Projektleder til forsikringsservice: Tag din skadeerfaring med ud til kunden
HARTVIG GRUPPEN A/SGentofte
For os er en god projektleder ikke kun en, der får sagerne i mål. Det er en, som folk har lyst til at møde ind for mandag morgen.
Hos Hartvig Gruppen A/S søger vi en projektleder til bygningsservice, der ser ledelsen af holdet som kernen i jobbet, og som har erfaring med at lede håndværkere eller drømmer om at gøre det.
OM OS
Det gode håndværk er ikke til forhandling. Uanset hvem af os du møder – på en byggeplads eller i telefonen – møder du et højt fagligt niveau og, allervigtigst, den samme respekt for kundens hjem og byggeplads. Den selvfølge gælder på tværs af opgaver, uanset om det er en forsikringsskade, en væg der skal males, eller en totalentreprise.
Sådan har det været siden 2010, hvor det bare var Anders Hartvig og en kassevogn. I dag er vi mere end 70 kolleger på tværs af tømrere, murere, malere, snedkere og administration – men vi går stadig hver dag på arbejde med den samme indstilling: vi gør det ordentligt.
Det vi allerhelst vil kendes på, er stadig det samme som i 2010: at gøre et ordentligt og ærligt stykke arbejde – sammen. Som projektleder til bygningsservice bliver du en del af det fællesskab og den, der sætter retningen for dit eget hold.
ANSVARSOMRÅDE OG OPGAVER
Som projektleder til bygningsservice hos Hartvig Gruppen A/S refererer du til afdelingslederen og får ansvaret for:
Dine egne sager fra kontrakt til aflevering, fra mindre serviceopgaver til større renoveringer
Ledelse af dit eget hold af tømrere, murere, malere, snedkere og lærlinge
Økonomi, tidsplan og kvalitet på dine sager
Og du kommer til at arbejde med bl.a. at:
Lægge planen for dit hold to uger frem og fordele folkene, så de rigtige hænder er på de rigtige sager
Starte ugen sammen med holdet og følge op på dem undervejs
Anerkende det gode arbejde og udvikle den enkelte, fra erfarne svende til lærlinge
Styre økonomi, tidsplan og kundekontakt på dine sager
DIN PROFIL
Vi forestiller os, at du har ledet håndværkere som projektleder, formand eller lignende, eller at du har lyst til at blive leder og allerede tager ansvar for dem omkring dig. Du kan møde en erfaren svend med respekt, give en lærling tryghed og sige tak på en måde, der bliver husket. Du trives med at være omdrejningspunktet for kunder, svende og leverandører. Det er en fordel, hvis du er uddannet tømrer eller murer.
Du har kørekort til almindelig bil (B) og taler og skriver dansk.
VI TILBYDER
Du får en grundig onboarding, hvor du lærer vores sager, systemer og samarbejdspartnere at kende med en erfaren kollega ved din side. Vi investerer i dig som leder, så du får redskaber til at motivere, anerkende og udvikle dit hold. Du bliver en del af et projektlederhold på 8 kolleger, der sparrer om både sager og ledelse, og du får firmabil på gule plader.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og dit primære arbejdssted bliver på vores kontor i Gentofte.
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?
Så send os meget gerne dit CV og en kort ansøgning til Anna Lykkegaard på al@hartvigas.dk. I stedet for en lang ansøgning vil vi gerne have, at du svarer på disse tre spørgsmål:
Fortæl om en dag, hvor mange mennesker havde brug for dig på én gang. Hvordan skabte du overblik, og hvad gav dagen dig?
Du overtager et hold, hvor den mest erfarne svend er lidt skeptisk over for dig. Hvordan bygger du relationen?
Hvordan fejrer du, når noget er lykkedes, og hvordan sørger du for, at alle på holdet føler sig set?
Få sætninger pr. spørgsmål er rigeligt. Der er ingen rigtige svar, vi er bare nysgerrige på dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du ligeledes velkommen til at skrive til Anna. Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.
This job ad from HARTVIG GRUPPEN A/S was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for HARTVIG GRUPPEN A/S? Post jobs on jajob.dk for free.
HARTVIG GRUPPEN A/SGentofte
HARTVIG GRUPPEN A/SGentofte
Rødovre KommuneRødovre
Thranekær Rådgivende IngeniørerKøbenhavn V
HiTalento ApSFrederiksberg
Personale-huset ApSRødovre
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…