Natmedarbejdere søges til Bofællesskabet Postens Vej

Vejle Kommune, Postens Vej

From Jobnet
  • Er du en natteravn med hjertet på rette sted?
  • Drømmer du om et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel - også om natten?
  • Trives du i et roligt arbejdsmiljø med plads til fordybelse, nærvær og faglighed?

Så kunne det være lige dig, vi leder efter til vores nathold på Postens Vej.

Om stillingerne
Vi søger 2 engagerede og omsorgsfulde natmedarbejdere – en til en fast stilling og en til et barselvikariat på 32-37 timer om ugen med opstart snarest muligt.
Du vil blive en vigtig del af vores døgntilbud for voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
Om natten er din vigtigste opgave at skabe tryghed og støtte for beboerne bl.a. gennem:
  • Tilsyn og støtte ved behov
  • Hjælp til personlig pleje og toiletbesøg
  • Medicingivning
  • Dokumentation af vigtige hændelser
  • Praktiske opgaver som rengøring og forberedelse til morgenen.
Som natmedarbejder vil du arbejde selvstændigt i et hus, men du har tæt kontakt med de øvrige natmedarbejdere i de andre huse.

Om borgergruppen
Du kommer til at arbejde med voksne borgere med varierende grader af psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Deres udviklingsniveau spænder fra få måneder til ca. 10 år. Det betyder et stort spænd i behovene, hvor nogle borgere har behov for guidning og struktur, mens andre også har brug for omfattende hjælp til personlig pleje og omsorg.

Om os
Bofællesskabet Postens Vej ligger i naturskønne omgivelser i Brejning og består af 6 huse med mindre fællesskaber, hvor der bor omkring 90 borgere. Husene er indrettet med fokus på trygge, hjemlige og overskuelige rammer, hvor den enkelte borger kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
Som en del af Postens Vej har vi også Bakkevænget, som er vores aktivitets- og læringstilbud med forskellige aktiviteter inden for blandt andet musik, natur, motion, kreative aktiviteter, madlavning og sansestimuli.
Vi er en stor og mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaven sammen. Du bliver derfor både en del af et tæt fællesskab i det enkelte hus og et større fagligt miljø.
Vi arbejder ud fra værdien:
“Herre i eget hus – et liv i læring” - hvilket betyder, at du vil blive en del af vores team og en vigtig medspiller i at sikre borgernes mulighed for et selvstændigt liv, med respekt, nærvær og faglighed som nøgleord.
Vi prioriterer:
  • Et stærkt fællesskab og godt samarbejde på tværs af huse og teams
  • En positiv og uhøjtidelig omgangstone
  • Et trygt og solidt introforløb med sidemandsoplæring
  • Natmøder og sparring med kollegaer og ledelse

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har lyst til at arbejde med mennesker med særlige behov og som trives med natarbejde og kan bevare roen, også når det er stille.
Du er nærværende, ansvarsbevidst og god til at skabe tryghed.
Det er en fordel at have flair for IT og dokumentation. Selvfølgelig gives der en god introduktion.
Måske har du erfaring fra lignende stillinger – men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
OBS: Ansættelsessamtaler afholdes, og der ansættes løbende – så hold dig ikke tilbage.
Arbejdstid: Kl. 23:00-07:00
Arbejdsplan: 7/7-rul og arbejde hver anden weekend
Stillingen: 32-37 timer/uge
Løn: Efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Lønintervallet oplyses i forbindelse med indkaldelse til samtale.

Ansættelse
Snarest muligt eller d. 1. januar 2027.

Ansøgningsfrist
Onsdag d. 13. november 2026 kl. 23.59.

Har du lyst til at vide mere?
Du kan læse mere om os og se en video fra vores bofællesskab her: Postens Vej - Vejle Kommune. Find os også på Postens Vej Facebook for at få et indblik i hverdagen!
Hvis du vil vide mere om hele vores område, så tjek Mærk Meningen - Instagram eller Mærk Meningen- Facebook - her kan du se masser af faglig inspiration og begivenheder på tværs af Voksen Handicap.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som vores nye kollega i natten.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt gerne afdelingsleder Hanne Jørgensen på mobil 20 25 36 03 eller på mail hjrgs@vejle.dk

Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

This job ad from Vejle Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Vejle Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189900)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Vejle Kommune
Apply on company site