Økonomikonsulent til tværgående opgaver til Glostrup Kommunes centrale økonomiafdeling

Glostrup Kommune

From Emply

Har du lyst til tværgående økonomiopgaver indenfor indtægtsstyring, proceskoordinering og analyse, så har vi måske stillingen for dig i Glostrup Kommunes centrale økonomiafdeling.

 

Den centrale økonomiafdeling i Glostrup Kommune består af 20 personer. Vi har ansvaret for kommunens indtægter og finanser, de store økonomiske processer (budget, budgetopfølgning og regnskab), den daglige økonomistyring og analyser. Medarbejderne i Økonomiafdelingen favner meget bredt, og hverdagen kan derfor byde på alt fra strategiske indspark til mere driftsmæssige økonomiopgaver. Du vil have fingrene helt ned i kontoplanen den ene dag og lave sager til Kommunalbestyrelsen den anden. Tyngden i denne stilling er dog på analyse og sagsproduktion. Hvis du synes det lyder spændende, så læs videre.

 

Økonomiafdelingen er organisatorisk forankret i Center for Organisation og Styring. Her har vi i Glostrup Kommune samlet de traditionelle stabsopgaver: økonomi, it, jura, løn og sekretariat. Vi gør meget ud af, at vores arbejde skal understøtte, at resten af kommunen kan løse kerneopgaven, og vi arbejder for at gøre det let for andre at gøre det ordentligt. Både nye og erfarne medarbejdere beskriver vores organisation som venlig og professionel. 

 

Dine opgaver vil være alsidige og omfatter blandt andet:

  • Analyse af og styring af kommunens indtægter og indtægtsgrundlag 
  • Styring af kommunens lån- og kapitalportefølje, herunder løbende vurdering af investeringsstrategien
  • Udarbejdelse og opfølgning på befolkningsprognose
  • Rådgivning af og sparring med centerchefen for Center for Organisation og Styring og deltagelse på direktionsmøder om dine fagområder
  • Udarbejde beslutningsoplæg til kommunens administrative og politiske topledelse
  • Opgaver i forbindelse med budget og budgetopfølgning, herunder fx bidrage til opgaver i det økonomiske årshjul fx samle materiale til budgetopfølgning eller følge op på budgetaftaler
  • Udarbejde budgetanalyser og ledelsesinformation
  • Diverse økonomiske og administrative ad hoc-opgaver

 

Vi forventer af dig

Du skal have en relevant økonomi- eller samfundsfaglig uddannelse. Det er en fordel med nogle års erfaring indenfor offentlig økonomistyring. Vi forventer, at du går til opgaver – store som små – med et åbent og nysgerrigt sind. Derudover lægger vi vægt på at du:

  • er vant til at arbejde i excel
  • kan formidle til flere modtagere og rådgive chefer og beslutningstagere
  • kender til økonomisystemer eller har mod på at lære hurtigt (vi bruger Prisme 365)
  • kan tilrettelægge arbejdsdagen selvstændigt, og samtidig indgå i samarbejdet med øvrige kollegaer
  • er venlig og professionel
  • sætter en ære i at gøre opgaven ordentligt færdig

 

Om jobbet

Vi kan tilbyde: 

  • spændende udfordringer og mulighed for at lære af dygtige kollegaer
  • stor indflydelse på eget arbejde med mulighed for at præge opgaverne
  • en smidig organisationsstruktur med højt til loftet og kort til ledelsen
  • gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
  • fleksible arbejdsbetingelser, herunder mulighed for hjemmearbejde
  • gode muligheder for udvikling gennem snitflader til mange forskellige opgaver

 

Løn og ansættelse

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. januar 2027.

I henhold til Løngennemsigtighedsdirektivet skal vi oplyse, at minimumslønnen for stillingen udgør 31.813 kr. pr. måned ekskl. pension. Afhængigt af uddannelse, anciennitet og kvalifikationer vil der være mulighed for forhandling af tillæg og eventuel anden overenskomstmæssig indplacering.

Ansøgningsfristen er den 17. november 2026. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.

 

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af økonomiafdelingen Kim Andersson, tlf. 23 72 22 86 eller faglig leder Marianne Marker-Villumsen, tlf. 29 78 06 86

 

Læs mere om Glostrup Kommune på www.glostrup.dk

This job ad from Glostrup Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Glostrup Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (65120119)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Glostrup Kommune
Apply on company site