Uddannelsesmentor til SPS – hjælp unge godt gennem deres uddannelse

EUC Lillebælt

From Jobnet

Vil du støtte unge i at mestre hverdagen på deres uddannelse? Og kan du kombinere stærke relationer med struktur og overblik? Så er du måske vores nye uddannelsesmentor på EUC Lillebælt.

Vi søger en engageret uddannelsesmentor til vores Støtte- og trivselsteam.

Du får en vigtig rolle i at støtte elever og lærlinge, som har brug for ekstra hjælp til at gennemføre deres uddannelse. Sammen med kolleger, undervisere og virksomheder omsætter du den enkeltes støttebehov til konkrete løsninger i hverdagen.

Dine opgaver

Du støtter elever og lærlinge på tværs af vores uddannelser. Opgaverne omfatter blandt andet at:

  • Give individuel støtte til struktur, overblik og håndtering af uddannelsens krav. Støtten kan både være 1-1, i teorilokalet og i praktisk undervisning.
  • Planlægge og gennemføre mentorforløb og støtte i mindre grupper.
  • Samarbejde med undervisere om at tilpasse læringsmiljøet til den enkelte elevs behov.
  • Understøtte adgangen til relevante hjælpemidler og brugen af dem.
  • Følge op på lærlinge i oplæring og sparre med virksomheder, der varetager SPS-opgaver.
  • Administrere og dokumentere støtteforløb samt følge op på indsats og udvikling.
  • Bidrage til at udvikle vores SPS-indsats sammen med teamet og ledelsen.

Vi søger dig, der

  • Har en relevant uddannelse, fx som pædagog, lærer eller socialrådgiver.
  • Har erfaring med specialpædagogik eller mentorarbejde, gerne fra uddannelsesområdet.
  • Møder unge med empati og respekt og kan skabe tillidsfulde relationer.
  • Arbejder struktureret og følger op på aftaler og opgaver.
  • Trives med de administrative opgaver som mentorarbejdet også omfatter.
  • Kommunikerer tydeligt og samarbejder godt med elever, kolleger og virksomheder.

Hos os får du

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor din indsats har betydning for unges muligheder for at gennemføre deres uddannelse.
  • Et fagligt stærkt team med mulighed for sparring og udvikling.
  • En alsidig hverdag med selvstændigt ansvar og mulighed for at præge opgaveløsningen.
  • Et uddannelsesmiljø med højt til loftet og plads til forskellighed.

Om EUC Lillebælt

EUC Lillebælt uddanner fremtidens faglærte og understøtter livslang læring. Vi arbejder for at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor elever og lærlinge får mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.

Løn og ansættelse

Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og TAT.

Tiltrædelse efter aftale og senest den 1. januar 2027.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at teamleder Miriam Velasco Hansen på mail mch@eucl.dk eller telefon 20879688

Ansøgning

For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning samt relevant dokumentation for dine kompetencer og tidligere ansættelser sendes via skolens hjemmeside og være os i hænde senest 6. november 2026 kl. 12:00.

Vi forventer at holde:

  • Første samtale onsdag den 11. november
  • Anden samtale torsdag den 19. november

This job ad from EUC Lillebælt was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for EUC Lillebælt? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (68501113)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from EUC Lillebælt
Apply on company site