Produktionsleder og kvalitetsansvarlig

Protræ A/S

From Emply

Protræ A/S

Skodborg, Syddanmark.

Har du lyst til at arbejde med industriel produktion af træprofiler hos en af landets største træ- og byggevareleverandører? Så har vi jobbet til dig.

Ordrebøgerne er fulde, vækststrategien er klar, og markedet for træbaserede byggematerialer er på himmelflugt. Derfor søger vi en driftsorienteret og kvalitetsbevidst produktionsleder med kvalitetsansvar, der vil være med til at sikre en effektiv produktion og understøtte vores fortsatte vækst.

Med reference til produktionschefen kommer du til at indgå i en velfungerende produktionsafdeling med ca. 20 kolleger, hvor du sammen med produktionschefen skal lede og eksekvere den daglige drift og samtidig sikre produktkvaliteten hele vejen fra modtagelse af råmaterialer til levering af færdigvarer.

Du får en nøglerolle med ansvar for drift og kvalitet i en moderne træproduktion med højt aktivitetsniveau og mange daglige produktionsordrer. Desuden er virksomheden i gang med en omfattende digitalisering af produktions- og planlægningsprocesserne, hvorfor du får en vigtig rolle i arbejdet med data, optimering og løbende forbedringer.

Virksomheden står over for betydelige investeringer i logistik- og produktionsfaciliteter samt en fortsat geografisk ekspansion i Norden. Du får en central rolle i afdelingens fremtidige udvikling og bliver en vigtig sparringspartner i arbejdet med strategi, investeringer og udviklingsprojekter.

Stillingen er ideel for dig, der ønsker en afgørende rolle indenfor drift, eksekvering og kvalitet i en virksomhed med høje ambitioner og korte beslutningsveje.

Hvad skal du arbejde med? 

  • Daglig driftsledelse af produktionsmedarbejdere og eksekvering af produktionsplanen
  • Kvalitetskontrol, dokumentation og vedligeholdelse af kvalitetsprocedurer
  • Koordinering af varestrømme fra leverandører og underleverandører
  • Efterkalkulation af produktionskostpriser
  • Analyse af og opfølgning på produktionsdata
  • Optimering og strømlining af arbejdsgange og processer

Hvem er du? 

  • Du har erfaring fra en lignende stilling og sætter en ære i en veludført opgave
  • Du motiveres af at eksekvere og se effekten af dit arbejde hver dag
  • Du er driftsorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Du formår at skabe gode relationer til såvel kolleger som eksterne samarbejdspartnere
  • Du har gode IT-kompetencer og erfaring med analyse og behandling af data, herunder Microsoft Exce

Ansættelse og vilkår 

Hos Protræ sætter vi en ære i at være en god arbejdsplads. Du bliver derfor en del af en stærk kultur med stort fokus på holdånd, godt arbejdsmiljø og høj sikkerhed. Organisationsstrukturen er flad med korte beslutningsveje, og din dagligdag vil tage udgangspunkt i masser af frihed og ansvar. Derudover tilbyder vi naturligvis gode arbejds- og ansættelsesvilkår med attraktiv løn, pension og sundhedsordning.     

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Gunnar Nielsen på +45 22 40 97 13. 

Om Protræ A/S 

Protræ A/S er en logistik- og produktionsvirksomhed med ca. 125 dygtige og passionerede medarbejdere. Virksomheden indgår i Harald Nyborg-koncernen og fungerer som centralt logistikcenter for jem & fix-kæden i Danmark, Norge og Sverige. Derudover producerer og leverer Protræ beklædningsløsninger i træ til det moderne byggeri og samarbejder tæt med grossister, arkitekter og professionelle kunder i hele Norden.

This job ad from Protræ A/S was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Protræ A/S? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (15140631)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Protræ A/S

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site