Digital kommunikationsspecialist
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV · Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé · CVR 19552101
- Location
- 8270 Højbjerg
- Posted
- 2 days ago
- Application deadline
- 6 November 2026
- Employment
- Full-time
- Category
- Academic & research
- Danish
- Danish required
- Workplace
- On-site
Vær med til at styrke kommunikationsarbejdet med dataindsigt og digitalt fokus
I Kommunikation og Presse arbejder vi med intern og ekstern kommunikation, pressehåndtering, interessentvaretagelse, grafisk design, events og større kommunikationsindsatser.
Som vores nye kollega skal du med udgangspunkt i din viden om data og brugeradfærd være med til at udvikle god kommunikation til både borgere, virksomheder og medarbejdere.
Du vil først og fremmest få en central rolle i den løbende udvikling af vores hjemmeside og intranet, og dine opgaver vil bl.a. omfatte at:
- udvikle kontorets fokus på SEO, GEO, CMS-data, søgeadfærd og brugerindsigter og omsætte viden og data til konkrete forbedringer af indhold, struktur og digitale brugerrejser
- følge udviklingen i digitale søgemønstre og nye teknologier og vurdere, hvad de betyder for Toldstyrelsens kommunikation
- gøre komplekst fagstof klart, brugbart og let at finde med fokus på blandt andet informationsarkitektur, navigation, tilgængelighed og content design
- udvikle redaktørorganisationen for intranettet og videreudvikle rammerne for samarbejdet om intranettet mellem Kommunikation og Presse og de fagansvarlige
- rådgive om digitale kommunikationsløsninger og bidrage til større kommunikationsindsatser på tværs af fagligheder
- udarbejde indhold til både hjemmesiden og andre kanaler.
Selvstændig og udviklingsorienteret med gode rådgiverkompetencer
Du har en kommunikationsfaglig uddannelse og solid erfaring med content design, UX, informationsarkitektur og digitale brugerrejser, gerne fra en offentlig organisation, en større virksomhed eller et bureau. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med governance, og hvis du er skarp på de tekniske muligheder i vores platforme, Umbraco og SharePoint.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- kan omsætte data og brugerindsigter til konkrete kommunikative forbedringer
- har et skarpt øje for klar digital kommunikation med afsæt i modtagernes behov
- kan drive udviklingsopgaver og skabe fremdrift på tværs af fagligheder
- af egen drift kan identificere potentielle indsatsområder, hvor vi med kommunikation kan understøtte forretningen
- arbejder struktureret og har blik for både kvalitet og sammenhæng
- kan rådgive, samarbejde og udfordre konstruktivt.
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I staben arbejder vi hver dag ambitiøst på at understøtte styrelsens kerneopgaver, og vi samarbejder på tværs af hele organisationen om konstruktive løsninger. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.
I Kommunikation og Presse bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret team på 11 medarbejdere. Vi samarbejder tæt på tværs af fagligheder og sammensætter holdet efter opgaven.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 6. november 2026.
Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Thorndal Moll på telefon 72 37 50 98.
Vi forventer at holde første samtalerunde torsdag den 12. november 2026 og en evt. anden samtalerunde torsdag den 19. november 2026. Der kan indgå en case og test i ansættelsesforløbet.
Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.
Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.
This job ad from Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗Recruiting for Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV? Post jobs on jajob.dk for free.