Lærer til STU Haderslev

Haderslev Kommune

From Jobnet

Kan du se dig selv i en organisation med hjerte og vilje til at uddanne unge med særlige behov til et så selvstændigt voksenliv som muligt?  Så er jobbet som lærer på STU Haderslev helt sikkert noget for dig. 

Vi søger en lærer med erfaring fra specialundervisningsområdet. Stillingen er på 37 timer. 

Om jobbet

STU er en 3-årig særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Vi har unge mellem 15 – 25 år og med mange forskellige udfordringer og diagnoser. Vi er derfor et specialiseret team af medarbejdere med mange forskellige kompetencer, der tilsammen kommer i spil i forhold til de unges læring og udvikling. 

Vi arbejder tæt sammen med andre instanser som f.eks. UEV, JobHaderslev, lokalpsykiatri, virksomheder m.m. Vi har fokus på, at de unge er så afklarede som muligt til videre uddannelse eller beskæftigelse, når de er færdige med deres STU. Det betyder, at en stor del af de unges STU er praktik enten internt eller eksternt i forskellige virksomheder.

Vi arbejder ud fra elevernes individuelle mål og tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den enkeltes styrker og behov for støtte. Både undervisningen af de unge og vores samarbejde på tværs er båret af konstruktive og gode relationer, der gør eleverne trygge og samarbejdet stærkt.

I Haderslev kommune arbejder vi værdibaseret og på altid at have en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være stolte af. STU Haderslev er en velfungerende arbejdsplads med høj faglighed og godt humør. Vi arbejder tæt sammen både internt og eksternt om at lykkes med vores kerneopgave, som er, at de unge bliver så selvstændige til voksenlivet som muligt. 

Stillingen vil primært være i undervisningen, hvor du selvstændigt eller i samarbejde med en kollega skal varetage undervisningen og dertil hørende opgaver. Desuden skal du være kontaktlærer, hvor du har det primære ansvar for en gruppe elever, sikre samarbejdet med praktikvejleder, pårørende og samarbejdspartnere og sikre den enkelte unges forløb gennem STU. Stillingen består også i at indgå som støtte i undervisningen ift. faglig fjernundervisning på AVU-niveau.

Undervisningen ligger primært i dagtimerne, men der skal forventes nogle aftenarrangementer i løbet af året.

Vores forventninger til dig:

  • uddannet lærer
  • brænder for og gerne erfaring med at arbejde med unge med særlige behov. F.eks. fra udskolingen eller andre ungdomstilbud
  • brænder for at hjælpe sårbare unge ud til et så selvstændigt voksenliv som muligt
  • gerne erfaring eller uddannelse inden for autismeområdet
  • gerne erfaring med unge med angst
  • gerne erfaring med specialundervisning 
  • du er en holdspiller, der også kan arbejde selvstændigt
  • god til relationsarbejde, også når det bliver svært, og du selv skal være opsøgende på den gode relation til eleven
  • fokus på en høj faglighed og med et godt humør. Vi er modige nytænkere, der undgår at finde tryghed i ”plejer”
  • stabil medarbejder, der er god til sparring og refleksioner med kolleger.

Har du derudover kompetencer inden for f.eks. svømning, musik, IT, gaming, sundhed eller andre særlige emner vil vi se velvilligt på dét. Vi har valgfag om fredagen, hvor der er mulighed for at dine kompetencer kan komme i spil. 

Det kan du forvente af os

Vi er en velfungerende arbejdsplads med dygtige medarbejdere. Vi er kompetente holdspillere og har et godt fællesskab. Du får en arbejdsplads med høj grad af medarbejderinddragelse, trygt arbejdsmiljø og høj trivsel. Vi har gode fysiske rammer med mange forskellige muligheder. Vi benytter også forskellige faciliteter rundt i kommunen, f.eks. idrætshal og svømmehal. Vi har egne busser, så der er gode muligheder for ekskursioner og studieture med eleverne.

Vi skaber resultater sammen. Det gør vi gennem høj faglighed, vi hjælper og sparrer med hinanden og undgår at stå på egen ret. På denne måde lykkes vi bedst med, at eleverne lærer og udvikler sig.

Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og i dette skoleår har vi supervision. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, når det er foreneligt med opgaveløsningen og organisationens behov.

Du bliver en del af et engageret medarbejderfællesskab, hvor vi har sociale arrangementer i løbet af året. 

Vi har en anerkendende ledelse, og vi vil alle opgaven og hinanden.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Danmarks lærerforening. Den forventede startløn ligger i intervallet mellem 37.632 kr. – 44.464 kr. plus pension. Den endelige placering i intervallet baseres på objektive kriterier som f.eks. relevant uddannelse og dokumenteret erhvervserfaring.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2027. 

Der vil blive indhentet straffeattest.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er vu velkommen til at kontakte leder, Gitte Jensen på telefon 24 37 94 44 i tidsrummet 8.00 – 14.00. 

Ansøgningsfrist og samtaler

Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 18. november 2026.  

Samtaler vil blive holdt den 23. november 2026 i dagtimerne.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

This job ad from Haderslev Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Haderslev Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189757)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Haderslev Kommune
Apply on company site