Faglig koordinator til Rosenkildevej 101

Slagelse Kommune, HDC - Rosenkildevej 101E-H-L

Fra Jobnet
Vil du være med til at sikre den fortsatte udvikling af den faglige kvalitet på Rosenkildevej 101? Har du et indgående kendskab til vores målgruppe, vores faglige fundament og den kultur, der gennem mange år er opbygget i tilbuddet? Så er det måske dig, vi søger som faglig koordinator.

På Rosenkildevej 101 søger vi en faglig koordinator, der kan understøtte medarbejdere, borgere og ledelse gennem høj faglighed, stærke samarbejdsevner og et solidt kendskab til praksis. Som faglig koordinator bliver du en central sparringspartner for både medarbejdere og ledelse og bidrager til, at vores faglige fundament fortsat udvikles og fastholdes i dagligdagen.

Om os
Rosenkildevej 101 er et botilbud for voksne mennesker med autismespektrumforstyrrelser samt fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Her er 25 lejligheder fordelt på seks teams. Vi arbejder hver dag for at understøtte borgernes muligheder for at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Vores kerneopgave, "Ejerskab i eget liv", tager afsæt i den enkelte borgers håb, ønsker og drømme. Som faglig koordinator er du med til at sikre, at vores faglige indsatser, dokumentation og samarbejde understøtter dette perspektiv.

Dine opgaver vil blandt andet være at
  • understøtte medarbejderne i arbejdet med faglig dokumentation og sikre kvalitet, indhold og overholdelse af tidsfrister
  • vejlede og sparre med medarbejdere omkring faglige metoder, refleksion og pædagogisk praksis
  • sikre sammenhæng mellem faglige indsatser, mål, delmål og dokumentation
  • bidrage til fortsat udvikling af den faglige kvalitet på tilbuddet
  • koordinere statusbeskrivelser, handleplansarbejde og øvrige myndighedsopgaver
  • være ressourceperson i forhold til elektroniske fagsystemer
  • understøtte arbejdet med forebyggelse, håndtering og læring i relation til magtanvendelser
  • bidrage til forberedelse af tilsyn og efterfølgende implementering af læringspunkter
  • understøtte ledelsen i faglige udviklingsprocesser

Vi søger dig, der fagligt
  • har omfattende erfaring inden for specialområdet
  • har indgående kendskab til borgere med autismespektrumforstyrrelser og komplekse funktionsnedsættelser
  • har særdeles stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • har indgående kendskab til arbejdsgange, kultur, værdier og faglige metoder på Rosenkildevej 101

Personligt lægger vi vægt på, at du
  • er pligtopfyldende og tager ansvar for helheden
  • bevarer ro og overblik, også når mange opgaver skal løses samtidig
  • arbejder systematisk og følger opgaver til dørs
  • skaber følgeskab gennem faglig troværdighed, respekt og samarbejde
  • er loyal over for fælles beslutninger og organisatoriske mål

Særligt vægter vi
Vi lægger særlig vægt på, at du gennem flere års praksiserfaring har opnået et indgående kendskab til Rosenkildevej 101's borgere, faglige fundament, kultur, arbejdsgange og samarbejdsrelationer, og at du kan omsætte denne viden til kvalificeret faglig koordinering og understøttelse af både medarbejdere og ledelse.

Har du spørgsmål
til stillingen kan du kontakte
Frist
  • 27. november 2026.

 

Dette jobopslag fra Slagelse Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Slagelse Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29188505)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Slagelse Kommune
Søg på virksomhedens side