Klinisk diætist til Klinik for Ernæring

Region Hovedstaden

Fra HR-Manager

Klinisk diætist til Klinik for Ernæring

Klinik for Ernæring på Rigshospitalet søger klinisk diætist, der har lyst til at indgå i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder tværgående, tværsektorielt og tæt sammen om komplekse patientforløb. Autorisation er en forudsætning for ansættelse. Klinik for Ernæring er en del af Afdeling for Transplantation og Sygdomme i fordøjelsessystemet, under Center for Kræft og Organsygdomme.

Vi er en enhed med både allokerede og tilsynsgående diætistfunktioner, ambulante diætistfunktioner, samt en regional sondeklinik og en regional bestillingsfunktion. Vores arbejde spænder bredt – fra specialiseret ernæringsterapi og diætbehandling til koordinering af hjemmebehandling med sondeernæring.

Vi leder efter dig, som er fagligt nysgerrig og grundig med en naturlig drivkraft for at forfølge gode løsninger. Du vil det gode ernæringshåndværk – og du vil gerne udvikle dig. Du trives med at tage ansvar og følge opgaver helt til dørs. Samtidigt ser du ikke en opgave som for lille, når den gør en forskel. Du har blik for både detaljer og helhed, og du har lyst til at bidrage til et miljø, hvor vi løfter i flok og binder sløjfer på alle enhedens mangfoldige opgaver.

Vores opgaveportefølje er bred, og det vil være positivt, hvis du har erfaring med, interesse for eller lyst til at udvikle kompetencer inden for et eller flere af følgende områder:

  • administrative funktioner med mange samtidige opgaver og en bred kontaktflade
  • specialiseret kendskab til kliniske ernæringspræparater og sonderemedier
  • samarbejde på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorer
  • mono- og tværfagligt projekt-, udviklings- og kvalitetsarbejde inden for ernæring, mad og måltider
  • måltidsværtsskab eller køkkendrift

Vi er en enhed med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab. Du vil få mulighed for at præge dine funktioner og udvikle dig i takt med enhedens behov. Vores hverdag er præget af variation, ansvar og et tæt tværfagligt samarbejde med alle Rigshospitalets funktioner, faggrupper og afdelinger. Vi kærer os om at skabe et miljø med livslang læring og plads til både dybde og bredde, samt hjerne og hjerte.

Få et glimt af hverdagen hos os på Instagram: @klinikforernaering_rh
eller læs mere om vores klinik på : https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/kraeft-og-organsygdomme/transplantation-og-sygdomme-i-fordoejelsessystemet/klinikker-og-sengeafsnit/ernaering-klinik-2121/Sider/default.aspx

Vi forventer at afholde samtaler d. 3. december 2026

Løn og vilkår efter gældende overenskomst

Dine løn- og ansættelsesvilkår. Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Dette jobopslag fra Region Hovedstaden er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Hovedstaden? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190623)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Hovedstaden
Søg på virksomhedens side