Speciallæge i pædiatri med interesseområde inden for gastroenterologi og nefro-urologi Børn og Unge, Esbjerg og GrindstedSygehus

Region Syddanmark

From HR-Manager

Vi søger en speciallæge i pædiatri med særligt interesseområde inden for pædiatrisk gastroenterologi og nefro-urologi til Børn og Unge, Esbjerg Sygehus.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2027 eller efter aftale.

Opgaven

Du vil indgå i afdelingens samlede kliniske drift med:

  • stuegangsfunktion i sengeafsnittet
  • ambulatoriefunktion, herunder udvikling og varetagelse af forløb for børn med gastroenterologiske og nefro-urologiske problemstillinger
  • deltagelse i vagtarbejde i 2-holdsskiftet tilstedeværelsesvagt (forvagt/bagvagt afhængigt af organisering)

Du får et særligt fagligt ansvar for at:

  • medvirke til diagnostik, behandling og opfølgning af børn med gastroenterologiske og uro-nefrologiske lidelser 
  • indgå i tværfagligt samarbejde med bl.a. kirurgi, radiologi, diætister og andre relevante specialer
  • deltage i udviklings- og kvalitetsprojekter inden for interesseområderne

Der kan efter nærmere aftale være mulighed for ophold på højtspecialiserede enheder i regionen for at understøtte fagområdeuddannelse.

Afdelingen

Børn og Unge er en del af Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital. Afdelingen har et optageområde på cirka 225.000 borgere og består af:

  • Børne- og ungemodtagelse
  • Sengeafsnit (0–17 år) med pædiatriske og kirurgiske børn
  • Neonatalafsnit med regionsfunktion (fra GA 28+0)
  • Ambulatorium og daghospital

Der er årligt ca. 20.000 ambulante kontakter (heraf ca. 12.000 fremmøde), ca. 4.000 indlæggelser på Børn og Unge samt ca. 600 indlæggelser på neonatalafsnittet. Der er omkring 1.800 fødsler årligt.

Afdelingen har fokus på høje faglige standarder, et godt arbejdsmiljø og et stærkt uddannelses- og forskningsmiljø.

Profil

Vi lægger vægt på både personlig og faglig udvikling, og vi har følgende forventninger til dig:

  • Du er speciallæge i pædiatri
  • Du har interesseområde inden for gastroenterologi og nefro-urologi – gerne med erfaring, men ellers med lyst til at opbygge kompetencer
  • Du holder din faglige viden opdateret og bidrager aktivt til udvikling af behandlingstilbuddene
  • Du er en holdspiller, der trives i faglige fællesskaber og i tværfagligt samarbejde
  • Du har lyst til at undervise og supervisere yngre læger, studerende og øvrige faggrupper
  • Det er en fordel, hvis du har forskningserfaring eller interesse for at deltage i forsknings- og kvalitetsprojekter

Uddannelse og forskning

På Børn og Unge deltager vi aktivt i uddannelse af alle faggrupper og prioriterer et godt uddannelsesmiljø højt.
Fra 2022 er kandidatuddannelsen i medicin etableret i Esbjerg, og der vil på sigt være mulighed for universitær tilknytning (fx klinisk lektorat) for læger med relevante kvalifikationer.

Læger med videnskabelige kvalifikationer svarende til Ph.d.-niveau kan få støtte fra forskningsenheden mhp. opkvalificering til lektorat.

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt job med eget fagligt ansvarsområde
  • Et velfungerende arbejdsmiljø med engagerede og erfarne kolleger
  • Gode muligheder for personlig og lægefaglig udvikling
  • Mulighed for at kombinere klinik, uddannelse og forskning

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Underordnede læger - overenskomst 33.06.1 - løn pr. 01.10.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Ansøgningsfrist: 6. december 2026
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt i uge 50-51.

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
cheflæge Jens Jakob Herrche Petersen, Børn og Unge, Esbjerg Sygehus,
tlf. 40 44 73 62, e-mail: jens.jakob.herrche.petersen@rsyd.dk

Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskravene i relation til de 7 lægeroller/kompetenceområder for speciallæger.
Er du ikke tidligere overlægebedømt eller ikke overlægebedømt i Region Syddanmark, skal du udfylde relevant skema og vedlægge dette sammen med ansøgning og CV.

This job ad from Region Syddanmark was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Syddanmark? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190909)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Syddanmark
Apply on company site