Pædagog søges til socialpsykiatrisk bosted med fagligt fællesskab

Herlev Kommune

From Emply

Vil du bruge dine pædagogiske kompetencer i en socialpsykiatrisk praksis, hvor relationer, udvikling, afklaring og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi søger som ny kollega til Juvelhuset.

Hvem er vi?

Juvelhuset er et socialpsykiatrisk botilbud med borgere visiteret efter Servicelovens §108 og §107. Fremadrettet vil vi også modtage borgere efter §107A, hvor afklaring af støttebehov og fremtidige indsatser bliver en central del af opgaven.

Vi arbejder med afsæt i en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor beboernes ressourcer, håb og udviklingsmuligheder er i centrum.

Vi er en arbejdsplads med stor medindflydelse, høj grad af fagligt ansvar og et stærkt kollegialt fællesskab. Her er højt til loftet, plads til faglige refleksioner og gode muligheder for at præge udviklingen af vores tilbud. Samtidig værner vi om et godt beboermiljø og arbejdsmiljø, som understøtter tryghed, trivsel og udvikling for den enkelte beboer samt for personalegruppen.

Vi søger

Vi søger en pædagog, der brænder for at sætte sine pædagogiske kompetencer i spil og skabe meningsfulde udviklingsprocesser sammen med beboerne.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med eller interesse for socialpsykiatri og borgere med komplekse støttebehov.
  • kan etablere og fastholde professionelle relationer og arbejde ud fra en anerkendende, recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang.
  • har erfaring med eller interesse for pædagogisk støtte, hvor struktur, forudsigelighed og relationsarbejde er centrale elementer.
  • kan omsætte pædagogiske metoder til praksis og tilpasse indsatsen ud fra den enkelte borgers behov, ressourcer og aktuelle situation.
  • er stærk i observation og kan identificere ændringer i trivsel, adfærd og funktionsniveau samt omsætte disse til faglige refleksioner og handlinger.
  • kan understøtte afklaringsforløb gennem systematiske pædagogiske observationer, dokumentation og faglige vurderinger.
  • ser dokumentation som et aktivt fagligt redskab til at skabe udvikling, kontinuitet og kvalitet i indsatsen.
  • trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles faglige løsninger omkring borgeren.
  • forstår sammenhængen mellem pædagogiske, sundhedsfaglige og behandlingsmæssige indsatser og kan navigere i krydsfeltet mellem disse.
  • har lyst til at arbejde med medicinhåndtering efter gældende retningslinjer.
  • er fagligt nysgerrig, refleksiv og bidrager positivt til udviklingen af både praksis og arbejdsmiljø.

Dine opgaver

Som pædagog i Juvelhuset vil du blandt andet skulle:

  • understøtte beboernes udvikling, trivsel og mestring af eget liv.
  • udarbejde, følge op på og dokumentere pædagogiske indsatser.
  • bidrage til afklaring af borgeres støttebehov. 
  • indgå i tværfaglige samarbejder med blandt andet sygeplejersker, behandlingspsykiatri, myndighed og pårørende.
  • understøtte beboernes medicinske behandling og sundhedsfaglige indsatser.
  • bidrage til fortsat udvikling af den faglige praksis i Juvelhuset.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i et fagligt ambitiøst socialpsykiatrisk tilbud.
  • Stor grad af indflydelse på eget arbejde.
  • Engagerede kollegaer med fokus på samarbejde, sparring og fælles udvikling.
  • En hverdag præget af tillid, ansvar og faglig refleksion.
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af kommende afklaringsforløb efter §107A.

Om stillingen 

Den ledige stilling er på 37 timer ugentligt med arbejdstid mellem kl. 7.00 og 23.30 samt arbejde hver 4. weekend af 12 timer lørdag og 12 timer søndag. 

Løn- og ansættelsesvilkår   

Løn og øvrige vilkår efter gældende overenskomst og principper om Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der en straffeattest.  

Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

Ansøgningsfrist  

Send os din ansøgning senest den 2. december 2026 kl. 12.00. Samtalerne vil blive afholdt den 7. december 2026 med henblik på ansættelse den 1. februar 2027 eller tidligere.   

Yderligere information  

Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen kontakte Jeanett Kuldborg på 4452 7172. På vores hjemmeside www.juvelhuset-herlev.dk kan du finde yderligere oplysninger samt danne dig et indtryk af huset.  

Mød vores medarbejdere

På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode med s-togsstation, busser og fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

This job ad from Herlev Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Herlev Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (63640719)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Herlev Kommune
Apply on company site