Vil du arbejde tæt på borgeren og være med til at skabe vejen fra hjemløshed til egen bolig?Vi søger en socialrådgiver, der har interesse for arbejdet med borgere i hjemløshed, og som motiveres af at arbejde tæt, vedholdende og koordinerende omkring den enkelte borger.
I stillingen får du en særlig rolle i vores indsats for borgere, der opholder sig på forsorgshjem efter servicelovens § 110. Her arbejder vi ud fra Housing First-tilgangen og med en ambition om, at borgeren hurtigst muligt får mulighed for at etablere og fastholde et liv i egen bolig med den nødvendige støtte.
Det kræver en sagsbehandler, der ikke alene kan træffe de rigtige myndighedsafgørelser, men som også følger sagen tæt, tager initiativ og sikrer fremdrift sammen med borgeren og de relevante samarbejdspartnere.
Om jobbetVi søger en uddannet socialrådgiver med opstart den 1. januar 2027. Stillingen er fast og på 37 timer om ugen med mulighed for flextid.
Du bliver ansat i Team Handicap og Socialpsykiatri i Myndighedsafdelingen.
Målgruppen er voksne borgere over 18 år med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemstillinger som eksempelvis misbrug og hjemløshed.
Som myndighedssagsbehandler skal du møde borgerne professionelt, respektfuldt og nysgerrigt og samtidig sikre deres retssikkerhed. Du behandler ansøgninger om hjælp og støtte efter servicelovens voksenbestemmelser og træffer afgørelser på baggrund af relevante oplysninger og en faglig udredning med afsæt i VUM 2.0.
En særlig opgave omkring borgere i hjemløshedEn væsentlig del af stillingen er knyttet til vores styrkede indsats for borgere med ophold på forsorgshjem efter servicelovens § 110.
Her forventer vi, at du arbejder tæt og systematisk med den enkelte borgers forløb og som udgangspunkt følger op hver 14. dag. Formålet er at sikre fremdrift og undgå, at borgerens ophold på forsorgshjem bliver længere end nødvendigt.
Du skal have et tydeligt Housing First-fokus, hvor egen bolig ses som udgangspunktet for arbejdet med borgerens øvrige udfordringer.
Det betyder blandt andet, at du skal:
- have tæt kontakt med borgeren og følge op på borgerens situation hver 14. dag
- arbejde målrettet med progression fra forsorgshjem mod egen bolig
- have fokus på Housing First og den recovery-orienterede og rehabiliterende tilgang
- sikre, at relevante indsatser bliver etableret og koordineret
- følge op på aftaler og reagere, hvis et forløb går i stå
- samarbejde tæt med forsorgshjem, bostøtte og øvrige relevante aktører
- have blik for, hvad der skal til for, at borgeren ikke alene får en bolig, men også får mulighed for at fastholde den
- understøtte sammenhæng mellem myndighedsafgørelser, støtteindsatser og borgerens egne mål.
Opgaven kræver derfor, at du kan kombinere klassisk myndighedsarbejde med en tæt, opsøgende og vedholdende sagsbehandling.
Vi forventer, at du:- er uddannet socialrådgiver
- har erfaring med eller interesse for borgere i hjemløshed
- har interesse for borgere med komplekse og samtidige problemstillinger, eksempelvis psykiske vanskeligheder og misbrug
- har erfaring med eller lyst til myndighedsarbejde på voksenområdet
- har kendskab til eller interesse for Housing First
- kan skabe relationer og inddrage borgeren aktivt, også når samarbejdet er vanskeligt
- kan gennemføre svære samtaler og samtidig bevare respekt og tydelighed
- arbejder struktureret og kan holde overblik over flere parallelle indsatser
- tager ansvar for fremdrift og følger op, når aftaler ikke bliver gennemført
- kan arbejde med mål, progression og dokumentation
- kan samarbejde på tværs af myndighed, udførere, forsorgshjem, behandlingssystem og civilsamfund
- kan balancere borgerens ønsker og behov med de faglige, juridiske og organisatoriske rammer.
Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig og handlekraftig. Du skal kunne være vedholdende uden at overtage ansvaret fra borgeren og kunne se muligheder, også når vejen til egen bolig ikke er lige.
Vi tilbyder:- et fagligt miljø med erfarne kolleger og mulighed for faglig sparring
- en stilling, hvor du får mulighed for at arbejde intensivt med et område i udvikling
- stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver
- en arbejdsplads med fokus på høj faglighed, udvikling og forskellige perspektiver
- et fagligt stærkt team af sagsbehandlere og faglige konsulenter
- mulighed for at være med til at udvikle vores arbejde med Housing First og den tætte myndighedsopfølgning.
Det vigtigste i stillingen
For os handler indsatsen ikke alene om at behandle en sag. Vi skal sammen med borgeren skabe bevægelse i forløbet.
Derfor søger vi en socialrådgiver, som har lyst til at være tæt på processen, følge op hyppigt og tage ansvar for koordineringen, så vejen fra forsorgshjem til egen bolig bliver så kort og sammenhængende som muligt.
Har vi vakt din nysgerrighed?Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Koordinator Trine Sørensen på tlf. 21 76 25 81 eller Afdelingsleder Anette Fløjborg på tlf. 40 27 45 76
Du er velkommen til at finde mere information om os på vores hjemmeside:
www.vejle.dkAnsættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansættelse sker efter overenskomst 30.31 for socialrådgivere og socialformidlere, §3-6. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 33.667 / ligger i intervallet 33.667 – 45.834.
Den endelige indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af uddannelse, erfaring og kvalifikationer samt den konkrete tilbudte stilling.
AnsøgningsfristAnsøgningsfristen er fredag den 13. november 2026 kl. 23.59.
Der afholdes samtaler torsdag den 26. november 2026.
StraffeattestVi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgningVi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning.
Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.