Om jobbetVil du være med til at styrke faglighed, kvalitet og retning i Hjemmeplejens aftenvagt i Rødovre Kommune?Vi søger to engagerede drifts- og kvalitetsansvarlige med delegeret ledelseskompetence, som vil spille en central rolle i udviklingen af en stærk, tryg og fagligt robust aftenvagt.
Som drifts- og kvalitetsansvarlig bliver du en nøgleperson i vores nye organisering, hvor hjemme- og sygeplejeplejen samles i aftenvagten. Her får du en vigtig rolle i at sikre tydelig tilstedeværelse af ledelse og faglig understøttelse.
Vi søger 2 sygeplejersker med interesse for delegeret
ledelseskompetence i hele aftenvagtens tidsrum og motivation for at blive den centrale drifts- og kvalitetsbærer i vagten. Du får beslutningskompetence og en tydelig koordinerende rolle som drifts -og kvalitetsansvarlig, hvor selve personaleansvaret varetages af gruppelederen.
Dine hovedopgaverDu vil blandt andet få ansvar for at:
- vurdere og træffe beslutninger om bemanding og akutte personaledisponeringer
- prioritere opgaver og skabe sammenhæng til andre vagtlag
- have overblik over ressourcer og arbejdstid samt følge op på, at den planlagte tjeneste overholdes
- håndtere relevante henvendelser og understøtte koordinatorfunktionen i den daglige drift
- understøtte og følge op på den faglige kvalitet, herunder implementering af arbejdsgange, TOBS, triagering og læring af utilsigtede hændelser
- bidrage aktivt til at udvikle og opbygge én samlet kultur og fælles faglig retning i aftenvagten
Din profilVi leder efter en kollega, som:
- er autoriseret sygeplejerske og har solid erfaring fra primærsektor
- trives i et miljø, hvor drift, akutte beslutninger og kvalitet er i fokus
- tager ansvar, bevarer overblikket og arbejder med høj faglighed
- er tydelig, rolig og handlekraftig også når der opstår akutte situationer
- kan arbejde selvstændigt og tage kvalificerede beslutninger
- kommunikere klart og tillidsvækkende og skaber gode samarbejdsrelationer
- har erfaring med kvalitetsarbejde, implementering og faglig udvikling
Det er en fordel, hvis du har erfaring med koordinering, faglig vejledning og/eller uformel ledelse.
Derfor skal du vælge osHos os får du ikke kun en stilling, men en unik mulighed for at sætte dit faglige aftryk på en ny organisering af aftenvagten.
Vi tilbyder:
- en central rolle med stor indflydelse på den daglige drift og faglige kvalitet
- en faglig lederrolle med beslutningskompetence og ansvar for koordinering, uden personaleansvar
- et stærkt tværfagligt samarbejde mellem hjemme- og sygepleje
- gode muligheder for faglig udvikling, sparring og læring
- mulighed for at præge udviklingen af arbejdsgange, kvalitet og kultur
- en arbejdsplads i forandring med stor opbakning fra ledelsen
- en attraktiv arbejdsuge, mandag–torsdag, kl. 14.30-23.30
- et arbejdsmiljø, hvor fejl bruges til læring, og hvor man står sammen
Stillingen er organisatorisk forankret under lederne af aftenvagten. Det daglige fremmøde i hver gruppe, vil være på ca. 20 medarbejder, fordelt på to teams.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingerne er på 36 timer fordelt på 4 vagter om ugen i aftenvagten. Fordeling aftaler vi sammen.
Ansættelsen vil være på 37 timer, men du er vagtplanlagt på 36 timer.
Tiltrædelse ønsker pr. 1. januar 2027
Hvis du vil vide mereHvis du vil vide mere, kan du læse på
www.rk.dk Du er også velkommen til at kontakte gruppeledere Anya Andersen, telefon: 30767002 eller Nina Kemp, telefon: 30767022
AnsøgningSend din ansøgning senest den 28. oktober 2026
Forventede samtaler tirsdag den 10. november og torsdag den 12. november 2026
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.