Sygeplejersker søges til Sundheds- og omsorgspladser Fredericia, Nær Sundhed, Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark

From HR-Manager

Vil du være en del af en meget spændende opgave i forbindelse med implementering og etablering af de nye Sundheds- og omsorgspladser i Fredericia, så søger vi nu 3 sygeplejersker.

Vi søger 3 autoriserede sygeplejersker, som brænder for de komplekse borgerforløb, rehabilitering og det tværfaglige samarbejde i det nære sundhedsvæsen.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer/uge, hvis du ønsker et lavere timetal, er der også mulighed for det. Du vil indgå i en vagtplan med weekendvagt og stillingerne er i blandede dag- og aftenvagter. 

 

Sundheds- og omsorgspladser Fredericia

Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, husassistenter samt lægedækning fra sygehus og almen praksis.

Vores kernopgave er at modtage borgere med komplekse behov for specialiseret sygepleje, genoptræning og palliation af en karakter, som ikke kan løses i eget hjem, og en hovedopgave bliver at bygge bro mellem sektorerne.

Borgerne skal rehabiliteres gennem et tæt tværfagligt samarbejde, så borgernes styrkes i forhold til ressourcer og sundhedskompetencer, og dermed genvinder deres selvstændighed og en højere livskvalitet.

Der vil være et tæt tværsektorielt samarbejde med akutsygeplejen i Nær Sundhed, praktiserende læger, behandlingsansvarlige sengeafdelinger, træning samt den kommunale hjælp og sygepleje.

Målet er, at de multisyge borgere kommer sikkert hjem i eget hjem, samt at genindlæggelser forebygges.

 

Om stillingen   

Som sygeplejerske på Sundheds- og omsorgspladser i Nær Sundhed er kerneopgaven at sikre, at borgere med komplekse sundhedsbehov modtager en sammenhængende, fagligt kvalificeret og tryg indsats i efterforløbet af eller som et alternativ til indlæggelse. Kerneopgaven er at styrke funktionsevne og velvære hos den enkelte borger.  

Du vil følge et struktureret og veltilrettelagt introduktionsprogram og få tilknyttet en mentor som tager ansvar for din introduktion. Du vil løbende i din ansættelse få gode muligheder for at udvikle din kompetencer.

 

Hvem er du? 

Du er en sygeplejerske, der 

  • Tager ansvar for kvalitet i sygeplejen.
  • Tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, behov og ønsker. 
  • Der har gode relationelle og faglige kompetencer.
  • Trives med en uforudsigelig hverdag og er fleksibel.
  • Har et godt overblik.
  • Bidrager helt naturligt positivt til en sund og udviklende kultur.
  • Naturligt inddrager kolleger, samarbejdspartner, patienter og pårørende.
  • Proaktivt bidrager til udvikling.
  • Møder positivt og glad på arbejde.

Du er optaget af at være helt tæt på kerneopgaven i hverdagen og møde borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere med respekt, ansvarlighed og integritet. 

Eksempler på opgaver:

  • Overordnede sygeplejefagligt ansvar.
  • Koordineringsopgaver.
  • Oplæring, undervisning og uddelegering.
  • Administrative opgaver.
  • Kliniske sygeplejeopgaver.
  • Overblik og faglig ledelse.
  • Helhedspleje.

 

Om afdelingen

Sundheds- og omsorgspladserne i Fredericia er beliggende på Viaduktvej 9B, 7000 Fredericia, og er en del af ”Nær Sundhed” - en ny afdeling på Sygehus Lillebælt. Du bliver en del af en afdeling, hvor du får mulighed for at bidrage i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og har særlig fokus på den forandring afdelingen står overfor, så vi kan lykkes med den nye kerneopgave.

Du vil opleve, at ledelsen er nærværende og tæt på som en del af fundamentet for den fælles opgaveløsning.

Vi vil være kendte for en høj grad af patienttilfredshed, høj kvalitet samt høj medarbejdertilfredshed.

I Nær Sundhed arbejder vi for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgerens behov sætter retningen, og hvor høj faglighed og stærkt samarbejde gør forskellen. 

Du kan læse mere om Sundheds- og omsorgspladser i ”KVALITETS- STANDARDER FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSPLADSER” kvalitetsstandard_omsorgspladser_160226.pdf.

 

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedskartellet – overenskomst 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.  

 

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

Ansøgningsfristen er den 22.11.2026

Der afholdes samtaler den 25.11.2026

Tiltrædelse: den 01.01.2027

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Rikke Ejlskov Hjeresen på tlf. 2029 9409 eller Chefsygeplejerske Lene Borgen Esmann på tlf. 2320 2641 for oplysninger. 

 

Ønsker du at flytte?

Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie.
 

This job ad from Region Syddanmark was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Syddanmark? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190909)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Syddanmark
Apply on company site