Engagerede ledere til driftsstyring i Ejendomsvurdering Erhverv

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej

From Jobnet
Vil du være med til at løse en vigtig samfundsopgave, hvor vi skaber tillid og tryghed for ejendomsejere indenfor erhverv? Vi er nu gået i gang med at sende vurderinger ud til erhvervs-, landbrugs- og øvrige ejendomme. Så trives du med ledelse af fagligt dygtige medarbejdere, hvor du sætter retning og skaber følgeskab under en stor omstillingsproces? Så er du måske vores nye funktionsleder i enten Maribo eller Trekroner. Vi søger en funktionsleder til begge Ejendomsvurdering Erhvervs centre.

Det er ikke gået ubemærket hen, at udrulningen af de nye ejendomsvurderinger er igangsat. Vurderingsstyrelsen løfter en særdeles vigtig opgave, hvor vi arbejder for at sikre gennemskuelige ejendomsvurderinger til korrekt beskatning. Vores nye ejendomsvurderingssystem stiller store krav til samarbejde, en effektiv drift og løbende kompetenceudvikling af både ledere og medarbejdere.

Understøttelse af stabil og kvalitetsbevidst sagsbehandling
Som funktionsleder har du en afvekslende hverdag, som spænder fra faglig ledelse over drifts- og personaleledelse, alt sammen for et stærkt hold af ca. 20-25 medarbejdere. Den opgave løfter du ikke alene men i tæt sammenspil med en faglig kompetent tovholder og en nærværende ledergruppe på lokationen, som består af én kontorchef og et hold af engagerede funktionsledere.

Vi arbejder for at både nye og erfarne medarbejdere har en høj standard i arbejdet, så vi bidrager med, at tilliden til ejendomsvurderingen øges. Du står derfor i spidsen for en stabil og kvalitetsbevidst sagsbehandling af de nye ejendomsvurderinger, hvor du ligeledes bidrager til den udviklingsproces, som både modtagelse af nye medarbejdere, uddannelsesforløb og ibrugtagning af nyt system vil medføre. Derfor er det også vigtigt, at du sammen med os har lyst til at skabe og arbejde med forandringsprocesser, også når det er udfordrende.

Som funktionsleder er du ansvarlig for at:

  • sikre fokus på kvalitet og faglighed i enheden
  • fokusere på optimering af opgaveløsning og processer gennem drifts- og tavlestyring
  • bidrage til den tværgående koordinering og sparring
  • sikre medarbejdernes kompetenceudvikling
  • have blik for forandringsledelse.
Talent for driftsledelse og en stærk forretningsforståelse
Som leder i Vurderingsstyrelsen er du faglig sparringspartner for dine medarbejdere, men du har en faglig tovholder, der bistår dig, indtil du er klædt på til opgaven. Du har et skarpt blik for driftsledelse med løbende planlægning og tavlestyring, ligesom du sikrer fokus på kvalitet og faglighed i enheden. Endelig falder dig naturligt at arbejde proaktivt med at skabe trivsel, motivation og tydelig kommunikation, så både du og dine medarbejdere navigerer sikkert i den omstillingsproces, som Vurderingsstyrelsen er midt i.

Du kan se frem til at blive en del af en styrelse i udvikling og et ledelsesteam med dygtige og ambitiøse lederkollegaer.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 9. november.

Du bedes anføre i din ansøgning, om du søger i Trekroner eller Maribo.

Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i samtaleforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst underdirektør Thomas Jakobsen på 72 37 89 29.

Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatte- og Vækstministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Brovejen 15, 4930 Maribo eller Universitetsvej 2, 4000 Roskilde.

This job ad from Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (19552101)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site