Koordinator til veteran- og pårørendeindsatsen i Haderslev Kommune

Haderslev Kommune

From Jobnet

Vil du gøre en konkret forskel for veteraner og deres familier? Er du god til at skabe tillid, koordinere indsatser og bygge bro på tværs af organisationer? 

Så er du måske vores nye veterankoordinator.

Haderslev Kommune har gennem flere år opbygget en stærk og anerkendt veteranindsats.  Som veterankoordinator får du en central rolle i at sikre, at veteraner og deres familier møder en tilgængelig, sammenhæng og professionel støtte.

Om stillingen
Som veterankoordinator er du kommunens gennemgående kontaktperson på veteranområdet. Du rådgiver veteraner og deres familier, koordinerer støtten på tværs af fagområder og udvikler samarbejdet med blandt andre Veterancentret, Forsvaret og civilsamfundet. Stillingen kræver både evnen til at understøtte komplekse borgerforløb og evnen til selvstændigt og strategisk at arbejde med udvikling, samarbejde og repræsentation af kommunen på veteranområdet.

Du vil referere til lederen af sekretariatet i Arbejdsmarked og Borgerservice. Dit arbejde tager afsæt i Haderslev Kommunes veteran- og pårørendestrategi, der er vedtaget af Beskæftigelses- og Borgerserviceudvalget. 

Dine opgaver
Dine vigtigste opgaver er, at:

  • opsøge dialog med veteraner og deres pårørende i kommunen, yde rådgivning og støtte samt være en synlig og tilgængelig indgang til kommunen for veteraner og deres familier
  • understøtte viden om veteraner som målgruppe i kommunen for at fremme forståelse og god kommunikation
  • koordinere sammenhængende forløb til veteraner og deres familier på tværs af kommunale fagområder, Veterancentret og civilsamfundet
  • rådgive og hjælpe den enkelte med at skabe overblik over tilbud og muligheder
  • styrke synligheden og anerkendelsen af veteraner, bl.a. gennem kommunens flagdagsarrangement
  • bidrage strategisk til den fortsatte udvikling af kommunens veteranindsats.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har solidt fagligt kendskab til veteranområdet
  • har erfaring fra et kommunalt velfærdsområde og/eller erfaring med rådgivning af mennesker i udsatte eller komplekse livssituationer
  • er en dygtig kommunikator både internt og eksternt 
  • følger initiativer til dørs og skaber fremdrift i opgaver, der involverer flere samarbejdspartnere
  • møder mennesker med respekt og tålmodighed, skaber tillid, også når samtalerne omhandler svære eller komplekse forhold, og har de nødvendige kompetencer til at støtte veteraner og pårørende i de udfordringer og reaktioner, der kan opstå som følge af en udsendelse 
  • har erfaring med udviklings- og projektarbejde
  • har god organisatorisk og strategisk indsigt og kan begå dig på alle niveauer i en politisk ledet organisation. 

Vi tilbyder

  • et alsidigt og meningsfuldt job med stor indflydelse på hverdagen, hvor du gør en reel forskel for veteraner og deres familier
  • stor selvstændighed og mulighed for at præge den fortsatte udvikling af veteranindsatsen
  • tydelig politisk opbakning til området 
  • en bred samarbejdsflade i kommunen og med eksterne aktører
  • fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Haderslev Kommune står på et værdibaseret fundament, der sætter retning for vores fælles ageren. Her kan du læse mere om Haderslev Kommunes organisationsgrundlag og kommunens veteran- og pårørendestrategi.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen aflønnes i henhold til gældende aftale mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.

For at sikre fuld gennemsigtighed kan vi oplyse, at den forventede månedsløn i stillingen er kr. 38.000 til kr. 45.000 månedligt plus pension, afhængigt af kvalifikationer og gældende overenskomst.

Der er tale om en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse den 1. januar 2027. 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Annette Duedal på telefon 20 54 85 28 eller direktør Birgit Thorup på telefon 21 17 94 97.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning, CV og evt. bilag via ansøgningsknappen senest den 13. november 2026. 

Vi afholder første samtale den 20. november 2026 og anden samtale den 25. november 2026. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

This job ad from Haderslev Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Haderslev Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189757)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Haderslev Kommune

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site