Har du lyst til at arbejde med spildevand i en kommune i rivende udvikling? Og brænder du for den gode dialog med borgere og virksomheder? Så er du måske vores nye kollega! Billund Kommune er en kommune i rivende udvikling med nogle af Danmarks største virksomheder og en byudvikling sjældent set i en kommune af Billunds størrelse.
Det kaster spændende opgaver af sig på spildevandsområdet.
Vi er en erhvervsvenlig kommune, hvor vi arbejder løsningsorienterede og prioriterer samarbejde højt, hvilket er forankret i værdigrundlaget for Billund Kommune.
Vi søger derfor en dygtig og engageret kollega, som har mod på at varetage en nøglerolle i forhold til både udvikling, daglig drift og de større projekter på spildevandsområdet.
Om jobbet Hos os i miljøafdelingen får du en spændende hverdag, og du vil indgå i en afdeling med dedikerede kollegaer med forskellige fagligheder, der komplementerer hinanden. Vi arbejder aktivt med at sikre og udvikle det gode arbejdsmiljø og sunde arbejdsfællesskaber. Her er der fleksibilitet samt rig mulighed for faglig sparring og personlig udvikling.
Du bliver en del af spildevandsteamet, som består af 2-3 medarbejdere, der varetager opgaver bredt inden for spildevand og overfladevand herunder den nye lovgivning om terrænnært grundvand. Spildevandsteamet arbejder tæt sammen med virksomhedsteamet om bl.a. industrispildevand og interne høringer.
I stillingen vil du indgå i teamets mangeartede opgaver på spildevandsområdet. Du vil arbejde sammen med erfarne kolleger både i egen afdeling og på tværs af organisationen i forbindelse med projekter og opgaver. Du får et selvstændigt ansvar for at varetage opgaver fra start til slut – men vi arbejder sammen efter devisen ”Vi lykkes ved fælles hjælp”.
Dine vigtigste opgaver - Spildevandstilladelser; nedsivnings- udlednings- og tilslutningstilladelser
- Borgerbetjening samt virksomhedskontakt ift. spildevand
- Spildevandsplanlægning, herunder for separatkloakering
- Vandhåndteringsplaner for overfladevand og terrænnært grundvand
- Samarbejde med forsyningsselskabet Billund Vand og Energi A/S
- Andre opgaver efter kvalifikationer og interesse
Vi tilbyder dig Vi er en mindre kommune og har ikke specialister på alle nicheområder, men vi lykkes fordi vi formår at sikre et stærkt samarbejde. Playful Working og legens karakteristika er en del af Billund Kommunes DNA. Vi arbejder ud fra værdier om
Løsningssind, ved fælles hjælp, at gøre sig umage og playful working, værdier vi står på og som kendetegner vores kultur. Det gør, at der er højt til loftet, plads til at prøve ting af – og ikke langt fra menig medarbejder til direktør.
- Et afvekslende og fleksibelt job
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og faglig sparring
- Gode kolleger med forskellige fagligheder og erfaring
- Indflydelse på at forme din egen stilling ud fra kvalifikationer og interesser
- Gode arbejdsforhold med mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
Om dig Vi søger en miljømedarbejder gerne med minimum 5 års erfaring fra spildevandsområdet. Det kan f.eks. være fra en anden kommune, et forsyningsselskab eller en rådgivningsvirksomhed. Vi hører også gerne fra dig, hvis du har en relevant faglig baggrund, en interesse for myndighedsarbejdet på miljøområdet og mod på at sætte dig ind i området og opgaverne.
Vi ser gerne, at du har - En relevant uddannelse som for eksempel miljøtekniker, biolog, ingeniør eller lignende
- Erfaring med spildevands- og myndighedsopgaver
- Lyst til at forenkle borgeres og virksomheders møde med kommunen
- Flair for IT
- Godt humør og lyst til at bidrage positivt til en afdeling med dygtige kolleger
Løn og ansættelsesforhold: Jobbet er en fuldtidsstilling med fastansættelse.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Ansættelsen er med forventet tiltrædelse 1. februar 2027.
Yderligere oplysninger: Du kan få flere oplysninger om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Susanne Røndbjerg på tlf. 7972 7092 eller miljømedarbejder Kirstine Hjort Franksen på tlf. 7972 7088.
Ansøgningsfrist og samtaler: Ansøgningsfrist: 1. december 2026.
Samtaler forventes afholdt den 8. - 9. december 2026.