Konsulent til understøttelse af topledelsen i Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune, Ledelsessekretariatet

From Jobnet
Vil du arbejde tæt på den politiske og administrative ledelse i en kommune med høje ambitioner? Har du politisk tæft, stærke koordineringsevner og lyst til en hverdag med mange forskellige opgaver? Så er du måske vores nye konsulent i Ledelsessekretariatet.

Om jobbet

Du bliver en del af Ledelsessekretariatet, som understøtter borgmesteren, kommunaldirektøren, direktionen og Kommunalbestyrelsen.
Vi søger en konsulent, der trives med ansvar, koordinering og mange samarbejdsflader. Du kommer tæt på beslutningsprocesserne og får en central rolle i understøttelsen af topledelsen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
  • Sekretariatsbetjening af direktionen, f.eks. udforme og samle dagsordner til de ugentlige møder, være referent på møderne, praktik omkring møderne, følge op på beslutninger og opgaver.
  • Forberede kommunaldirektørens deltagelse i diverse tværkommunale fora mv. i samarbejde med fagsekretariaterne.
  • Sekretariatsbetjening af Handicaprådets månedlige møder (ca. 7 timer pr. måned).
  • Deltage i tværgående strategiske opgaver og samarbejder både i afdelingen og på tværs af organisationen.
  • Planlægning af arrangementer, f.eks. fejringer i Kommunalbestyrelsen, nytårskure mv.
  • Backup på planlægning og afvikling af koncernledelsesmøder.

Om dig

Du har f.eks. en lang videregående uddannelse, gerne inden for politik, forvaltning eller samfundsvidenskab, alternativt har du en anden baggrund med erfaring fra tilsvarende opgaver. Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel, men vi hører også gerne fra nyuddannede med de rette kompetencer.
Vi lægger vægt på, at du:
  • Kan bevare overblikket og følge op på mange dagsordener.
  • Har politisk tæft og gode samarbejdsevner.
  • Er struktureret og har sans for detaljen.
  • Skriver klart, præcist og målrettet.
  • Kan omsætte idéer og strategier til konkrete løsninger.
  • Er analytisk, initiativrig og løsningsorienteret og vil være med til at udvikle og forenkle den måde, vi arbejder på.

Om Ledelsessekretariatet

Ledelsessekretariatet består af 14 engagerede medarbejdere og arbejder med ledelsesunderstøttelse, sekretariatsbetjening, organisationsudvikling, kommunikation, HR, jura og tværgående udviklingsopgaver.
Ledelsessekretariatet er en del af Staben, som også består af Økonomi, Indkøb, Løn og bogholderi.
Ledelsessekretariatet har i tæt samarbejde med de to fagsekretariater, herudover en vigtig opgave med at udvikle, understøtte og drive større og mindre projekter, som har strategisk betydning for kommunen. I øjeblikket har organisationen stort fokus på Norddjurs Kommunes nye vision og tilhørende mål og indsatser. Andre aktuelle opgaver er arbejdet med at videreudvikle den attraktiv arbejdsplads, nytårskur for forenings- og erhvervsliv, nyt aftalegrundlag for ledere, partnerskaber etc.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du:
  • Et spændende job tæt på den politiske og administrative topledelse.
  • Indblik i kommunale beslutningsprocesser.
  • Gode muligheder for faglig udvikling.
  • Samarbejde på tværs af organisationen.
  • Flextid, mulighed for hjemmearbejde og kantineordning.
  • Dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø.

Vi lægger vægt på høj faglighed, godt kollegaskab og en uformel omgangstone. Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og lykkes sammen.

Vi har forskellige uddannelsesbaggrunde indenfor samfundsvidenskab, journalistik og administration. I ledelsessekretariatet vægter vi tæt samarbejde, vidensdeling og sparring, og der er fokus på udvikling af egne kompetencer på tværs af fagligheder.

Praktiske oplysninger

Arbejdsstedet er indtil videre i Grenaa på Østergade 36. I foråret 2027 flytter vi tilbage til Rådhuset i Grenaa, hvor arbejdsstedet er Torvet 3, 8500 Grenaa. Grenaa ligger i pendlerafstand fra Aarhus og Randers og med mulighed for offentlig transport (bl.a. Letbanen fra Aarhus).
Norddjurs Kommune er en geografisk langstrakt kommune, og der afholdes møder forskellige steder i kommunen. Det kan derfor være en fordel, at du har et kørekort.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt og senest 1. januar 2027.
Ansøgningsfrist: onsdag 11. november 2026. Første samtale forventes afholdt tirsdag 17. november 2026 og eventuel anden samtale fredag 20. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef og fungerende leder Rikke Thind på tlf. 24 80 59 02 eller økonomichef og fungerende stabschef Bettina Andersen på tlf. 20 52 85 72

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

This job ad from Norddjurs Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Norddjurs Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189986)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Norddjurs Kommune
Apply on company site