Husassistenter søges til Sundheds- og omsorgspladser Fredericia, Nær Sundhed, Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark

From HR-Manager

Trives du godt med forskellige opgaver og med at skabe god borgerkontakt? Så er du måske vores nye husassistent.  Vi søger to engagerede husassistenter til at styrke vores team på Sundheds- og omsorgspladserne i Fredericia i afdelingen Nær Sundhed.

Du kommer til at arbejde tæt på borgerne og i et tæt tværfagligt samarbejde med det øvrige personale. Som husassistent vil dine opgaver spænde fra at forberede og anrette måltider samt opgaver i køkkenet derefter til at stå for rengøringen i huset og at have ansvaret for depotvarer.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer /uge, hvis du ønsker et lavere timetal, er der også mulighed for det. Der er weekendarbejde i stillingen, som i første omgang er hver 3. weekend.

 

Din rolle

Som husassistent på Sundheds- og omsorgspladserne bliver du en del af en husassistentgruppe på fem medarbejdere. Du skal være med til at lave en ny struktur i teamet med de nye opgaver, der er kommet til.

Dette indebærer, at

  • Sætte præg på arbejdsgange, standarder og samarbejde i køkkenopgaver, så vel som rengøring og depotvarer.
  • Arbejde fleksibelt og tage initiativ til opgaver, der opstår løbende.
  • Sætte præg på flow, rotation i teamet i forhold til de arbejdsopgaver, der er.
  • Bidrage til at skabe rammerne for ”Borgeren først” og medvirke aktivt til, at Sygehus Lillebælt er og fortsat udvikler sig som Patienternes Sygehus med udgangspunkt i sygehusets værdier og løfter.

 

Dine vigtigste opgaver

Arbejdsopgaverne i jeres team er mangeartede og handler om forskellige serviceopgaver rundt om borgeren for, at afdelingen fungerer. Dine vigtige opgaver er, at:

  • Sluttilberede mad lokalt til alle hoved- og mellemmåltider.
  • Daglig opfyldning af drikkevarer, samt frysere og køleskabe, samt egen kontrol.
  • Daglig rengøring og soignering af borgerstuer, skyllerum, depotrum, personalerum og fællesarealer.
  • Slutrengøring af borgerstuer inkl. vask af senge og hjælpemidler ved borgers udflytning.
  • Rengøring og oprydning ift. affalds- og tøjsække, inkl. korrekt håndtering efter gældende retningslinjer.
  • Tage medansvar for vask af borgers tøj.
  • Depotvarer: scanne brikker, bestille og modtage depotvarer. Pakke varer ud og lægge depotvarer og utensilier på plads i de relevante depoter.
  • Linned og uniformer: fylde op med linned og uniformer og lægge på plads i relevante skabe.
  • Løbende oprydning og orden i depotrum, skyllerum og birum, så der er overblik og tilgængelighed for personalet.
  • Kontakt og hjælp til borgeren, som at vise spisestuen, hjælpe med et glas vand og en god snak, mens der gøres rent på stuen.

 

Vi tilbyder

  • En alsidig stilling, hvor du får stor mulighed for at præge indhold, arbejdsgange og dynamik i teamet.
  • Mulighed for at påvirke afvikling af måltider, køkkenrutiner og samarbejde med plejepersonalet. 
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, ansvarlighed, ordentlighed og humor, selvom vi har travlt.
  • En fast stilling med i hovedsagelig dagvagt, samt arbejde i weekender og helligdage.
  • Dygtige og engagerede kolleger, der står klar med introduktion, oplæring og vejledning.
  • God onboaring til opgaverne.
  • En nærværende ledelse.

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er god til at skabe gode rammer for afvikling af måltider.
  • Er fleksibel og kan agere i og overskue en kompleks hverdag med krav fra mange sider.
  • Er god til at organisere din egen hverdag i samarbejde med kolleger og leder.
  • Kan forstå og anvende de hygiejniske principper/funktioner – både i køkkenet og i resten af afsnittet.
  • Er serviceminded og har forståelse for at sætte borgeren først.
  • Er god til at samarbejde og kommunikere på tværs af faggrupper.
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau ift. varebestilling og dokumentation.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sygehussektoren, køkkenarbejde, bespisning, logistik eller som servicemedarbejder/SSA/SSH/portør, men det er ikke et krav.

 

Om afdelingen 

Sundheds- og omsorgsplader Fredericia er beliggende på Viaduktvej 9B, 7000 Fredericia, og er en del af afdelingen Nær Sundhed.

Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, husassistenter, serviceassistenter samt lægedækning fra sygehus og almen praksis.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab præget af ordentlighed, dialog og ambitioner om at skabe gode løsninger for både borgere og medarbejdere. 

Nær Sundhed er en ny afdeling på Sygehus Lillebælt, som er under opbygning. Afdelingen får myndigheds- og driftsansvar for Sundheds- og Omsorgspladser i Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejle og Thyregod samt en samlet akutsygepleje. 

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Husassistenter m.fl. - overenskomst 34.01.1 - løn pr. 1.4.2026. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

 

Ansøgning

Fristen for at søge stillingen er d. 18.11.2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 23.11.2026.

Vi ønsker, at du tiltræder stillingen d. 01.01.2027 eller efter aftale.

 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Rikke Ejlskov Hjeresen på tlf. 2029 9409 eller Chefsygeplejerske Lene Borgen Esmann på tlf. 2320 2641 for oplysninger.

This job ad from Region Syddanmark was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Syddanmark? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190909)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Syddanmark
Apply on company site