Jurist til udlånsforretningen i DLR Kredit

Fokus Nordic A/S

From Emply

Ønsker du en hverdag, hvor du kombinerer juridisk fordybelse med rollen som sparringspartner for DLRs udlånsforretning inden for landbrugs- og erhvervsejendomme? Så er du måske vores nye jurist.

Om jobbet

Som jurist i DLR Kredit bliver du en del af et stærkt fagligt miljø i en afdeling, der understøtter DLRs udlånsforretning og fungerer som juridisk sparringspartner for organisationen.

Du får en varieret hverdag, hvor du både skal være tæt på forretningen og have lyst til at fordybe dig i juraen. Du vil arbejde sammen med kolleger på tværs af organisationen og yde juridisk sparring i konkrete lånesager såvel som i mere overordnede regulatoriske og forretningsmæssige spørgsmål.

Rollen kræver, at du kan forstå forretningens behov og omsætte komplekse juridiske problemstillinger til klar og anvendelig rådgivning. Samtidig skal du trives med at gå i dybden med lovgivning, lovforslag og nye regulatoriske krav, vurdere deres betydning for DLR og bidrage til, at de bliver håndteret korrekt i organisationen.

Dine opgaver

Du vil blandt andet komme til at: 

  • Yde juridisk bistand til kolleger i udlånsforretningen i forbindelse med lånesager og øvrige kreditrelaterede spørgsmål, fx realkreditlovgivning, god-skik-regler, værdiansættelsesbekendtgørelse samt konsolidering af store engagementer, tinglysning, tinglysningsafgift mv.
  • Formulere pantebrevsformularer, generelle lånevilkår, udbyttebegrænsninger og samtykker, kautionserklæringer og ejererklæringer
  • Analysere ny lovgivning og vurdere konsekvenserne for DLRs udlånsforretning samt deltage i implementering af disse nye krav 
  • Deltage i høringsarbejde og udarbejde høringssvar
  • Gennemgå lovforslag, bekendtgørelser og vejledninger
  • Udarbejde og vedligeholde interne politikker, retningslinjer og standarddokumenter

Din hverdag vil bære præg af en uformel omgangstone, godt humør og servicemindede kolleger. Gensidig tillid og en naturlig ansvarsfølelse imellem os er væsentligt. Arbejdsopgaverne relaterer sig primært til udlånsforretningen, men du skal regne med at få en stor berøringsflade ud i organisationen, da løsning af opgaverne kan involvere mange forskellige afdelinger i huset. 

Om dig

Du er færdiguddannet cand.jur., og har måske et par års relevant erfaring, men vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har arbejdet med området i flere år. Erfaring fra bank, realkredit eller et andet reguleret finansielt miljø er en fordel, men ikke et krav. Det er dog vigtigt, at du har lyst til at lære og har interesse for finansiel regulering.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder selvstændigt og struktureret,
  • kan veksle mellem juridisk fordybelse og rollen som sparringspartner for forretningen,
  • har gode analytiske evner,
  • trives med at gå i dybden med lovgivning, lovforslag og regulatoriske problemstillinger,
  • formidler juridiske problemstillinger klart og præcist,
  • trives i samarbejdet med kolleger med forskellige faglige baggrunde, og har interesse for samspillet mellem jura, kreditgivning og forretning.                                                                                                              

Vi tilbyder

  • En central juridisk rolle tæt på forretningen
  • Fagligt udfordrende opgaver med stor variation
  • Mulighed for at præge arbejdet med ny lovgivning og regulatoriske initiativer
  • Et stærkt fagligt miljø med kompetente og hjælpsomme kolleger
  • En arbejdsplads præget af høj faglighed, ordentlighed og gode samarbejdsrelationer

Om afdelingen

Som jurist I DLR Kredit bliver du en del af det juridiske team i Kompetencecenter Kredit. Kompetencecenteret består af tre specialiserede teams inden for særlige engagementer og inkasso, porteføljeovervågning og regnskabsanalyse, som sammen understøtter kreditområdet. Kompetencecenter Kredit har 18 medarbejdere og er en del af Udlån, som desuden består af en landbrugsafdeling og en erhvervsafdeling. 

Samarbejde, ordentlighed og det at handle på udfordringerne er stærke værdier hos os. Vi har en god og åben dialog med vores samarbejdspartnere og leverer høj kvalitet og kompetent vejledning.

Hvis du er interesseret

Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finansforbundet. Løn efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Vig Thomasen fra Advised by på +45 21 42 70 65 eller på avi@advisedby.dk

Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR Kredit bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Vi interviewer løbende. Vi forventer tiltrædelse snarest muligt, men er villige til at vente på den rigtige medarbejder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 35 pengeinstitutter. DLR Kredit er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på ca. 200 mia. kr. På vores kontor i København er vi ca. 250 medarbejdere. Vi har desuden tilknyttet 44 vurderingssagkyndige (erhverv og landbrug) med base rundt i landet.

Du kan finde mere information om DLR Kredit på dlr.dk

This job ad from Fokus Nordic A/S was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Fokus Nordic A/S? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (37527750)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Fokus Nordic A/S
Apply on company site