serviceassistent/ufagl. serviceassistent til Klinikker Syd, Forsyning & Service, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland

Fra Jobnet

Vil du være en del af et stærkt team, hvor høj service, faglighed og samarbejde går hånd i hånd – og hvor patienten altid er i centrum?
Så er det måske dig, vi søger til Klinikker Syd i Service Syd.

Om jobbet:
Vi søger en ny kollega, på 37 timer om ugen gerne med opstart 1. januar 2027, eller efter aftale. 
Stillingen er placeret på Retsmedicinsk Institut, hvor du bliver en del af et team, der leverer rengøring og service på et højt kvalitetsniveau. 

Du får ansvar for dit eget område, hvor du skal arbejde meget selvstændigt. Der vil dog altid være en kollega i nærheden. 

Arbejdstid:
Mandag-fredag kl. 06.00-13.24.
Der kan forekomme enkelte weekendtilkald. 

Vores opgaver:

  • rengøring i mødelokaler, laboratorier, kontorer, personalerum, toiletter, omklædningsrum og sektionsstuer
  • serviceopgaver, f.eks. lave kaffe, te og tømme opvaskemaskine
  • ad hoc-opgaver
  • sikre høj hygiejnestandard i alle opgaver
  • bidrage aktivt i en travl hverdag med skiftende opgaver

Vi søger:

  • faglært/ufaglært serviceassistent. Ufaglærte skal tage uddannelsen hurtigst muligt efter ansættelse. Der betales fuld løn under uddannelse
  • gerne have erfaring med service eller arbejde med mennesker
  • er serviceminded, fleksibel og mødestabil
  • trives i en hverdag med skift og tempo
  • kan arbejde både selvstændigt og i team
  • have en positiv tilgang til forandringer
  • kan prioritere opgaver i pressede situationer
  • har grundlæggende IT-kompetencer (pc, smartphone m.m.)
  • taler og skriver dansk på mindst FVU trin 3-niveau
  • kan møde på arbejde, også når offentlig transport ikke kører

Derudover lægger vi vægt på at du:

  • er udadvendt og god til samarbejde
  • tager ansvar og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • er fleksibel og hjælper på tværs af afsnit 

Vi tilbyder:

  • et spændende og afvekslende job med mening
  • grundig oplæring
  • engagerede og hjælpsomme kolleger
  • fokus på trivsel og arbejdsmiljø

Medarbejderfordele:

  • adgang til motionsrum og rabat på fitness
  • mulighed for at leje ferieboliger i Danmark og Europa
  • gratis kurser via Folkeuniversitetet
  • medlemskab af personaleforening og kunstforening

Praktisk:

  • løn- og ansættelse efter gældende overenskomst
  • 3 måneders prøvetid
  • ansættelsen kræver tilfredsstillende børne- og straffeattest

Ansøgningsfristen er mandag den 23. november 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 26. november 2026.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til funktionsleder Morten Elmose på tlf. 2324 6232 på hverdage i tidsrummet kl. 08.00 – 11.00.

 

 

Det med småt:

Ansættelsen sker i henhold til Overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever indgået mellem Danske Regioner, 3F og FOA. Pensionsbidraget indbetales til Pensiondanmark medmindre du skriftligt erklærer overfor Aarhus Universitetshospital, at indbetalingen ønskes til PenSam gruppen. For serviceassistenter der har pensionsordning i Pensiondanmark, har 3F forhandlings- og aftaleretten. For serviceassistenter der har pensionsordning i PenSam, har FOA forhandlings- og aftaleretten. 

Hvis du er under 23 år, sker ansættelsen dog i henhold til Overenskomst vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for rengøringsassistenter. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Dette jobopslag fra Region Midtjylland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Midtjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190925)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Midtjylland
Søg på virksomhedens side