og trivsel ligger højt på vores dagsorden.
Løn- og ansættelsesvilkårDu bliver ansat efter gældende overenskomst med DSR samt principperne om Ny Løn.
Yderligere oplysningerVil du vide mere om stillingen, kan du sende en sms til leder Christina Lilliedal på telefon 24 25 22 49, så ringer hun tilbage.
Ansøgningsfrist: 20. november 2026.
Ansættelsessamtaler: 25. november 2026.
Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.
Arbejdssted: Rosenlund Plejeboliger, Unikahuset.
Ansættelsesforhold: Fuldtid, 37 timer ugentligt.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.